Familien Duch

Peter Duch

Familien Duch

Nordatlanten cruice

Kangerlussuaq

År 2016

Meget, meget tidligt om morgenen kastede vi anker vi inde i den 180 km lange Kangerlussuaq Fjord. Allerede i går aftes gled vi ind af fjordens munding. Da måtte vi lige en tur på dækket sammen med parret fra Holbæk og nyde synet af de stejle fjelde og den snævre fjord. Skibet kunne ikke sejle helt ind i bunden af fjorden, så vi måtte i redningsbåden ca 25 km fra Kangerlussuaq og sejlede til kaj og derefter med bus. Jeg skulle på gletcher tur og Dorte og parret fra Holbæk ville ind til Kangerlussuaq og se om de kunne komme på en moskusoksetur.
Kangerlussuaq har 550 indbyggere og er Grønlands internationale lufthavn med en 3 km lang landingsbane. Tidligere hed byen Søndre Strømfjord. Vi kørte i et månefartøj lignende køretøj. En lastbil indrettet som bus og med kæmpe hjul. På vej mod Reindeer Gletcher, kom vi forbi lufthavnen og dernæst  den nordligste godkendte 18 hullers golfbane til ørkengolf. Vejen var af sand og lidt grus og sten. Den snoede sig gennem landskabet op og ned, men fulgte hovedsagelig en dalsænkning med klipper på den ene side og floden på den anden side. På den anden side af floden var der bløde, grønne bakker. Skønt området er meget tørt med kun 150 mm nedbør om året,  er der masser af små vandhuller og søer. De fleste skyldes at nedbør som sne og regn ikke kan synke ned i undergrunden pga permafrosten. På første delen af turen bestod vegationen hovedsagelig af buske og krat af pil og blåbær. Senere blev det decideret sandørken og til sidst tundra. Vi stoppede første gang i Sandflugtsdalen ved vraget af et amerikansk fly. Flyet styrtede ned sammen med 2 andre i 1968, under en snestorm. Piloterne reddede livet, ved at skyde sig ud med katapult. Næste stop var ved en stor og lang sø, og endelig havde vi nogle korte fotostop, når vi mødte dyr. På turen så vi en snehare, en jagtfalk, 4-5 rensdyr, der gik enkeltvis og en lille flok på 3 moskusokser. Moskusokserne var lige på grænsen til fotoafstand, men de prægtige dyr sås ganske tydeligt i kikkert

Vragdele fra det nedstyrtede fly ligger stadig her efter  næsten 50 år

Bussen ved flyvraget

Smeltevandssøer med gletcher i baggrunden

Moskusokser

Arktisk hønsetarm

Gletcheren og smeltevandsfloden, som starter her

Moskusokse

Gletcheren afgav massevis af smeltevand indeholdende grus og sand og floden vi havde kørt langs med, startede da også her. Gletcheren var vel 60-80 meter høj og strækker sig over hele Grønland som indlandsis. Foran gletscheren lå der store dynger af sand og sten, som den har skubbet foran sig. Jeg var så tæt på, jeg kunne komme, uden at få våde sko. Den var omgivet af en markant kulde og blæst. Vi havde god tid derude, så jeg besluttede at gå en tur i tundraen i håbet om at kunne komme tættere på Moskusokserne. Jeg måtte springe fra tue til tue eller vandre gennem lyng og revlingekrat, så inden længe var jeg totalt udaset og måtte opgive og søge op mod vejen, vi var kommet ad. Da jeg endelig nåede vejen, var jeg så udmattet, varm og svedig og helt dehydreret, at jeg var meget tæt på at brække mig. Jeg kom dog tilbage til bussen og med vand og en kop kaffe, kom jeg efterhånden til mig selv igen.

Græssende rensdyr

Indlandsisens kant

Dorte og Holbækparret havde også haft en fin tur. De havde på havnen mødt manden, der var turoperatør og havde fået en aftale med ham. De havde også en fin tur, men havde dog kun set 2 moskusokser i kikkert. Til gengæld havde de haft tid til at handle og se byen,  som er den sydligste by på Grønland, hvor der må holdes slædehunde. Polarcirklen går gennem Kangerlussuaq Fjorden og det er samtidig skillelinjen.
Igen var det en fin dag,  med hensyn til vejret. Høj sol og 17 grader, men det føles betydelig varmere, da luften er meget tør. Temperaturen ligger på op til 25 grader om sommeren og minus 50 grader om vinteren.
Sidst på eftermiddagen blev ankeret trukket op og udsejlingen gennem fjorden startede.

Efter at postkassen bliver tømt, bliver der travlhed hos julemanden

Bomber, udstillet ved lufthavnen

Dortes udflugtsbil

Sandørken ved Kangerlussuaq

Nuuk

Næste morgen nåede vi til hovedstaden Nuuk, med dens 16.500 indbyggere. Også her viste vejret sig fra den mest imødekommende side, med sol og havblik. Der lå et forsyningsskib ved kajen, så vi måtte ankre op og i bådene. Vi fulgtes med parret fra Holbæk. Parret fra Aabenraa skulle på privat besøg. Vi var rundt og se de flotte gamle huse i kolonihavnen, og var forbi det gamle trankogeri. Herefter skulle vi se den berømte statue Havets Moder, der kun er synlig ved lavvande. En meget smuk statue af moderen med fangstdyrene sæler og isbjørn, udført i rød granit. Hvis man ikke respekterer naturen, holder moderen havets fangstdyr væk, symboliserer statuen. Jeg skulle have et billede fra alle vinkler og pludselig smuttede benene under mig og jeg gled stille og roligt ned ad den glatte klippe, der skrånede ned mod vandet. Klippen virkede som indsmurt i grøn sæbe. Jeg kunne overhovedet ikke tage farten af og jeg var ved at indstille mig på, at om et øjeblik lå jeg i det kolde vand. Heldigvis lykkedes det mig i sidste øjeblik, at få fat i en trosse, så jeg fik stoppet glideturen inden jeg røg i vandet. Heldigvis skete der ikke andet, end at mine bukser blev grønne på knæene og det ene bukseben. Ved havnen var et par kajakroere ved at gøre sig klar til tur. Vi var forbi selvstyret og landstinget, der råder over temmelig mange bygninger og kontorer. På brættet var der ikke det store udvalg, men der var dog rødfisk og en kasse kæmpekrabber med ben så lange, at de virkede som overdimensionerede stankelben.

Havets moder er kun synlig ved lavvande

Det gamle trankogeri

Parti fra Nuuk, set fra vandet

Statue af Hans Egede, der tvang kristendommen ned over grønlænderne

Der er rigtig mange flotte og velholdte bygninger fra kolonitiden

Det nye kulturhus er en arkitektonisk perle, såvel indendørs som udendørs. Der er teater, biograf, udstillinger café mm. Mange lokale kom også til brunch her, kunne vi se. Vi mødte en grønlænder, der kom med sin hund i snor. Det var første gang, vi så hunde som kæledyr. Vi fik en længere snak med ham og hans kone, som stødte til. Han fortalte bl.a. at man ikke måtte passere polarcirklen med hunde sydfra, da man ikke ville risikere, at en evt. sygdom skulle smitte slædehundene, hvilket jo kunne få katastrofale følger for et helt samfund, der er afhængige af deres hunde. Så blev der tid til et besøg på Grønlands Nationalmuseum og arkiv. Nogle fantastiske udstillinger om eskimoernes tøj, fangstredskaber, kajakken, fangstdyr og selvfølgelig de berømte mumier fra Qilakitsoq, hvoraf de 4 bedst bevarede mumier ud af de 8 fundne er velbevarede. Specielt den spæde lille pige i den lillebitte sælskindsdragt ligner ikke en, der har været død i 500 år, da hud og hår er velbevaret. De var begravet under en bunke sten og kulden og den tørre luft, havde holdt dem friske.

Katuaq —Nuuks kulturhus—udendørs og indendørs

Mumierne fra gravstedet i Qilakitsoq ved Thule . Familieforholdet formodes at være således:

2 børn:

Drengebarn på omkring 6 måneder Denne bedst bevarede mumie blev oprindeligt taget af de opdagelsesrejsende for en dukke. Det var sandsynligvis den mest velbevarede, fordi kroppen var mindre. Man gætter, at det efter moderens død blev levende begravet eller kvalt, som det var sædvanligt med børn op til 2 år, for at undgå en langsom sultedød.

Dreng på fire år Også for denne dreng, forekommer det sandsynligt, at han blev levende begravet, af den grund, at han sandsynligvis havde Downs Syndrom, og det var en udbredt skik, at man udsatte handicappede børn på det tidspunkt.

 

3 søstre:

Kvinde på omkring 20 år Hun var som den eneste voksne kvinde ikke tatoveret, hvilket kan have skyldtes, at hun var ugift. Man fandt næringsstoffer i hendes tarm. Som forventet var andelen af plantenæringsstoffer lav, men overraskende fandt man pollen fra træer, der ikke vokser i området. I lungerne var der mere sod end hos nutidige storbymennesker, hvilket har skyldtes tranlampens anvendelse i husene. Mumien er i sammenligning med hendes velbevarede klædedragt relativt dårligt bevaret. Selvom man har undersøgt hendes organer grundigt, kunne man ikke bestemme dødsårsagen.

Kvinde på 20-30 år Mulige dødsårsager er enten nyresten eller forstoppelse.

Kvinde på over 30 år

Også denne mumie er godt bevaret og kan ses i Nuuk. Formentlig mor til de 2 drenge.

 

2 søstre:

Kvinde på omkring 50 år Hendes tatovering er adskiller sig tydeligt fra de andre kvinders tatoveringer.

Kvinde på omkring 50 år

Denne mumie er meget dårligt bevaret. Kvinden havde en ondartet svulst i sit slutstadium, som må have kompromitteret hørelse og syn. Hun havde også et dårligt helet skulderbrud. Hendes dårlige sundhedstilstand kan være dødsårsagen. Som ved de andre ældre kvinder manglede flere tænder. Desuden var alle de ældre kvinders tænder tydeligt slidt. Dette skyldtes, at tænderne var et vigtigt redskab i forbindelse med skind og blev brugt ved afhåringen. Sliddet på tænderne var en trussel mod kvindernes liv, da maden ofte var rå og svær at tygge.

 

Kvinde på omkring 50 år

Denne kvinde er efter DNA-analysens resultat ikke maternelt beslægtet med nogle af de andre

Klædedragter. Museet i Nuuk

Udskårne figurer i tand og ben. Bemærk bjørnen i  midten af nederste billede. Museet i Nuuk

Bryllup ved kirken. Det er brudeparret, der kysser

Brudepige

Efterfølgende på vej til Godthåb Bryghus, fik pigerne pludselig øje på aktivitet ved kirken. En større kreds af mennesker var forsamlet udenfor. Da det gik op for pigerne, at der var bryllup, spænede de afsted med kameraerne fremme. De nåede derop, lige før brudeparret skulle ind i kirken og nåede at få parret stoppet, så længe at de kunne få et par fotos i kameraet. Bruden havde 8 brudepiger med små blomsterbuketter af røde roser og brudeslør med. Det var brudens veninder og alle var iklædt de smukkeste nationaldragter. Gommen og hans brudesvende var ligeledes i nationaldragter.
Pigerne var helt høje af det smukke syn og det var jeg for den sags skyld også.
Der var selvfølgelig også tid til en række besøg i forretninger med husflid og endnu engang måtte vi gå ud med fyldte poser.

Tørreskur til sælskind

Bryghuset

Selve bryghuset var lukket, men værtshuset havde åbent, så vi fik os bænket og fik hver en af bryggeriets egen fremstillede fadøl. Vi ville gerne have købt nogle stykker til at have med hjem. Det kunne desværre ikke lade sig gøre, da Carlsberg og Tuborg har monopol på tapning af øl på flasker.
På torvet var der mange mennesker forsamlet. Nogle solgte hjemme producerede varer, andre deres brugte ting og en enkelt solgte hvalkød og enorme hellefisk. En flok piger fejrede polterabend og det gik livligt for sig. Den kommende brud var klædt ud og kunne samle penge ind ved at sælge boller, fine kager dekoreret med tissemænd af marcipan, kys og pooldance. Hver gang hun fik solgt noget, satte pigerne ind med trutten fra forskellige båthorn. Ret så festligt.
Vi kunne sagtens have brugt langt mere tid i Nuuk, men vi skulle jo videre med skibet. Nuuk er meget anderledes end de øvrige byer vi har været i på Grønland. Den bærer mere præg af at være storby og hovedstad, med høje huse, tættere bebyggelse, ikke så mange klipper i byen, bybusser,  trafiklys (2 stk), langt større vejnet, torve, restauranter og kulturtilbud.
Midt eftermiddag gik turen så videre sydpå med de solbeskinnede, snedækkede fjelde til bagbord

Gifteklar ungmø.

Friskbagte kager

En af de mange sjove statuer i Nuuk

Torvehandel

Central torv i Nuuk

Landstinget

Nanortalik

Havet skiftede i løbet af natten, fra at der var havblik, til lidt søgang med et par meters bølger. Vi skulle gøre det sidste besøg på Grønland, snøft, snøft. Formiddagen blev brugt på et foredrag om de sidste 2 destinationer, Reykjavik og Thorshavn. Ved middagstid blev ankeret kastet ud for Nanortalik, med de 1.269 indbyggere, og vi blev sejlet ind i de små redningsbåde. Vejret var for første gang lidt overskyet, men lunt.
Alle forretninger var åbne i anledning af, at der kom krydstogtskib, selv om det var søndag. Dvs Brugsen, turistbureauet, caféen, hotellet, museet og værtshuset. Vi var først en tur på turistkontoret, hvor vi gjorde nogle få indkøb. I Brugsen faldt vi også over lidt forskelligt, bl.a lidt til at styrke os med, de næste dage, hvor vi er på havet.

Den første—og eneste—isbjørn vi mødte på turen

Udsigt over fjorden fra jollehavnen

Så blev det museet, vi besøgte. Et stort frilandsmuseum, dækkende hele det gamle koloniområde. Der var det gamle hvalkogeri, radiooperatør hus, bødkerværksted, bageri og en række andre bygninger, ligesom en udstilling om gamle masker, fjerdragter, skibsmodeller og mange gamle fotografier. Gamle kajakker og konebåde var der også. Efter det skiltes vi, da Dorte kom i en længere snak med et par unge piger, hvor den ene berettede at hendes kæreste både sidste år og forrige år, havde skudt en isbjørn. Den kom sejlende hertil på et isbjerg og gik i land og var truende. Parret fra Holbæk gik i gang med at plukke revling, som de skulle bruge til snaps og jeg gik en længere tur i byen.
Byen virkede lidt forfaldent for en del huses vedkommende. Her var en del socialt byggeri og for første gang på turen mødte jeg fulde folk. Der var åbenbart fest på kroen, og en 4-5 mænd og kvinder kom vaklende derfra med øl eller glas i hånden - plakatfulde. En mand sad og sov rusen ud udenfor på bænken. Byen som sådan, var ikke speciel, bortset fra det væld af blomster, der var overalt. Området er kendt for fåreavl, som et af de få steder på Grønland.

Hvide og gule fjeldvalmuer

Nanortalik ligger  i det sydligste Grønland og har derfor tamhunde i stedet for  slædehunde

Dorte og jeg mødte hinanden ved caféen, og var inde og få en øl. Der var levende musik af et par unge guitarister. Specielt den ene musiker havde en fantastisk stemme. De spillede såvel grønlandsk musik som Pink Floyd og Doors. Stemningen var helt i top på den lille café, hvor der var nogle få turister og en del lokale. Ham med den fantastiske stemme, sluttede af med et par intense traditionelle trommedanse, hvoraf han selv havde komponeret den ene. Vi talte en del med ham efter hans optræden og det var lidt af et tilfælde, at han optrådte her i dag. En af hans venners far, havde købt en båd, som skulle sejles fra Nuuk til Nanortalik. Så var han taget med som gast og var blevet opfordret til at underholde på caféen, hvilket vi var ham meget taknemmelige for. Før hver trommedans fortalte han indgående om, hvad sangen og dansen  handlede om – fra de gamle grønlandske fortællinger, der var fortalt gennem mange generationer.

Vildt sjovt, smukt og en fantastisk afslutning på Grønland. Herefter var det tilbage til skibet og videre sydpå midt på aftenen. Farvel Grønland. Snøftz . Unik oplevelse

Trommedans

Hvalskulptur

Kirken

Trommedans

Den 30. januar 1959 forliste Den kgl. Grønlandske Handels nye flagskib

m/s Hans Hedtoft ved Kap Farvel efter at have ramt et isbjerg i en hylende snestorm. Alle ombordværende – 55 passagerer og 40 besætningsmedlemmer druknede i det oprørte hav. På museet er der en mindestue

Parti fra frilandsmuseet

Museet har en fin samling af fotos

Reykjavik

Så starter nogle korte 23 timers dage. Vi passerede Grønlands sydligste punkt Kap Farvel i løbet af natten. Dagen efter blev brugt til afslapning og et foredrag om Island. Om aftenen spiste vi en Candlelight Dinner sammen med parrene fra Aabenraa og Holbæk.
Der ses stadigvæk hvaler. Folk bliver dog ikke helt så euforiske som i starten.

Igen en af de korte dage til søs. Vand til bagbords, vand styrbords. Atlanten er stor, men tilsyneladende er vi de eneste sejlende på det.
Vor morgentur blev noget forsinket, da der var dåb om bord. Kong Neptun og hans store følge af søhest, blæksprutte, vandmand, reje og mange andre  dukkede op. Efter Kong Neptuns tale og indholdet af en flaske vodka var ofret til havet, skulle kandidaterne døbes for at have passeret polarcirklen. Alle der havde tilmeldt sig på forhånd, hilste på Kong Neptun efter at have gennemgået et sundhedstjek. Herefter døbtes de af to nonner, fik en klat lyserød havskum i håret og fik tildelt deres nye navn. Herefter en tur i poolen, der viste 11 grader. Den så dog ud til nærmere at være 30 grader, da ingen af de nydøbte, havde travlt med at komme op igen. Den sprudlende sekt blev under hele seancen uddelt med rund hånd, så vi nåede at blive halvberusede inden frokost. Et festligt indslag på en kølig ,men solrig dag. De fleste af soldyrkerne sad i dag, pakket ind i tæpper for at holde varmen, mens de nød den friske havluft.
Aftensmaden var igen i dag en lækker 6 retters menu i den italienske restaurant sammen med parret fra Holbæk.

Dåb

Dåb.

Hallgrimskirja

Sejlskib

Höfði. Bruges til modtagelse af officielle gæster og til festlige begivenheder. Ronald Reagan og Mihkail Gorbatjov holdt topmøde her i 1986

Vi gik til kaj i Reykjavik ved solopgang, til en dag med sol og klar vejr. Her tog vi på byrundtur. Vi havde et stop i havnen, hvor et nyt kæmpemæssigt sejlskib lå, sandsynligvis et af verdens største. Næste stop var Hallgrimskirja, som vi også beså. Stor og flot arkitektur. Der spares ikke penge, når det drejer sig om religion. Herefter gik turen til Perlan, som er et kraftværk, der henter det varme vand op fra undergrunden og distribuerer varmt vand og el til byen. Der var en geyser inde i kuplen, hvor offentligheden havde adgang. Øverst oppe i kuplen var en restaurant og en udendørs platform, hvorfra man kunne se ud over hele Reykjavik og omegn. 

Herefter gik turen ud på landet, for at se præsidentens resistens, en stor gård udenfor byen med en grim udestue. Det lå faktisk ude i nowhere sammen med en lille kirke. Resten af turen gik gennem forstæderne, beboelseskvarterer, industriområder og så var vi tilbage ved skibet. Vor guide var en vissen, gammel pensionist, hvis sprukne stemme ensformigt messende et eller andet på tysk, vi ikke forstod nogen som helst af. Vi var ret skuffede over turen, da vi dels havde regnet med at se noget mere spændende. f.eks parlamentet og noget af den centrale bycentrum og dels havde vi regnet med at kunne blive sat af i centrum. Vi brokkede os til rejselederen og fik så lov at køre med bussen til koncerthuset, der ligger centralt.

Udsigt fra Perlan

Vi fik noget at spise og et par gode lokale fadbamser og brugte så en tre timers tid i gågaderne.
Vi kikkede turbeskrivelsen igennem, da vi kom tilbage, og kunne konstatere at det vi havde set, det var også det der stod i beskrivelsen og lidt til, så vi havde kun os selv at takke for ikke at have læst den ordentligt. Nå, heldigvis var det bare en enkelt svipser - vi fik trods alt en god dag ud af det.
Om aftenen var vi til underholdning. Det var personalet, der skulle underholde. Først en stor gruppe indonesere, iklædt deres nationaldragter, underholdt med musik på deres meget særprægede instrumenter. Kæmpe applaus til dem. Derudover var der philipinere der sang, tyskere der opførte sketch. Desværre forstod vi ikke pointen, men vi kunne se og høre på de øvrige, at det var hylende morsomt. En dansede robot, en anden dansede fræk og sjov dans. Der var også ballet, først et par tynde kvindelige dansere, efterfulgt af mænd kun iført tyldskørter, heraf var den ene den turguide med enorm pondus. Tre mænd spillede på stegepande og suppeske. Suppeskeen hang mellem benene på den og med elastikker, kunne de så suppeskeen til at svinge op og ramme stegepanden,  der dækkede deres ædlere dele. Stegepanden var stort set deres eneste beklædning. Rigtig mange af besætningen deltog, lige fra dem der arbejdede i maskinrummet, tjenere, guider, legetanter og ledelsen. Hoteldirektøren var heller ikke bange for at vise sin fyldige krop. En rigtig sjov aften, der sluttede ved 1-tiden efter endnu en Long Island Ice Tea sammen med parret fra Holbæk

Perlan består af 4 cylindre, som omgiver den store glaskuppel. Her ses et par af cylindrene, glaskuplen og geyseren under glaskuplen, som springer med nogle minutters mellemrum

 

Statue af Leif Den Lykkelige, som opdagede Nordamerika i år 986 og kaldte landet for Vinland

Bessastaðir.

Præsidentens landsted.

Harpa. Koncert- og operahus

Skulptur ved Perlan

Thorshavn

Efter en hel dag til søs, lagde vi meget tidligt næste morgen til i Thorshavn i stille vejr, mildt og lidt overskyet. Det var samtidig sidste stop på turen, inden Bremerhaven. Vi var sammen med parret fra Holbæk på tur til Vestmanna. Vi kørte dertil med bus, hvorefter vi steg ombord på en udflugtsbåd. Her sejlede vi en skøn tur tæt langs kysten til de stejle fjeldsider. Der var en del fugle, der boede på fjeldet, søpapegøjer, alker, suluer, kjover, havsvaler og forskellige måger og terner. Fårene gik og græssende på så stejle skråninger, så vi dårlig nok forstod, at de ikke drattede ned. Nogle marsvin så vi også i havet. Vi sejlede ind ad mange kløfter, hvor de lodrette fjelde steg godt 700 meter op mod himlen og vi sejlede gennem flere klippehuler for så at komme ud et andet sted.

Havnen i Vestmanna, hvor bådturen startede

Udsigt over del af Thorshavn. I baggrunden skimtes Nólsoy

På vejen derud og ligeledes på tilbageturen så vi en hel del havdambrug med dejlige fede laks. Det er lykkes Færøerne at undgå lakselus, som ellers plager mange andre havebrug,  ved at lade laksen gå i ferskvand de første 2-3 år. Lakseeksporten udgør nu omkring halvdelen af Færøernes fiskeeksport.
Både båd- og busturen var smukke, med de specielle grønne farver på klipperne, det blå hav, klippeformationerne med deres huler og søjler, landsbyerne med de forskellig farvede huse og lyset. Selv om vi har været her før, var det igen en flot oplevelse.
Ved middagstid forlod vi igen havnen for at sejle det sidste stykke tilbage til Bremerhaven. En fantastisk rejse var ved at nå sin afslutning. 12 eventyrlige stop på turen i smukkeste vejr og med hver sine unikke oplevelser og indtryk. Det har været en tur, der længe vil stå i erindringen.
Aftenen bød på den sidste underholdning, som vi overværede sammen med parrene fra Aabenraa og Holbæk. Fin forestilling der sluttede med "We are the World", hvor der blev båret flag ind fra de 6-7 nationer, som passagerer kom fra. Desuden kom det meste af mandskabet også på scenen og sang med. Kokkene, tjenere, stewards, officererne og andre personalegrupper deltog. Meget smuk afslutning.

Klippehuler, der fører ind i fjeldet

Af hensyn til nedfaldende klippestykker, var alle iført sikkerhedshjelm

Båden på vej ind i en af de mange klippehuler

Sidste dag til søs. Vejret startede skyet med enkelte solstrejf og nærmest havblik. Senere forsvandt skyerne. Jeg gik en morgentur på sportsdækket og opdagede pludselig at vort skib var omringet af kæmpe monstre. Ude i horisonten og nogle meget tættere på, talte jeg op mod en tredive stykker af disse kæmper med enorme kroppe og tændstiktynde ben. Som overdimensionerede stankelben stod de der. Nogle af disse frygtindgydende, som drager med deres udspyende ild i toppen. Ind imellem stod uhyrerne samlet i større grupper. Heldigvis bevægede de sig ikke, da de alle havde stabelen godt nede i undergrunden. Nogle forsvandt igen agter for skibet, mens andre dukkede op i front og så ud til at komme direkte imod os. Vi havde aldrig drømt om, at der fandtes så mange af disse, herude på Atlanten.
Om aftenen så vi film, med højdepunkter fra turen, som skibets fotograf løbende havde foreviget. Og så en enkelt afskedsdrink med parrene fra Aabenraa og Holbæk.

Udsigt over Thorshavn. Næsset der rager ud i midten af billedet er Tinganes, hvor lagtinget—Færøernes parlament—har ligget siden vikingetiden

Efter at være sejlet ind gennem et hul i klippen, kom vi til denne glemte verden, som man udefra ikke kan se eksisterer

Søpapegøje fotograferet af Per Bangsgaard, som også var med på turen

Sule fotograferet af Per Bangsgaard