Familien Duch |
Peter Duch |
Familien Duch |
Nordatlanten cruice |
Kangerlussuaq |
År 2016 |
Meget, meget tidligt om morgenen kastede vi anker vi inde i den 180 km lange Kangerlussuaq Fjord. Allerede i går aftes gled vi ind af fjordens munding. Da måtte vi lige en tur på dækket sammen med parret fra Holbæk og nyde synet af de stejle fjelde og den snævre fjord. Skibet kunne ikke sejle helt ind i bunden af fjorden, så vi måtte i redningsbåden ca 25 km fra Kangerlussuaq og sejlede til kaj og derefter med bus. Jeg skulle på gletcher tur og Dorte og parret fra Holbæk ville ind til Kangerlussuaq og se om de kunne komme på en moskusoksetur. |
Vragdele fra det nedstyrtede fly ligger stadig her efter næsten 50 år |
Bussen ved flyvraget |
Smeltevandssøer med gletcher i baggrunden |
Moskusokser |
Arktisk hønsetarm |
Gletcheren og smeltevandsfloden, som starter her |
Moskusokse |
Gletcheren afgav massevis af smeltevand indeholdende grus og sand og floden vi havde kørt langs med, startede da også her. Gletcheren var vel 60-80 meter høj og strækker sig over hele Grønland som indlandsis. Foran gletscheren lå der store dynger af sand og sten, som den har skubbet foran sig. Jeg var så tæt på, jeg kunne komme, uden at få våde sko. Den var omgivet af en markant kulde og blæst. Vi havde god tid derude, så jeg besluttede at gå en tur i tundraen i håbet om at kunne komme tættere på Moskusokserne. Jeg måtte springe fra tue til tue eller vandre gennem lyng og revlingekrat, så inden længe var jeg totalt udaset og måtte opgive og søge op mod vejen, vi var kommet ad. Da jeg endelig nåede vejen, var jeg så udmattet, varm og svedig og helt dehydreret, at jeg var meget tæt på at brække mig. Jeg kom dog tilbage til bussen og med vand og en kop kaffe, kom jeg efterhånden til mig selv igen. |
Græssende rensdyr |
Indlandsisens kant |
Dorte og Holbækparret havde også haft en fin tur. De havde på havnen mødt manden, der var turoperatør og havde fået en aftale med ham. De havde også en fin tur, men havde dog kun set 2 moskusokser i kikkert. Til gengæld havde de haft tid til at handle og se byen, som er den sydligste by på Grønland, hvor der må holdes slædehunde. Polarcirklen går gennem Kangerlussuaq Fjorden og det er samtidig skillelinjen. |
Efter at postkassen bliver tømt, bliver der travlhed hos julemanden |
Bomber, udstillet ved lufthavnen |
Dortes udflugtsbil |
Sandørken ved Kangerlussuaq |
Nuuk |
Næste morgen nåede vi til hovedstaden Nuuk, med dens 16.500 indbyggere. Også her viste vejret sig fra den mest imødekommende side, med sol og havblik. Der lå et forsyningsskib ved kajen, så vi måtte ankre op og i bådene. Vi fulgtes med parret fra Holbæk. Parret fra Aabenraa skulle på privat besøg. Vi var rundt og se de flotte gamle huse i kolonihavnen, og var forbi det gamle trankogeri. Herefter skulle vi se den berømte statue Havets Moder, der kun er synlig ved lavvande. En meget smuk statue af moderen med fangstdyrene sæler og isbjørn, udført i rød granit. Hvis man ikke respekterer naturen, holder moderen havets fangstdyr væk, symboliserer statuen. Jeg skulle have et billede fra alle vinkler og pludselig smuttede benene under mig og jeg gled stille og roligt ned ad den glatte klippe, der skrånede ned mod vandet. Klippen virkede som indsmurt i grøn sæbe. Jeg kunne overhovedet ikke tage farten af og jeg var ved at indstille mig på, at om et øjeblik lå jeg i det kolde vand. Heldigvis lykkedes det mig i sidste øjeblik, at få fat i en trosse, så jeg fik stoppet glideturen inden jeg røg i vandet. Heldigvis skete der ikke andet, end at mine bukser blev grønne på knæene og det ene bukseben. Ved havnen var et par kajakroere ved at gøre sig klar til tur. Vi var forbi selvstyret og landstinget, der råder over temmelig mange bygninger og kontorer. På brættet var der ikke det store udvalg, men der var dog rødfisk og en kasse kæmpekrabber med ben så lange, at de virkede som overdimensionerede stankelben. |
Havets moder er kun synlig ved lavvande |
Det gamle trankogeri |
Parti fra Nuuk, set fra vandet |
Statue af Hans Egede, der tvang kristendommen ned over grønlænderne |
Der er rigtig mange flotte og velholdte bygninger fra kolonitiden |
Det nye kulturhus er en arkitektonisk perle, såvel indendørs som udendørs. Der er teater, biograf, udstillinger café mm. Mange lokale kom også til brunch her, kunne vi se. Vi mødte en grønlænder, der kom med sin hund i snor. Det var første gang, vi så hunde som kæledyr. Vi fik en længere snak med ham og hans kone, som stødte til. Han fortalte bl.a. at man ikke måtte passere polarcirklen med hunde sydfra, da man ikke ville risikere, at en evt. sygdom skulle smitte slædehundene, hvilket jo kunne få katastrofale følger for et helt samfund, der er afhængige af deres hunde. Så blev der tid til et besøg på Grønlands Nationalmuseum og arkiv. Nogle fantastiske udstillinger om eskimoernes tøj, fangstredskaber, kajakken, fangstdyr og selvfølgelig de berømte mumier fra Qilakitsoq, hvoraf de 4 bedst bevarede mumier ud af de 8 fundne er velbevarede. Specielt den spæde lille pige i den lillebitte sælskindsdragt ligner ikke en, der har været død i 500 år, da hud og hår er velbevaret. De var begravet under en bunke sten og kulden og den tørre luft, havde holdt dem friske. |
Katuaq —Nuuks kulturhus—udendørs og indendørs |
Mumierne fra gravstedet i Qilakitsoq ved Thule . Familieforholdet formodes at være således: 2 børn: Drengebarn på omkring 6 måneder Denne bedst bevarede mumie blev oprindeligt taget af de opdagelsesrejsende for en dukke. Det var sandsynligvis den mest velbevarede, fordi kroppen var mindre. Man gætter, at det efter moderens død blev levende begravet eller kvalt, som det var sædvanligt med børn op til 2 år, for at undgå en langsom sultedød. Dreng på fire år Også for denne dreng, forekommer det sandsynligt, at han blev levende begravet, af den grund, at han sandsynligvis havde Downs Syndrom, og det var en udbredt skik, at man udsatte handicappede børn på det tidspunkt.
3 søstre: Kvinde på omkring 20 år Hun var som den eneste voksne kvinde ikke tatoveret, hvilket kan have skyldtes, at hun var ugift. Man fandt næringsstoffer i hendes tarm. Som forventet var andelen af plantenæringsstoffer lav, men overraskende fandt man pollen fra træer, der ikke vokser i området. I lungerne var der mere sod end hos nutidige storbymennesker, hvilket har skyldtes tranlampens anvendelse i husene. Mumien er i sammenligning med hendes velbevarede klædedragt relativt dårligt bevaret. Selvom man har undersøgt hendes organer grundigt, kunne man ikke bestemme dødsårsagen. Kvinde på 20-30 år Mulige dødsårsager er enten nyresten eller forstoppelse. Kvinde på over 30 år Også denne mumie er godt bevaret og kan ses i Nuuk. Formentlig mor til de 2 drenge.
2 søstre: Kvinde på omkring 50 år Hendes tatovering er adskiller sig tydeligt fra de andre kvinders tatoveringer. Kvinde på omkring 50 år Denne mumie er meget dårligt bevaret. Kvinden havde en ondartet svulst i sit slutstadium, som må have kompromitteret hørelse og syn. Hun havde også et dårligt helet skulderbrud. Hendes dårlige sundhedstilstand kan være dødsårsagen. Som ved de andre ældre kvinder manglede flere tænder. Desuden var alle de ældre kvinders tænder tydeligt slidt. Dette skyldtes, at tænderne var et vigtigt redskab i forbindelse med skind og blev brugt ved afhåringen. Sliddet på tænderne var en trussel mod kvindernes liv, da maden ofte var rå og svær at tygge.
Kvinde på omkring 50 år Denne kvinde er efter DNA-analysens resultat ikke maternelt beslægtet med nogle af de andre |
Klædedragter. Museet i Nuuk |
Udskårne figurer i tand og ben. Bemærk bjørnen i midten af nederste billede. Museet i Nuuk |
Bryllup ved kirken. Det er brudeparret, der kysser |
Brudepige |
Efterfølgende på vej til Godthåb Bryghus, fik pigerne pludselig øje på aktivitet ved kirken. En større kreds af mennesker var forsamlet udenfor. Da det gik op for pigerne, at der var bryllup, spænede de afsted med kameraerne fremme. De nåede derop, lige før brudeparret skulle ind i kirken og nåede at få parret stoppet, så længe at de kunne få et par fotos i kameraet. Bruden havde 8 brudepiger med små blomsterbuketter af røde roser og brudeslør med. Det var brudens veninder og alle var iklædt de smukkeste nationaldragter. Gommen og hans brudesvende var ligeledes i nationaldragter. |
Tørreskur til sælskind |
Bryghuset |
Selve bryghuset var lukket, men værtshuset havde åbent, så vi fik os bænket og fik hver en af bryggeriets egen fremstillede fadøl. Vi ville gerne have købt nogle stykker til at have med hjem. Det kunne desværre ikke lade sig gøre, da Carlsberg og Tuborg har monopol på tapning af øl på flasker. |
Gifteklar ungmø. |
Friskbagte kager |
En af de mange sjove statuer i Nuuk |
Torvehandel |
Central torv i Nuuk |
Landstinget |
Nanortalik |
Havet skiftede i løbet af natten, fra at der var havblik, til lidt søgang med et par meters bølger. Vi skulle gøre det sidste besøg på Grønland, snøft, snøft. Formiddagen blev brugt på et foredrag om de sidste 2 destinationer, Reykjavik og Thorshavn. Ved middagstid blev ankeret kastet ud for Nanortalik, med de 1.269 indbyggere, og vi blev sejlet ind i de små redningsbåde. Vejret var for første gang lidt overskyet, men lunt. |
Den første—og eneste—isbjørn vi mødte på turen |
Udsigt over fjorden fra jollehavnen |
Så blev det museet, vi besøgte. Et stort frilandsmuseum, dækkende hele det gamle koloniområde. Der var det gamle hvalkogeri, radiooperatør hus, bødkerværksted, bageri og en række andre bygninger, ligesom en udstilling om gamle masker, fjerdragter, skibsmodeller og mange gamle fotografier. Gamle kajakker og konebåde var der også. Efter det skiltes vi, da Dorte kom i en længere snak med et par unge piger, hvor den ene berettede at hendes kæreste både sidste år og forrige år, havde skudt en isbjørn. Den kom sejlende hertil på et isbjerg og gik i land og var truende. Parret fra Holbæk gik i gang med at plukke revling, som de skulle bruge til snaps og jeg gik en længere tur i byen. |
Hvide og gule fjeldvalmuer |
Nanortalik ligger i det sydligste Grønland og har derfor tamhunde i stedet for slædehunde |
Dorte og jeg mødte hinanden ved caféen, og var inde og få en øl. Der var levende musik af et par unge guitarister. Specielt den ene musiker havde en fantastisk stemme. De spillede såvel grønlandsk musik som Pink Floyd og Doors. Stemningen var helt i top på den lille café, hvor der var nogle få turister og en del lokale. Ham med den fantastiske stemme, sluttede af med et par intense traditionelle trommedanse, hvoraf han selv havde komponeret den ene. Vi talte en del med ham efter hans optræden og det var lidt af et tilfælde, at han optrådte her i dag. En af hans venners far, havde købt en båd, som skulle sejles fra Nuuk til Nanortalik. Så var han taget med som gast og var blevet opfordret til at underholde på caféen, hvilket vi var ham meget taknemmelige for. Før hver trommedans fortalte han indgående om, hvad sangen og dansen handlede om – fra de gamle grønlandske fortællinger, der var fortalt gennem mange generationer. Vildt sjovt, smukt og en fantastisk afslutning på Grønland. Herefter var det tilbage til skibet og videre sydpå midt på aftenen. Farvel Grønland. Snøftz . Unik oplevelse |
Trommedans |
Hvalskulptur |
Kirken |
Trommedans |
Den 30. januar 1959 forliste Den kgl. Grønlandske Handels nye flagskib m/s Hans Hedtoft ved Kap Farvel efter at have ramt et isbjerg i en hylende snestorm. Alle ombordværende – 55 passagerer og 40 besætningsmedlemmer druknede i det oprørte hav. På museet er der en mindestue |
Parti fra frilandsmuseet |
Museet har en fin samling af fotos |
Reykjavik |
Så starter nogle korte 23 timers dage. Vi passerede Grønlands sydligste punkt Kap Farvel i løbet af natten. Dagen efter blev brugt til afslapning og et foredrag om Island. Om aftenen spiste vi en Candlelight Dinner sammen med parrene fra Aabenraa og Holbæk. |
Igen en af de korte dage til søs. Vand til bagbords, vand styrbords. Atlanten er stor, men tilsyneladende er vi de eneste sejlende på det. |
Dåb |
Dåb. |
Hallgrimskirja |
Sejlskib |
Höfði. Bruges til modtagelse af officielle gæster og til festlige begivenheder. Ronald Reagan og Mihkail Gorbatjov holdt topmøde her i 1986 |
Vi gik til kaj i Reykjavik ved solopgang, til en dag med sol og klar vejr. Her tog vi på byrundtur. Vi havde et stop i havnen, hvor et nyt kæmpemæssigt sejlskib lå, sandsynligvis et af verdens største. Næste stop var Hallgrimskirja, som vi også beså. Stor og flot arkitektur. Der spares ikke penge, når det drejer sig om religion. Herefter gik turen til Perlan, som er et kraftværk, der henter det varme vand op fra undergrunden og distribuerer varmt vand og el til byen. Der var en geyser inde i kuplen, hvor offentligheden havde adgang. Øverst oppe i kuplen var en restaurant og en udendørs platform, hvorfra man kunne se ud over hele Reykjavik og omegn. Herefter gik turen ud på landet, for at se præsidentens resistens, en stor gård udenfor byen med en grim udestue. Det lå faktisk ude i nowhere sammen med en lille kirke. Resten af turen gik gennem forstæderne, beboelseskvarterer, industriområder og så var vi tilbage ved skibet. Vor guide var en vissen, gammel pensionist, hvis sprukne stemme ensformigt messende et eller andet på tysk, vi ikke forstod nogen som helst af. Vi var ret skuffede over turen, da vi dels havde regnet med at se noget mere spændende. f.eks parlamentet og noget af den centrale bycentrum og dels havde vi regnet med at kunne blive sat af i centrum. Vi brokkede os til rejselederen og fik så lov at køre med bussen til koncerthuset, der ligger centralt. |
Udsigt fra Perlan |
Vi fik noget at spise og et par gode lokale fadbamser og brugte så en tre timers tid i gågaderne. |
Perlan består af 4 cylindre, som omgiver den store glaskuppel. Her ses et par af cylindrene, glaskuplen og geyseren under glaskuplen, som springer med nogle minutters mellemrum |
|
Statue af Leif Den Lykkelige, som opdagede Nordamerika i år 986 og kaldte landet for Vinland |
Bessastaðir. Præsidentens landsted. |
Harpa. Koncert- og operahus |
Skulptur ved Perlan |
Thorshavn |
Efter en hel dag til søs, lagde vi meget tidligt næste morgen til i Thorshavn i stille vejr, mildt og lidt overskyet. Det var samtidig sidste stop på turen, inden Bremerhaven. Vi var sammen med parret fra Holbæk på tur til Vestmanna. Vi kørte dertil med bus, hvorefter vi steg ombord på en udflugtsbåd. Her sejlede vi en skøn tur tæt langs kysten til de stejle fjeldsider. Der var en del fugle, der boede på fjeldet, søpapegøjer, alker, suluer, kjover, havsvaler og forskellige måger og terner. Fårene gik og græssende på så stejle skråninger, så vi dårlig nok forstod, at de ikke drattede ned. Nogle marsvin så vi også i havet. Vi sejlede ind ad mange kløfter, hvor de lodrette fjelde steg godt 700 meter op mod himlen og vi sejlede gennem flere klippehuler for så at komme ud et andet sted. |
Havnen i Vestmanna, hvor bådturen startede |
Udsigt over del af Thorshavn. I baggrunden skimtes Nólsoy |
På vejen derud og ligeledes på tilbageturen så vi en hel del havdambrug med dejlige fede laks. Det er lykkes Færøerne at undgå lakselus, som ellers plager mange andre havebrug, ved at lade laksen gå i ferskvand de første 2-3 år. Lakseeksporten udgør nu omkring halvdelen af Færøernes fiskeeksport. |
Klippehuler, der fører ind i fjeldet |
Af hensyn til nedfaldende klippestykker, var alle iført sikkerhedshjelm |
Båden på vej ind i en af de mange klippehuler |
Sidste dag til søs. Vejret startede skyet med enkelte solstrejf og nærmest havblik. Senere forsvandt skyerne. Jeg gik en morgentur på sportsdækket og opdagede pludselig at vort skib var omringet af kæmpe monstre. Ude i horisonten og nogle meget tættere på, talte jeg op mod en tredive stykker af disse kæmper med enorme kroppe og tændstiktynde ben. Som overdimensionerede stankelben stod de der. Nogle af disse frygtindgydende, som drager med deres udspyende ild i toppen. Ind imellem stod uhyrerne samlet i større grupper. Heldigvis bevægede de sig ikke, da de alle havde stabelen godt nede i undergrunden. Nogle forsvandt igen agter for skibet, mens andre dukkede op i front og så ud til at komme direkte imod os. Vi havde aldrig drømt om, at der fandtes så mange af disse, herude på Atlanten. |
Udsigt over Thorshavn. Næsset der rager ud i midten af billedet er Tinganes, hvor lagtinget—Færøernes parlament—har ligget siden vikingetiden |
Efter at være sejlet ind gennem et hul i klippen, kom vi til denne glemte verden, som man udefra ikke kan se eksisterer |
Søpapegøje fotograferet af Per Bangsgaard, som også var med på turen |
Sule fotograferet af Per Bangsgaard |