Familien Duch

Peter Duch

Japan & Taiwan

Nagoya

År 2017

Tidligt morgen ankom vi til Nagoya, som er Japans 3. største by. Efter hvad vi kunne læse os til, var der ikke nogen særlige seværdigheder i byen. Det ville vi dog undersøge om det kunne være rigtigt, så vi tog metroen fra havnen til Shiyakusho. Her lå rådhuset og Nagoya Castle.

Udsigt fra vor balkon til Nagoya

Nagoya rådhus

Som man kan se, er genopbygningen af tehuset endnu ikke påbegyndt

Nagoya Castle er opført mellem 1521 og 1528 og i tiden op til 2. verdenskrig blev det gentagne gange udvidet og restaureret.  Under 2. verdenskrig blev slottet gentagne gange bombarderet af amerikanske fly og det meste af slottet blev fuldstændig ødelagt.  Umiddelbart efter krigens afslutning påbegyndte man en rekonstruktion af slottet. Rekonstruktionen  foregår stadig og man forventer at kunne afslutte genopbygningen af hovedtårnet i 2022

Ved indgangen til slottet står Kejseren og kejserinden iklædt blomsterkåber. Blomsterne er levende. En af de ansatte gik forsigtigt rundt og sprayede dem med vand, da vi ankom.

”Blomster”kejseren

Massevis af krysantemum blomster i alle farver og faconer.

Forsvarstårnet  Hitsuji-saru.

Kato Kiyomasa samurai ved Nagoya Castle

Honmaru paladset, som er planlagt til at skulle stå helt færdig i 2018

Man var kommet rigtig langt med genopbygningen af det storslåede paladskompleks. Genopbygningen foregår efter de gamle metoder og med de gamle materialer, så det er en omstændig proces, men resultatet er fremragende.

Rekonstruktionen er så omfattende, da ødelæggelserne i visse tilfælde har været så voldsomt, at alt stort set er pulveriseret og måske ligger som en bunke grus. Heldigvis har man gamle fotografier, malerier og skitser at holde sig til, så man kan komme så tæt på det oprindelige byggeri som muligt. Da byggerier foregår over så lang tid, er det nødvendigt, at det foregår indendørs, hvorfor man bygger en kæmpehal over stedet hvor bygningerne skal opføres og så fjerner man igen hallen, når byggeriet er overstået.

Parti fra en af de nyopførte bygninger. Der skal være 5 af disse bygninger på stribe. De to var færdige og man var i gang med at opføre en kæmpe stål konstruktion, som skulle blive til en hal, hvorunder  den tredje af bygningerne skulle opføres.

Vi var inde i Forsvarstårnet  Hitsuji-saru. Heldigvis var vi kommet tidligt om morgenen, så køen var ikke så lang. Men med mindre man er meget interesseret i, hvorledes træværket er naglet sammen og den slags konstruktionsdetaljer, er der ikke meget at se. Man tager sine sko af og går rundt på plankegulvet i strømpesokker. Men alle rummene i de tre etager var nøgne. Her havde det været fint, såfremt man kunne se, hvorledes vagterne boede, deres udstyr, forsvarsvåben o.s.v.

Køen var alenlang, da vi endelig fik vore sko udleveret og kom ud igen.

Efter at have studeret de fleste andre bygninger udefra, set forberedelserne til en fægteturnering, der skulle finde sted senere , valgte vi at gå tilbage til metrostationen.

En af de mange hundreder statuer, der er i Sakae området i Nagoya

Vi stod af metroen ved Sakae stationen, som ligger i det centrale Nagoya. Vi ville se lidt på, hvad der gemte sig her. Hele det gamle centrum var væk—fuldkommen  bombet væk under 2. verdenskrig, så der var udelukkende nye bygninger. Under genopbygningen ryddede man et større område i centrum, for at få mere grønt i byen og anlagde parken Hisaya  Oderi Park. Parken er omkring 2 km lang og vel 2-300 meter bred.  Parken er lagt ud med mange træer og buske, vand, springvand og moderne kunstværker som skulpturer og andre installationer.

Hunde, der har gjort en særlig indsats, bliver berømte i Japan. Denne statue er af en førerhund, der mistede sit ene ben i et trafikuheld, da den prøvede at redde sin blinde herre

Parti fra Sakae, Nagoya med udsigt til Nagoya TV tårn.

Skulptur fra Hisaya Oderi Park

Vandskulptur fra Hisaya Oderi Park

På trappen til en af Nagoyas mange stormagasiner Nadya Park & Loft, står drømmens gudinde og kikker ud over parken Yaba-Kroen Park

Ud over parkerne i Nagoya centrum, var byen præget af beton, stål og glas og meget, meget lidt fra tiden før 2. verdenskrig. Vi mødte ingen af de små huse, boder og basarer, som vi synes giver et spændende og varieret miljø. Vi så kun stormagasiner, men det kan sagtens være, at det var fordi. vi ikke var de rigtige steder.

Kvindefestival på Yaba-Kroen Park.

Yaba-Kroen er daglig en betonpark, med en lille legeplads. Da vi var der, blev der holdt kvindefestival. Der var en række madboder og borde og bænke, hvor man kunne fortære mad og drikkevarer. Desuden lidt udstillinger og optræden af bands. Der var endnu ikke så meget gang i festivalen, da vi var der.

Skulptur af legende børn i Hisaya Oderi Park

Et enkelt hus skilte sig ud  ved dels at have en lille have og være overgroet af vedbend. Det var en frisørsalon, der havde til huse her.

Parti fra Nagoya centrum

Yaba-Kroen Parken. Dette par sidder og venter på, at kvindefestivalen skal starte rigtig op.

Parti fra det centrale Nagoya

Kvindefestival

Vi havde ikke så lang tid i Nagoya, og vi ville jo gerne få så meget indtryk af byen som muligt, så efter et par timers vandrende rundt i Sakae området, steg vi på metroen ved en ny station og kørte til stationen Jingu-Nishi. Her ville vi besøge Atsuta Shrine, som er et tempel for Shinto religionen.

Renhed er en vigtig del af shinto religionen, hvorfor man ved indgangen til et tempelområde med en træske hælder vand over sin venstre hånd.

Shinto religionen er en meget gammel religion er er udsprunget af buddhisme. Men hvor buddhisme er en mere filosofisk religion med en lære, er shinto en dyrkelse af en række guddomme (kami) med ritualer og fester. Kami kan være ophøjede guder, ånder, dyr, træer, bjerge osv. Smukke bjerge, gamle træer kan være kami, da æstetisk skønhed i arkitektur, kunst, blomsterarrangementer, te ceremoni, landskabsdesign e. lign. giver lykke, glæde og lyksalighed. Den største kami er er solgudinden Amaterasu. Ånderne kan være fra døde familie medlemmer. Oprigtighed er en væsentlig del af shinto, hvorfor man ikke lyver, stjæler osv. Man skal leve i harmoni med naturen og kami og de 4 elementer skønhed, sandhed, godhed og moral er forbundet og uadskillelige.

Før 2. verdenskrig var shinto statsreligion i Japan, men herefter er der religionsfrihed. Mange japanere er både tilhængere af shinto og buddhisme, Hvor shinto beskæftiger sig med livet, fester og ritualer i det daglige, benyttes buddhismen i forbindelse med døden.

Parti fra Atsuta helligdommen, Mange voksne og især børn var iført smukke traditionelle kimono for pigernes vedkommende og haori jakker og hakama benbeklædning for drengenes.

Atsuta helligdommen menes etableret i perioden 71-130. Som så meget andet, blev templet her også ødelagt under 2. verdenskrig, men er efterfølgende blevet rekonstrueret.

Vi var kommet på en meget heldig dag, idet vi kunne overvære intet mindre end to ritualer udført. Dels var det Shichi-go-san som er en overgangsritual for 3 og 7-årige piger og 3 og 5-årige drenge. Børnene takker her for deres tilvækst og beder for deres helbred og et langt liv.—Og dels overværede vi et bryllup

3 årig dreng til Shichi-go-san ritualen Kamioki, der bl.a. betyder, at han nu må lade håret vokse. Drengen i traditionel haori jakke og hakama

7 årig pige til Shichi-go-san ritualen obitobi, der bl.a. betyder, at hun nu må erstatte de enkle bånd til snøring af hendes kimino med den traditionelle obi

Et af tempelbygningerne ved Atsuta templet

7-, 5- og 3-årige til Shichi-go-san, der netop på japansk betyder 7-5-3.

Et bryllupsoptog dukkede pludselig op

Vi gik rundt på tempelarealet og studerede templet og de mange børn og deres fantastiske flotte påklædning, da der pludselig kom et bryllupsoptog. Forrest gik den hvidklædte Miko, som er en af templets hjælpe præster eller shaman, herefter brudeparret  og sidst alle bryllupsgæsterne. Ved siden af bruden gik en kvinde som enten var matchmaker, såfremt det var et arrangeret ægteskab eller også var det parrets ”best man”. Det blev vi ikke klar over. Såvel bruden som brudgommen så meget alvorsfulde ud, ingen smil og bestemt ingen berøringer.

Optoget fortsatte op til indgangen til templets hovedbygning, som var omgivet af et rækværk, hvor processionen standsede.

Her kom så præsten til stede 

Pigerne var udsmykket med flotte fletninger og mange havde fået kunstige extentions i håret til festdagen

Bruden, brudgommen, hjælpepræsten og den praktiske medhjælper.

Hjælpepræsten dirigerede gæsterne, så de kom til at stå i 4 rækker og herefter overtog præsten rollen. Først bukkede han mod brudeparret, hvorefter han vendte sig mod templet og bukkede 4 gange, hver gang dybere end den anden. Det så lidt komisk ud, når han krop stod ud i en vinkel på 90 grader. Herefter tog han et stykke papir frem og læste op fra det, bukkede igen, klappede 2 gange højt i hænderne og efterfulgte dette med 2 dybe buk. Fra et lille podie tog han nu et bundt grene med bånd omkring og vendte sig mod brudeparret og følget, bukkede dybt ligesom alle i optoget bukkede. Han svingede nu et par gang med grenene, bukkede og lagde grenene tilbage. Så kom den praktiske medhjælper med et lommetørklæde, hvoraf hun lagde den ene ende i brudens venstre hånd og holdt selv i den anden ende. Så gik optoget kortvarigt indenfor rækværket, bukkede og bukkede. Og så var ceremonien overstået og brudeparret kunne nu blive fotograferet alene og sammen med gæsterne.

Brudeparret hos fotografen

Præsten der forrettede vielsen

Børnene med deres forældre i kø, for at komme ind og bede og få deres lille gave.

Gadefejerens vigtigste redskab

Tørlagt voldgrav

Naha

Efter at vi var mættet med indtryk fra templet, var tiden så fremskredet, at vi skulle tilbage til skibet, hvorfor vi tog metroen tilbage.

Ved skibet var der samlet en halv hundrede unge mennesker i farvestrålende kostumer, som var kommet for at sige farvel til os med sang, dans og musik. Det var en yderst flot og farverig optræden. Tak for det.

Nogle af de unge, der optrådte for os under afrejsen.

Hundene Taro og Jiro. Under en japansk ekspedition til Antarktis i 1958, måtte forskerholdet evakueres pludselig pga. dårligt vejr og pakis og måtte efterlade 15 slædehunde. Da de endelig vendte tilbage næsten et år senere var de 2 af hundene stadig i live. Endnu et eksempel på, hvorledes japanerne ærer deres hunde.

Danserne sagde farvel

Massevis af Toyota’er venter på at blive lastet.

Toyota har hovedsæde i Nagoya. Det kunne vi tydeligt se, da vi forlod havnen, hvor tusindvis af Toyota’er stod overalt på havnekajerne. Der lå også en del skibe, som var i gang med at laste biler. Andre biltransportskibe mødte vi, som enten var på vej ind i bugten for at hente ny forsyning og andre mødte vi på vej ud af Ise Bay fuld lastet.

Der lastes Toyota

Nogle af de dansende og syngende

Naha er hovedstaden i Okinawa provinsen som består af Ryukyu øerne med Okinawa som den største ø. Det var her nogle af de største og blodigste slag under 2. verdenskrig fandt sted. Slaget om Okinawa anses for at være det største kombinerede land-, sø– og luftslag i historien. Over 100.000 japanske soldater mistede livet og op mod 150.000 civile blev dræbt. De amerikanske tabstal var knap 50.000 og knap 40.000 sårede. Hele byen centrum var totalt ødelagt og er siden blevet genopbygget. Amerikanerne holdt hele øen besat indtil 1972, men råder stadig over en femtedel af øens areal til baser. Der er ca 25.000 amerikanske soldater udstationeret og de giver en del gnidninger mellem dem og lokalbefolkningen, da de i beruset tilstand er medvirkende til vold, trafikulykker og voldtægt.

Vi så tydeligt tilstedeværelsen af amerikanske fly, da vi utrolig mange gange blev overfløjet under vort besøg.

Vi startede vor dag med at tage en taxa, sammen med 6 andre danskere fra skibet og blev kørt til Shurijo Castle. Paladset er bygger i perioden mellem 1322-1429 og fungerede som palads for Ryukyu kongedømmet indtil 1879, hvor området blev indlemmet i det japanske kejserdømme. I slutningen af 2. verdenskrig blev slottet i 3 dage beskudt af det amerikanske slagskib USS Mississipi. Efter krigens afslutning, hvor samtlige af de 17 bygninger var totalt ødelagte, blev slottet genopbygget og restaureringen er stadigvæk i gang. Slottet er på UNESCO verdensarvs liste.

Indgangsportalen Shureimon til Shurijo Castle

Paladset og den omgivende park dækker et enormt område og ligger strategisk godt, idet det er placeret på en høj, med udsigt til alle sider og ud over byen.

En lang stenbelagt gang fører langs muren op til paladset

Modsat de fleste paladser i Japan, er Shurio Castle bygget i kinesisk stil med de karakteristiske rødlakerede bygninger

Paladskomplekset er som omtalt temmelig stort. Der er masser af bygninger, trapper og porte, og det kan være lidt svært at overskue, men følger man vejledningen, kommer man en fornuftig vej rundt. Og der er meget at se på. Lige fra arkitekturen, den håndværksmæssige udførelse, kunsten, de udstillede effekter, til den smukke park, som vi dog ikke så så meget af, men efter sigende skulle den være yderst smuk.

Trapper og porte i massevis. Porten her er Zusenmon

Trapper, der bl.a. fører op til Seiden—vesthallen med tronsalen

Kankeimon. En af de 14 porte i paladset.

Udsigt over en del af området med park og vue ud over Naha

Endnu en af de mange porte

Så blev jeg foreviget sammen med en af paladsets vogtere.

Et lille udsnit af parken

Seiden—”West Hall” indeholder på nederste etage tronsalen, hvor kongen udførte sine sager vedrørende skatter og ceremonier.  Dronningens område er på 1. salen.

Udsnit af facaden på Seiden

Desværre var facaden under renovering under vort besøg, men den er ualmindelig smuk dekoreret med gyldne drager på taget og over indgangspartiet ligesom de over 4 meter høje søjler, der også er dekoreret med drager.

Paladset her, var i modsætning til f. eks. Paladset i Nagoya, bedre indrettet med møbler og udsmykninger, så man fik et bedre helhedsindtryk af, hvorledes det havde set ud tidligere.

Tronsalen var også meget smukt dekoreret i rødt og guld, med tronstolen centralt placeret i salen, flankeret af en forgyldt drage på hver side.

Usasuku—tronsalen

Una—den store plads foran Seiden bygningen

Parti fra en af torvene i paladset

Baldakin med broderede drager,  Udsnit af en baldakinen herunder

Kongekrone

Udsnit fra tronsalen

Tronstolen

Det var en meget interessant tur rundt på det flot genopbyggede palads. Man kan ikke lade være med at tænke på, alle de timer, der er medgået til at rekonstruere og genopbygge det store område. Samtidig skal man så også holde sig for øje, at det jo ikke kun var paladser, der skulle genopbygges—faktisk var det jo hele byer, der lå jævnet med jorden ved krigens afslutning.

Efter at vi havde gået turen rundt og set mange af bygningerne, var det tid til at drage videre. Vi havde fundet ud af, at der lå et sake bryggeri i nærheden, så der gik vi hen.

Parti fra paladset

Lagertank, hvor 3-års sake lagres

Med en smule besvær fandt vi frem til sake destilleriet Det lå lige bag paladsets park i en hyggelig gammel ejendom. Vi fik en fin modtagelse i det gamle destilleri Zuisen fra 1887, blev vist rundt og fik forklaret processen, så de forskellige afdelinger fra spiringen af ris, tilsætning af malt, gæring til destillationsanlægget. Herefter så vi en video omkring firma og produktionen af de gyldne dråber.

Zuisen Destillery Ltd’s hyggelige gamle ejendom.

Vi fik lært rigtig meget om sake produktionen. Firmaet her lavede 4 slags sake. To på 30% og to på 43%. Begge lagres i enten 3 år eller i 10 år. De 10-årige lagres i store lerkrukker, de øvrige i store ståltanke. Alle produkter sælges dog i mange forskellige emballager. Krukker af alle størrelser, former og farver, mange i porcelæn, formet som dyr af køer, frøer, kaniner, høns, gyldne løver m.v. andre i trætønder og fade og selvfølgelig glasflasker. De forgyldte løver var tilsyneladende meget populære, kunne vi se, da man på lageret var i gang med at pakke kassevis efter kassevis af disse.

Vi fik smagsprøver af alle 4 produkter og valgte den 10-årige og 43% til den bedste, som vi købte lidt af.

Lagerhal til 10-års sake, der lagres i lerkrukker

Så er der smagsprøver på de gyldne dråber

Et lille vandhulmed guldfisk ved fortovet på vejen til sake bryggeriet

Vi fik bryggeriet til at skaffe os en taxa, og så tog vi til byens centrum til Kokusai Street og den store Makishi basar. Selve Kokusai Street er en 1,5 km lang indkøbsgade med masser af små forretninger og Makishi basaren er en stort overdækket markedsplads fyldt med små kringlede gader og hundredvis af boder. Desuden er der et stort fiskemarked, som vi var blevet anbefalet at besøge. Selv om fiskemarkedet havde til huse i en stor bygning, måtte vi alligevel spørge om vej adskillige gange før vi fandt det.

Parti fra det store marked Makishi

I fiskemarkedet var der enorme mængder af især fisk, men også kødvarer. Mange mærkelige fisk, blæksprutter, søpølser, muslinger, snegle, østers, hummere og mange andre skaldyr lå på diskene og i montre på is.

Griseansigter er åbenbart en delikatesse, da mange boder handlede med dem

Skaldyr som hummer og languster i mange forskellige afskygninger

Habu slange i sake skulle efter sigende være godt for potensen. Habu slangen er giftig på lige fod med klapperslangen.

På markedet var der fyldt af de traditionelle ting, som grøntsager, frugt, tøj, soveniers osv Derudover en masse andre ting, som vi normalt ikke ser, som f.eks. slangevin, punge lavet af store frøer og musikinstrumenter lavet af slangeskind. Så der var rigtig meget at se på og spørge ind til på markedet.

Vi valgte at gå tilbage til skibet, da vi kunne se på kortet, at vi kunne nå det inden afgang.

Fine punge lavet af frøer. De kan sikkert spare brugeren for mange penge, da de er svære at få op af lommerne, da arme og ben stritter imod.

Udsnit af vareudvalget på fiskemarkedet

Sanshin. Banjo agtig 3-strenget musikinstrument med slangeskind.

Muligvis en art af Tokkuri Kiwata

Der står altid 2 løver sammen. Den ene med åben mund, som forsvarer mod onde ånder—den anden med lukket mund, der forhindre det gode i at slippe ud. Sidstnævnte stod på modsatte side af vejen.

Lidt speciel syn. Træet står i et klippestykke med hul i midten.

Keelung

Rederiet Costa, som vi sejlede med, tilbød en række udflugter. Bl.a. en tur til Taiwans hovedstad Taipei for 189$ pr. person. Vi ville gerne besøge hovedstaden, nu hvor vi var så tæt på, men syntes også prisen var for høj, så vi slog os sammen med 4 andre danskere og lejede en taxa. Og fik en fantastisk tur med en glimrende guide, som passede godt på os. Hun kørte direkte til fronten af seværdighederne, stoppede trafikken så vi kunne komme ud i sikkerhed og viste os det meste interessante. Hvor Costas tur omfattede 3 seværdigheder, fik vi i stedet 7—og det til 50$ pr. par incl drikkepenge.

Keelung.Ghunhai pavillonen i Zhongzheng Park

Keelung. Oliebasseret kraftværk med de karakteristiske 3 skorstene på hver 200 meter.

Keelung. Den 25 meter høje statue af barmhjertigheds gudinden skuer majestætisk ud over byen.

Keelung er Taiwans vigtigste havneby og har knap 400.000 indbyggere og ligger godt en halv times kørsel fra Taipei. Vi så kun en begrænset del af byen, da vi var på vej til Taipei.

I Taipei var første stop National Palace Museum og Zhishan Garden. Vi valgte dog kun at studere Museet udefra, da ingen af os lige havde lyst til at begrave os indendørs i det prægtige vejr, så det udelukkende til udendørs studier af bygningerne og den smukke store park

Udsnit af Zhishan Garden

National Palace Museum

National Palace Museum øverste niveau.

Næste stop blev Taipai Martyrs Shine. Templet er etableret i 1969 og arkitektonisk er der taget udgangspunkt i templet for den højeste harmoni i den forbudte by i Beijing. Templet er bygget til minde om de 390.000 dræbte personer under Xinhai revolutionen (1911), nordiske ekspedition (1926), den anden sino-japanske krig,(1937-45) den kinesiske borgerkrig (1945-49) og den første og anden Taiwan Stræde kriser (1954-55 og 1958).

Paifang—indgangsportalen til Taipei Martyrs Shine

Forhallen. Taipei Martyrs Shine

Udsnit af taget på Hovedtemplet

Hovedtemplet. Taipei Martyrs Shine

En af de mange pavilloner i Taipei Martyrs Shine

Efter borgerkrigen afslutning i 1949 flygtede det gamle diktatoriske styre i Kina, kaldet Kuomintang, som var et etparti militærstyre, til Formosa,som Taiwan hed på det tidspunkt. De fastholdt at de repræsenterede Kina og fortsatte med at bruge navnet Republic of China.  Kina og mange andre lande anerkender ikke Taiwan som et selvstændigt land, men som en del af Kina.

Vagterne var som voksfigurer. Uden en eneste trækning eller bevægelse stod de i den bagende sol. En gang imellem kom en anden soldat og tørrede sveden af panden på vagten.

Forhallen og bagved hovedbygningen

Vagternes kvarter

Der var vagtskifte, mens vi var på besøg. Soldaterne kom i procession. For hver skridt gjorde de et lille ophold, stående på det ene ben og det andet ben bøjet. For hver gang, de stod stille på venstre fod, strakte de venstre arm frem som i en nazi hilsen.

Næste stop var Gran Hotel, som lå omgivet af de frodige grønne Yuan Shan bjerge. Hotellet er en af Taipais storslåede bygninger. Med den forbudte by i Beijing som forbillede har den 13 etagers høje bygning  traditionel palads struktur.

Et par musikere underholdt gæsterne på Gran Hotel

Gran Hotel var den højeste bygning i Taiwan fra dens færdiggørelse i 1973 til 1981—87 meter høj. Diktatoren Chiang Kai-Shek beordrede det 5 stjernede hotel bygget, i et forsøg på at få udenlandske diplomater og gæster til landet. Hotellet blev opført i 1953 og siden udvidet adskillige gange. Der er 490 værelser og fra værelserne mod syd er der et panorama udsigt over Taipei by. De billigste værelse ligger på ca 99$ pr. nat og den dyreste præsidentsuite ligger på 4.850$.

Taiwan har siden landets etablering haft tætte kontakter til USA og har også modtaget meget økonomisk og militær bistand. Richard Nixon, Ronald Reagan og Bill Clinton er nogle af de amerikanske præsidenter, der har boet på hotellet, men også f. eks. Nielson Mandela, Shad af Iran Mohammed Reza Pahlavi og Kong Hussein af Jordan er andre af de prominente.

Der er en stor flot park i tilknytning til hotellet.

Parti fra Gran Hotel

Detaljer fra receptionens tag

Detaljer fra tagets udhæng

Front portalen til Gran Hotel

Så kørte vi en  tur gennem byens centrum, hvor vi først besøgte det taoistiske  Dalongdon Baon Tempel. Taoisme er en livsanskuelse, der opstod længe før vor tidsregning—senere er mere religiøse emner som ånder og guder kommet ind. En række skrifter, f. eks. af herskeren Fu Xi, der levede 2.800 år  før vor tidsregning og mange andre blev år 400 år fvt. samlet til en kanon, som blev grundlaget for Taoisme. Vi kender de taoistiske begreber som Yin og Yang og Tai Chi. I modsætning til andre religioner opererer Taoisme ikke med et liv efter døden, men i stedet at man skal få mest muligt ud af sit liv, samtidig med, at man også hjælper andre. Naturvidenskab, meditation, naturmedicin og gymnastik er vigtige ingredienser i en taoists liv. Buddhisme og Taoisme minder på mange måder om hinanden og begge religioner benyttes ofte af samme personer, f.eks. taoisme i det daglige og buddhisme omkring døden. De guder, der senere er kommet ind i taoismen er  i nogle tilfælde store buddhister, der er døde, sagnkejsere og forfattere af de gamle filosofiske  skrifter.

Templet blev bygget i 1760 og er bygget af træ. Det er meget farvestrålende med utrolig mange detaljer, udsmykninger og tegninger. Ud over de faste udsmykninger var der også et væld af blomster i buketter og i potter. Templet er på UNESCO’s verdensarv liste.

Udsnit af Dalongdon Baon Tempel

Et udsnit udsmykningen af  taget på hovedbygningen. Her er heste, drager, trolde, elefanter, blomster, fugle, fabeldyr m.m.

Dalongdon Baon Tempel

En af tempelbygningerne med bonsai  træer.

Taipei Confucius Tempel’s hovedbygning

Dalongdon Baon Tempel’s hovedbygning

En af tempelbygningerne

En af sidebygningerne i Taipei Confucius tempel

Tromme i Taipei Confucius tempel

Efter at været en tur rundt og beset de forskellige bygninger i templet, gik vi rundt om hjørnet og over gaden, hvor der lå endnu et tempel Taipei Confucius tempel..

Confucius var en kinesisk filosof, der blev født 551 år før vor tidsregning. Grundtanken i filosofien er at man ikke skal gøre mod andre, hvad man ikke vil gøre mod sig selv. Confucius er ud over etiske tanker, også en religion, idet astrologi og livet efter døden også indgår.

Taipei Confusius tempel er endnu mere detaljeret udsmykket end Dalongdon Baon. Der er stort set ikke et sted i templet, hvor der ikke er dekoreret af billeder, skulpturer og  figurer malet i stærke farver.

Udsnit af tagdekoration fra en af tempelbygningerne

Templet er bygget i 1879, I perioden 1895—1945 var Taiwan under japansk styre og templet blev nedrevet, men blev dog genopbygget i 1930.

En af dragerne, der bevogter muren omkring templet

Parti af loftudsmykningen

Templets store klokke

Skildpadde dammen

Pagode i Konficius templet

I tilknytning til templet var der en smuk traditionel japansk have med bonsai træer, vulkanske klippestykker, vandløb og broer samt guldfisk– og skildpaddedam.

Dagens sidste tempelbesøg gik til Mengjia Lungshan templet, opført i 1738 og genopført i 1919-1924 efter brand og jordskælv og igen efter 2. verdenskrig efter amerikanske bomber. Templet er både for buddhister, taoister og konfucianer—og tilbedere af den gamle gudinde af havet—Matsu. I den store tempelgård mellem de 4 hovedbygninger var der livlig aktivitet

Indgangspartiet til  Lungshan templet

Hundredvis af tempelbesøgende var tilstede. På et stort bord var der fyldt op med madvarer, blomster, ikoner, kager m.m. Ved indgangen købte folk røgelsespinde eller røde stearinlys. Stearinlysene blev placeret samlet i en opsats, røgelsespindene blev smidt ned i en stor krukke. De besøgende messede eller sang en lang, lang sang med hundredvis af vers. Nogle havde en bog med sangen i andre sang efter hukommelsen. Inde i templet stod en flok nonner og sang for.

Hovedbygningen ved Lungshan templet

Der er over hundrede statuer af guder og gudinder rundt om i templet, der i det hele taget er usædvanlig smuk og detaljeret dekoreret. Vi gik en tid rundt mellem de syngende og studerede de mange detaljer. Dorte fik nogle kager, der var blevet velsignet og jeg blev velsignet af en munk med masser af lykke og kærlighed.

Som de fleste templer var også dette opdelt med tre porte. Yderst var indgangsportalen, som førte ind til en lille have, udsmykket med store klippestykker, vandfald, mange grønne træer og buske. Næste port førte ind i tempelgården, hvor ceremonien var i gang, og hvor de fleste mennesker var samlet og endelig den sidste førte ind i selve templet, der var fuldt af de syngende nonner og andre gæster.

Man følte sig langt fra dagens stres og jag i disse smukke omgivelser om end der var et pulserende liv udenfor i Taipeis centrum, med natmarkeder og stormagasiner som naboer.

Den lille have ved templet er udsmykket med klippestykker, træer og vandfald

Der tændes røde stearinlys

Karret, hvorfra store mængder af røgelsespinde ryger og giver en sødlig duft

Blomster er en vigtig del af både buddhistisk, taoistisk og confusiansk kultur

Udsmykning af en af templets søjler

Kagerne, blomsterne, billeder, maden etc. optager velsignelse under bønnerne og sangen og når f. eks. maden efterfølgende fortæres, vil menneskene opnå en guddommelig følelse.

Kort derfra  og stadigvæk i den centrale del af byen kom vi til Chiang Kai Shek Memorial Hall. Chiang Kai Shek var kinesisk nationalist og leder af Kuomintang partiet, men måtte flygte til Taiwan efter nederlaget til Moa Zedung og de kinesiske kommunister i 1949. Som leder af Kuomintang stod Chiang Kai Shek i spidsen for en udryddelse af over 300.000 i 1927, hovedsagelig kommunister og fagforeningsmænd. Et citat fra Chiang lød, at han hellere ville dræbe 1000 uskyldige mennesker end at lade en enkelt kommunist undslippe.

Chiang Kai Shek fortsatte sit diktatoriske styre på Taiwan, hvorfra han planlagde sine angreb på hovedlandet samtidig med at parti organiserede ”hvid terror” og arresterede over 140.000 taiwanske personer for modstand mod Kuomingtan.. Selv om Taiwan havde en demokratisk forfatning regerede Chiang med midlertidige foranstaltninger og blev siddende på magten indtil sin død i 1975, trods forfatningens begrænsninger på 2 perioder af 6 år  - han sad der i 4 perioder. Efter hans død startede opførelsen af Chiang Kai Shek Memorial Hall, som blev åbnet officielt i 1980.

Den nationale koncertsal

Frontportalen

Chiang Kai Shek Memorial Park dækker et areal på 240.000 kvadratmeter og består af en  frontportal, der fører ind til den store plads, som er flankeret af Den nationale koncertsal på venstre side og Nationalteateret på højre. Bagerst står Memorial Hall. Fra henholdsvis nationalteateret og koncertsalen og op til trappen op til Memorial Hall, ligger to identiske parker.

Memorial Hall. Der er meget symbolik i arkitekturen. Taget er blåt og ottekantet. 8-tallet i Asien er symbol på overflod og lykke. Der er 89 trappetrin i begge sider op til Memorial Hall, hvilket repræsenterer Chiang Kai Sheks alder på dødstidspunktet.

Udsigt fra Memorial Hall ned mod frontportalen. Nationalteateret til venstre og Den nationale koncertsal til højre, når man ser det fra den her vinkel

Tre munke drøfter verdenssituationen på pladsen

Nationalteateret

Oppe i Memorial Hall står en stor statue af Chiang Kai Shek og et par soldater står æresvagt.

 Der er nu i 2017 nedsat en arbejdsgruppe, der skal ændre formålet og navnet på pladsen og Memorial Hall. Pladsen har allerede fået nyt navn og hedder nu Liberty Square.

89 trin op til Memorial Hall

Statuen af Chang Kai Shek

Soldat, der står æresvagt ved statuen

Udsnit af parkanlægget

Udsigt fra Memorial Hall

Taipei 101, som i 2003 –2009 var verdens højeste bygning

Dagen sluttede ved Taipei 101 med dens 106 etager høje bygning (101 over jorden). I design og konstruktion af bygningen er der masser af symbolik. Der er 8 sektioner af 8 etager. Tallet 101 er i sig selv også et magisk tal, så der er al grund til at tårnet bliver stående.

Vor taxachauffør syntes vi skulle tage op i udsigtstårnet, men vi havde dels hørt, at der var lang kø og at det også var ret dyrt at komme derop. Begge dele fik vi senere dementeret, af andre af vore medpassagerer, der var deroppe. Vi valgte i stedet at vende tilbage til skibet, hvilket vor taxachauffør ikke kunne forstå, da vi stadigvæk havde tid tilbage, men vi var simpelthen mættet med de mange dejlige indtryk.

Næste

Forrige

Gran Hotel