Familien Duch

Peter Duch

Thailands Syd-østlige Øer

Ko Pha-ngan

År 2007

Vi landede med flyet fra Bangkok på Ko Samui, der er Thailands tredje største ø. Vort ophold blev dog ikke længe, da vi fortsatte til færgehavnen Na Thon for at sejle videre til den lidt nordligere ø—Ko Pha-ngan.

Her fandt vi et udmærket guesthouse i Hat Rin Nai, hvor færgen ligger til. Det er på den vestligste side på sydøen og herfra kunne man gå den korte vej tværs over øen til byen Hat Rin Nok, hvor der var en rigtig god strand og hvor der var godt gang i strandlivet. Selv om der ikke var fuldmåne, mens vi var der var der et spændende aften– og natteliv på stranden, med masser af folk der optrådte med jongleren med fakler o. lign, ligesom der blev drukket drinks af plastikspande.

 

Færgen mellem Ko Samui og Ko Pha-ngan

Stranden ved Hat Rin Nai

Ud over strand– og aftenlivet var der dog ikke så meget andet at se på, så et par dage senere tog vi videre op ad vestkysten til et lille sted nær Hat Yao, hvor vi lejede et par lækre hytter ved stranden. Ejeren af hytterne drev også en fantastisk restaurant og kunne trylle de lækreste retter frem, ligesom vi kunne få hende til at lave superlækre seafood barbeque. Vi var ikke ret mange gæster , så vi fik en fantastisk betjening.

Som de fleste strande på vestkysten, var vores strand også ret lavvandet på visse tidspunkter af dagen. D.v.s. ved lavvande kunne man gå ud i vandet til omkring maven, hvorefter der lå et koralrev og spærrede for, at man kunne svømme længere ud. På andre tidspunkter kunne man svømme hen over revet og f. eks. snorkle.

Solnedgangen blev man aldrig træt af på Ko Pha-ngan’s vestkyst. Den kunne vi nyde hver aften fra vor egen terrasse eller på en af restaurantens terrasser.

Vi lejede et par scootere mens vi opholdt os på stedet, da det lå lidt øde og vi ville gerne rundt og besøge de øvrige byer og strande på øen. Men en scooter er man dejlig fri og kan hurtigt komme rundt på den lille ø, så vi kørte øen tyndt på de dage vi var der.

På den nordlige ende af øen ligger en lille ø mod vest, der hedder Ko Ma. Man kan gå ud på øen via en sandtange og en træbro. Det var det bedste snorklested på øen, efter vor mening. Specielt korallerne var meget smukke, farvestrålende og ikke særlig nedbrudte af turisme, og så kunne man direkte fra stranden svømme ud til revet.

Der ligger også en lille restaurant på øen, som dog ikke er noget at skrive hjem om, men man kan dog få kolde drikke og små måltider—serveringen tog dog sin tid.

Dorte og jeg på vor lille scooter

Stranden ved Ko Ma

Endnu en betagende solnedgang med fantastiske farver

På vore scootere kørte vi dagligt rundt på øen og besøgte samtlige strande, der kunne køres til og kørte af samtlige veje, både asfaltvejene og de humplede, nærmest ufremkommelige jordveje. De sidste var ofte de mest spændende, da de ledte gennem områder, hvor kun de lokale kom. Af jordvejene kørte jeg dog sædvanligvis alene, da det var for farligt at have passager med, på de ret umulige veje, hvor man ustandselig skulle finde den bedste passage. Oftest blev man så belønnet ved vejens slutning med en fantastisk strand, udsigt, og spændende små landsbyer eller vejen gik gennem den grønne jungle med vandfald, og smukke klippeformationer.

På stranden kan man få dejlig massage

Vores værtinde tryller lækre  barbeque med hummer og for en gangs skyld—ikke ris

Fra dette køkken udgik uovertrufne retter.

Jeg fandt ud af, at der blev afholdt en thai boksning stævne i den nærliggende større by, så vi aftalte med vor værtindes mand, at han kunne køre os af sted om aftenen i hans ”grissebil” og hente os igen.  Pigerne ville dog ikke med, så det blev bare Tonny og jeg, der tog med til stævnet. Det var en kvalifikationsstævne til Thai mesterskabet, hvilket betød at kampene blev afviklet på en ordentlig måde og ikke som jeg f. eks. har set før, hvor det har nærmest været værtshusslagsmål uden regler.

Vi havde en rigtig spændende aften med god boksning og et par øl og efter stævnet blev vi igen hentet af vor chauffør. Det var da totalt mørkt og sjovt nok blev bilen jagtet af samtlige hunde vi mødte. Om dagen er de så dovne i varmen at de ofte ligger midt på vejen og sover og ænser ikke bilerne overhovedet.

Thai boksning

”Grissebilen” kørte os til Thai boksning.

Pigerne blev hjemme og tog sig i stedet en kulørt drink på stranden

Ko Tao

Vi tog færgen  til Ban Mae Hat og herfra videre med ”grissebil” tværs over øen til Laem Thian, der ligger på østkysten. Hvis vi havde mødt dårlige veje på Ko Pha-ngan, slog disse veje alle rekorder. Der var stort set kun jordveje og disse var fyldt med klippefremspring, trærødder og mange steder var der dybe render i vejen efter regnskyl, der havde skyllet dele af vejen væk. Men efter godt en halv times humplen og skrumlen nåede vi frem til stranden. Det var også et ret øde sted, i den forstand at der ikke var nogen by og ingen indkøbsmuligheder, bortset fra et par restaurationer. Der lå en del hytter op ad bjergskråningen og personalet var flink til at bære bagagen op for os. I første omgang havde vi nok fortrudt at vi tog et så øde sted hen, da vi ikke kunne leje scootere eller ikke rigtig kunne komme derfra. Men vi fik dog et par gode hytter med en smuk udsigt ud over havet.

Hængekøjen på terrassen var der kamp om. Her vandt jeg dog og fik lidt tid med min nyindkøbte Harry Potterbog.

Nogle steder var dele af vejen skyllet væk af regnvandet

Trods slidte koreller var det et fantastisk snorklested, da der var lodrette klippesider, der faldt 25-30 meter under vandet, før de mødte havbunden og samtidig var vandet krystalklart, så der var et meget rigt og varieret fiskefauna at se. Pigerne var dog ikke så vilde med at snorkle på disse dybder, da de gik lidt i panik over dybderne, men med en hjælpende hånd til at berolige med, gik det dog fint.

Klippeformation fra sejltur rundt om Koh Tao

Udsigt fra vor terrasse.

Vi tog en dag en heldagstur, hvor vi sejlede rundt om øen, i det dejlige vejr og gjorde en række ophold, hvor vi kunne nyde naturen, svømme og snorkle. Det var annonceret, at vi kunne komme ud at snorkle med hajer—og det gjorde vi ganske vidst også. Vi så 3 hajer som hver var mindre end 1/2 meter, så det var ikke helt så overvældende, som vi havde forestillet os.

Et af de sidste stop vi gjorde var ved de 3 små øer, ca 1 km nordvest for Ko Tao, kaldet Ko Nang Yuan. Øerne er indbyrdes forbundet med en sandstrand. Vi gik en tur rundt om den største af øerne. Der var nylig anlagt en bro, så man kunne spadsere hele vejen rundt. Vi gjorde en afstiller op på det højeste punkt på øen, hvor vi mødte en formidabel udsigt over øerne og til fastlandet.

Der var mange gode snorklesteder på Ko Tao

På Ko Nang Yuan kan man på den ene ø, gå hele øen rundt på ”fortovet”

Udsigt fra udsigtspunkt på Ko Nang Yuan

Efter en lille uges tid på Ko Tao, tog vi båden tilbage til Ko Pha Ngan, hvor vore veje skildtes. Hanne og Tonny tog videre til Koh Samui for en enkelt overnatning, før deres tur gik hjem til Danmark via Bangkok. Dorte og jeg tog en båd til det sydlige fastland til Surat Thani og fortsatte turen hele vejen ned gennem Malaysia og videre til Singapore, hvor vi skulle besøge venner