Familien Duch

Peter Duch

Fjernøsten

Hong Kong

År 2019

Næste

En forholdsvis god nattesøvn  fra  Frankfurt til Hong Kong gjorde, at vi følte os ret udhvilede, da vi sidst på dagen steg ud af flyet. Vi havde bestilt shuttle bus på forhånd til at køre os til Hotel Panorama. Det virkede perfekt - firmaet hed Vigor. Efter en kort ventetid kørte vi fra Lantau Island, hvor lufthavnen ligger. Bjerge og urskov på højre side og kyst på venstre. Vi passerede 3-4 broer undervejs, forbi havne med masser af skibe, kraner og containere. Massevis af fragtskibe af alle størrelser lå forankret i de smalle farvande omkring Hong Kongs mange øer og holme.

Herefter kørte vi til Kowloon, som er den del af Hong Kong, der ligger på det kinesiske fastland og hvor vort hotel lå. Vi fik et fantastisk hjørneværelse på 27. sal. Hotellets navn er ikke overdrevet. Der var bare Panorama udsigt over det smalle stræde mellem Kowloon og Hong Kong Island. Det var efterhånden blevet mørkt, men de mange lys på skyskraberne, neonreklamerne og de oplyste sampan'er, der sejlede fordi, var et meget betagende syn.

Udsigt fra vort hotelværelse

Hver aften er der lys– og musikshow på promenaden Tsim Sha Tsui

Efter at være blevet indlogeret, gik vi ud for at se lidt på byen og få noget at spise. Vi fandt hurtig en lille lokal restaurant, hvor vi kunne se, at mange lokale frekventerede - det er altid et godt pejlepunkt. Vi blev bestemt heller ikke skuffede, selv om vi ikke i alle tilfælde var klar over, hvad vi spiste. Bagefter gik vi en lang tur på strandpromenaden Tsim Sha Tsui. Her er der hver aften et 20-minutters musik og lysshow. Smukt. Havnepromenaden er mange kilometre lang og herfra kan man nyde de smukke illuminerede højhuse, hvor der ofte vises små filmstumper og lysreklamer. Sampaner og de mange andre skibe, der sejler i det smalle stræde, der adskiller Hong Kong Island fra fastlandet, bibringer til et fantastisk syn. Strædet er af nogenlunde samme bredde som Lillebælt er på det allersmalleste sted og spejler de mange farver og reklamer.

Nogle steder var man i gang med at øve til festen i forbindelse med det kinesiske nytår. Et sted havde de lavet en kæmpe sparegris på ca. 3 meters højde (vi går ind i grisens år på tirsdag). Op af grisens indre sprang der 6 drager ud og dansede, mens orkestret spillede til. Overalt bliver der pyntet op med grise, drager og kinesiske lamper.

Hjemturen gik gennem byen. Fra vort hotelværelse havde vi medbragt en smartphone, der er til vor rådighed under besøget, så vi havde mulighed for at bruge navigationen i den.

Vort område er helt uden vejkryds. Der er i stedet mange T- og Y-kryds. Så kan de onde ånder ikke bare fare over vejen. Onde ånder farer nemlig af sted i rette vinkler og har det ikke godt med skarpe sving. Ånderne betyder rigtig meget her i Hongkong. De skal pleases i enhver henseende og man starter f. eks aldrig et byggeri uden en forudgående ceremoni for ånderne.

Ved hjemkomst til vort hotel tog vi op på 40. etage og nød udsigten fra tagterrassen. Der var ingen bar, som vi ellers havde regnet med og vi var blevet tørstige efter den lange spadseretur, så vi måtte ind til naboejendommen, hvor der var en lille vandpibecafë. Her fik vi et par dyre øl, men kunne så også se hvilket arbejde og akkuratesse, der ligger i at lade en vandpibe med tobak og glødende koksstykker, få den røget til før vandpiben kunne overlades til den røghungrende gæst.

Fra promenaden Tsim Sha Tsui er der udsigt til lysreklamerne på Hong Kong Island

Det gamle klokketårn står som et vartegn over den nedlagte Kowloon togstation og er den eneste rest, der er tilbage.

Der øves her til showet i forbindelse med indgangen til grisens år.

Xiqu centeret var netop blevet åbnet kort før vor ankomst.  Xiqu indeholder bl.a. Grand Theater, Tea House Theater, 8 professionelle studier, seminarhal m.v. Det er beliggende mellem to meget trafikerede hovedveje og to nærliggende togstationer , men er designet til at absorbere rystelser og støj.

Der er masser af højhuse overalt i Hong Kong

Der er masser af broer til at forbinde de mange øer og fastlandet.

Efter morgenmaden næste dag gik vi til havnepromenaden, hvor vi steg på en hop on/hop off bus. Vi havde besluttet os at bruge dagen med at køre rundt og få et godt overblik over byen. Vi tog kun en enkelt stop, før vi tog med færgen over til Hong Kong Island. Her steg vi på en ny bus. Den centrale del af øen bærer præg af skyskrabere. Der er splinternye, smukke designperler langs vandet og i finanscentrum og mange gamle grimme og nedslidte højhuse fra 60'erne de øvrige steder. Bortset fra en lille håndfuld bevarede bygninger fra kolonitiden og der ikke mange huse, der er under 30-40 etager.

Hong Kong kongres– og konferencecenter. På dette sted overdrog Storbritanniens premiereminister Tony Blair i 1997 Hong Kong til Kina, der var repræsenteret af bl.a. præsident Jiang Zemin. Skulpturen ”Den evigt blomstrende Bauhinia  ( Bauhiniablomsten kaldes abetrappe på dansk) symboliserer overdragelsen.

Ved det berømte Man Mo tempel steg vi af. Templet er et taoistisk tempel for de 2 guder for henholdsvis litteratur og for krigskunst. Det er desuden Hong Kong's ældste tempel. Templet var meget velbesøgt. Især studerende havde et stort behov for at formidle guderne før eksamen. 3 slag på den store tromme, 3 slag på den store klokke efterfulgt af afbrænding af papir, røgelses- og bambuspinde, offergaver som frugt og brød samt intens bøn efterfulgt af 3 dybe buk foran forskellige relikvier og sidst, men ikke mindst - donationen. Der er klare regler for hvor lang tid før f. eks. skolestart, der skal ofres og hvad og hvordan - intet så alvorligt kan overlades til tilfældigheder

Så skal der lige sikres et 12-tal til den sidste eksamen

I templet var der også en butik, hvor offergaverne kunne erhverves, så der var god mulighed for at kunne købe sig til gode karakterer. Vi studerede templet, de bedende og personalet indtil røgen og røgelsen sved så stærk i øjnene, at vi måtte foretrække. Så snart de bedende havde forladt templet, blev deres bambusfakler og røgelsespinde hårdhændet samlet ind og kastet i en vandspand, men så må man jo også gå ud fra, at de allerede havde udført deres mirakler.

.

Exchange Square foran Hong Kongs børs

3 slag på trommen og tre slag på klokken—så er man klar til de næste ritualer.

Som i et bibliotek, står asken af de afdøde i lange rækker på reolerne.

Mindesalen med de afdødes aske.

I en anden af tempelbygningerne var en mindesal, hvor de afdødes aske står i firkantede krukker i lange rækker. Mange har et lille billede på krukken

Et lille udsnit af nogle af de mange guder, der hjælper de studerende gennem deres skolegang.

Øverst og nederst: parti fra Man Mo templet

Vi skiftede lidt mellem de to busruter på øen og tog bl. a. en rute, der førte os rundt på øen og til den fjerneste ende, hvor de fine badestrande og den store forlystelsespark Ocean Park ligger. Vi var også forbi bydelen Aberdeen, hvor øens fiskerflåde hører til. Øen er nogenlunde af samme størrelse som Rømø, men bortset fra ved badestrandene og den del der vender mod fastlandet, er den kun sporadisk bebygget. Ca. 1,4 millioner af Hong Kongs 7,5 mio. indbyggere bor på den lille og stort set uopdyrkede ø.

En af Hong Kong Islands fine strande—Repulse Bay

Turen på Hong Kong Islands  vestkyst  ad Island Road er en smuk køretur.

Vi stod også af bussen ved The Peak Tram. Efter at have stået i kø med nogle tusinder andre turister, førte en tandhjuls sporvogn os op på Hong Kongs højeste bjerg på godt 500  meter. Det var en forunderlig tur, da stigningen var så voldsom, at det så ud som om, at alle højhusene var vildt skæve, da de måske stod i en vinkel på 20 grader i forhold til os.

Parti fra bydelen Aberdeen

På toppen var der lavet en stor bygning med butikker, restauranter m. m. Øverst var der en stor udsigtsterrasse, med den fantastiske view over Hong Kong. Der lå også et naturreservat og park man kunne spadsere i, hvilket rigtig mange valgte.

Toget, der bragte os op på toppen af  Victoria Peak

Toget aser sig op ad den kraftige stigning

Vi tog dog tilbage til havnen og tog færgen over til fastlandet. Klokken var imidlertid blevet så mange, at vi ikke nåede bussen, for at tage den sidste sightseeing på Kowloon. I stedet gik vi hjem, hvilket tog en 15 minutters tid - og vi klarede turen uden navigation.

Udsigt fra Victoria Peak

Trods det disede vejr, var udsigten smuk. Fra toppen af Victoria Peak kunne vi se ud over byen og de mange højhuse. Vi kunne dog også til den anden side se, ud over noget af det område vi tidligere havde kørt i med bussen.

Fra de store panoramavinduer kan man også studere udsigten inden døre., mens man med rulletrapperne føres de 4 etager ned gennem butikscenteret.

”Hvilende kvinde med frugt” af Botero Sojourn foran Penisula Hotel

Lippo Center Tower 2

Torvet foran UBS bygningen

HSBC Bygningen med dens seværdige arkitektur

Nina Tower

Der var genvalg til spisning - også super lækkert denne gang. Efter aftensmaden gik vi en rundtur i kvarteret. Der var totalt propfyldt af mennesker alle steder. Det var fredag og folk stod i kø og som sild i tønde. Selv på gaden måtte man puffe og skubbe sig frem. Ved fodgængerovergangene samledes så mange mennesker, der ventede på den grønne mand, at det næsten kunne ligne Rådhuspladsen, når herrelandsholdet skulle fejres for guldmedaljerne. Vi valgte at købe et par øl i Seven Eleven overfor vort hotel.

Ikke alle højhuse er lige charmerende. Dette er fra Kowloon.

Efter morgenmaden dagen efter blev kufferterne pakket og stillet til opbevaring på hotellet. Så blev det til en spadseretur i omegnen denne dejlige lørdag. Her som de andre steder vi har set i Hong Kong, består forretningerne af butikker. , der sælger luksus varer. Rolex, Cartier og lignende forretninger, der handler med ure og smykker er i overtal, dernæst  parfumer og mærkevarebutikker som Armani, Lacoste mm. Desuden er der en række småhandlende, gadekøkkener og kinesiske tøjforretninger. Vi havde et kortvarig besøg i St . Andrew kirken, men der var nu ikke så meget at se. Vi fandt i stedet byens formentlig eneste gågade. Den var dog ganske kort og uden prangende forretninger. I stedet kiosker og madboder. Området var generelt præget af højhuse på 20-30 etager ofte en pæn guldsmede forretning i grundplan. Resten af bygningen er grim, dårlig vedligeholdt og sort af smog. Trods smog på husene og i luften hang der vasketøj til tørre de fleste steder.

At vi gik ind i grisens år, kunne også ses på guldsmedens nye design.

At det er grisens år, ses alle steder. Her ved en taskeforretning

Restaurant Hygge. Det gode danske ord, har også fundet indpas i Hong Kong.

Juvelerforretningerne er mange i Hong Kong. Her beliggende i en ikke særlig vedligeholdt bygning.

Der var fyldt med mennesker alle steder, så det var befriende at komme ind i Kowloon Park, selv om den også var velbesøgt.

Vi stødte ind i parken ved Avenue of Comic Stars. En lang række statuer af Hong Kong's kendte tegneserie figurer. Familier kom her med deres børn, som skal fotograferes sammen med tegnefilm heltene. Børn er åbenbart opdraget til straks at stille sig i positur, når mor eller far tager mobiltelefonen frem.

Det store udendørs pool swimmingpool anlæg var lukket, men det indendørs var åben og en del lå udendørs og slikkede sol.

 

En af de mange tegnefilmsfigurer på Avenue of comic stars. Jing Lie som den sidste elev af South Sea Tiger Style (Kung Fu skole)

Cloud  fra The Storm Riders af Ma Wing Shing

Hovedpersonen Miss 13 dots i tegneserien af Lee Wai-Chung til venstre og  Guo Jing fra  den filmatiserede The Legend of of the Condor Heroes til højre

Parti fra Kowloon Park

I parken var en lille zoologisk have med næsehornsfugle, papegøjer og andre fugle. Parken er ret stor og meget smuk. Det ene haveanlæg efter det andet med søer og damme, vandfald og springvand og masser af skyggefulde banyantræer. Familier havde taget tæpper og madkurve og sad på græsset og hyggede.

Pladsen foran Kowloon Park Swimming Pool

A propos hygge har vi ikke set så meget af det i Hong Kong. Der er ikke meget smil på folks læber, mange har øjnene fastklæbet til deres smartphone eller stirrer lige ud i luften. Vi hører aldrig højlydt latter. I går vi var ude at spise, kom to par med deres 3 børn og fik plads ved nabobordet. De voksne sad stort set umælende med deres telefoner under hele måltidet, mens børnene spiste stille. Selv om de kom efter os, forlod de restauranten længe før os. Men ordet hygge kendes dog. En restaurant vi passerede i dag hed netop "Hygge".

Banyan træet her er også blevet pyntet op til nytår

Et par familier havde slået sig ned med deres tæpper og madkurve, her ved  Kowloon Moske og Islamisk center, der ligger ved parkens sydøstlige indgang.

New World Center, Kowloon

Midt eftermiddags tog vi en taxa til cruise terminalen og indlogerede os på ms Westerdam for de næste par uger.

 

Efter at have besigtiget båden og fået noget at spise og drikke faldt vi over en saloon med puslespil. Der lå nogle påbegyndte spil og vi besluttede, at vi  ville lægge én brik på hver. Det endte dog med at vi blev bidt af det, så det blev adskillige brikker vi fik flyttet med.

Senere på aftenen efter aftensmaden gik der endnu et par timer med brikkerne.

ms Westerdam

Parti fra øverste dæk på Westerdam

Vore stewards lavede hver aften  et nyt dyr, som de pyntede vor seng op med.

Efter morgenmaden søndag tog vi en taxa til færgen Star Ferry og lod os fragte over til Wan Chai bydelen på Hong Kong Island. Vi beså først Hong Kong kongres - og konferencecenter, som arkitektonisk minder lidt om Operahuset i Sydney. Udenfor er monumentet fra 1997, hvor England overdrog Hong Kong til Kina.

Parti fra Hong Kon Kongres– og konferencecenter

En af de mange Star Ferries, der konstant færger folk mellem Hong Kong Island og fastlandet

Promenaden på Hong Kong Island

På pladsen udenfor er der masser af statuer af tegneserie figurer. Her valfartede børnene til og stillede sig i positur for forældrenes kameraer.

Langs havnefronten er der nogle stærkt trafikerede gader og boulevarder, hvorfor man har bygget nogle lange overdækkede fodgængerbroer hen over gaderne. Vi undrede os over de mange, især unge kvinder, der havde slået sig ned her. På et stykke pap eller en halv lukket papterrasse sad de 5-6 stykker sammen, sjældne gange en hel familie. Her spiste de, sov, syede, spillede kort eller slappede af. Det så ud som om, de boede der permanent. Mange havde deres kufferter stående på pappet eller brugte dem som afskærmning. Skoene stod pænt udenfor. Da vi havde set hundredvis, der boede på den måde, spurgte jeg en ung mand på gaden, der talte engelsk, hvad det var. "Var de kinesere?", spurgte han, efterfulgt af en forklarende om, at det var kinesiske fremmedarbejdere. De boede alle steder, hvor der var ly og havde fri i dag, hvor det var søndag. Tja. Selv om Hong Kong er blevet kinesisk, er der lang tid til at forskellighederne jævnes ud.

Tegnefilmfigurerne var et yndet fotomotiv for børn og deres forældre

Kinesiske piger og deres boliger

De kinesiske gæstearbejdere bruger bl.a. fridagen på kortspil

Som vi nærmede os den centrale del af byen blev antallet af gæstearbejdere større. Hver en plet, hvor der var lidt ly og læ var besat. Ikke en plet under en bro, var ledig. Bankerne og de store shoppingcentres overdækkede arealer var besat. Vi var en tur på Hong Kong Børs. Selv i informations- og møderummene, sad pigerne i deres papkasser. På gaderne var det svært at komme frem og tilbage for pigerne. De var overalt. I titusind tal hvis ikke i hundrede tusindvis. På gader og pladser fejrede mange af pigerne søndagen med sang og musik. Sang om kap med frelseren hær og kristne prædikanter, der tilsyneladende havde en pæn opbakning og prøvede at hverve medlemmer til menigheden

 

Central-Wan Chai Bypass er en netop åbnet 4 km lang hovedvej, der løber i en tunnel bl.a. under finanscenteret. På billedet ses en af de tre aventilationssystemer

Piger alle vegne og i hobetal.

Midt eftermiddag masede vi os gennem skaren af fremmedarbejder kvinder, tog færgen til fastlandet og taxa tilbage til båden, hvor vi skulle være til mønstring for paskontrol og efterfølgende redningsøvelse. Resten af dagen lå vi og tog solbad på vor balkon indtil båden lettede anker kl. 6, og nød afsejling i solnedgangen og Hong Kongs skyline.

 

De smalle toetagers sporvogne, kører i fast rutefart i de centrale dele af Hong Kong Island

Fra blomstersælgerens bod

Fra hovedgaderne løber stejle  gyder op ad bjerget. Her finder man de mange små og sjove butikker.

Løver vogter mange steder. De ses altid i et par sammen. Her er den ene foran HSBC bygningen

Vi besøgte nogle markeder i de små gyder, der breder sig fra hovedgaderne op ad bjerget. Her var knapt så besøgt og vi fik gjort nogle få indkøb. Hong Kong er dog ikke noget billigt sted, så man skal se sig godt for.

Ligesom foran New Yorks Børs i Wall Streat, har Hong Konks børs også tyren som varemærke.

Sydfacaden af Central Pier Ferrys bygning

Den 60 meter høje Hong Kong Ferris Wheel eller Observation Wheel, som pariserhjulet  også kaldes .

Manila—Filippinerne

Efter en hel dag til søs, lagde vi tirsdag morgen til i Manila på Filippinerne. Og med det kinesiske nytår gik vi ind i grisens år. En flok udklædte dansere og musikere tog i mod os på kajen, men ellers bar byen som sådan ikke præg af nytåret. Vi gik fra skibet og ind i det gamle Manila, der er omgivet af bymur og beskyttet af det gamle fort Santiago. Området kaldes Intramuros - indenfor murene.

Vi vandrede rundt, beså Manila katedralen, San Augustin kirken, Manila Universitet, masser af statuer og monumenter. Vi vandrede i de små gader med lænkede haner, som der var mange af, små boder og små madsteder. Overalt var der rent og pænt.

 

 

Ved ankomsten blev vi modtaget af en gruppe musikere og dansere.

Herefter gik vi gennem en af byportene til Rizal Park. En kæmpestor, flot og vedligeholdt Park midt i byen. Parken var meget velbesøgt. Den er opkaldt efter José Rizal, som kæmpede for Filippinernes selvstændigheden og som blev henrettet af den spanske kolonimagt.

 

Hanekampe er en yderst yndet ”sport” i Filippinerne . Overalt i Manila kunne man høre hanegal.

Parti fra Manila

Fra parken hyrede vi en cykeltaxa, til at køre os rundt i Intramuros. Vi hyrede ham bare for en time, men efter godt en halv times kørsel, sagde vi tak og farvel. Vi sad ikke specielt magelig og vi var vidst nok også lidt for tunge byrder for den stakkels mand, der prustende og stønnede i den stegende varme. Men vi nåede da hele bymuren rundt.

En flok børn leger ved muren

Så gik vi til China Town. Her passerede vi floden Pasiq River. Det var et helt andet kvarter, vi kom igennem. Fattigt og beskidt. Tiggere lå på gaden og meget snavsede børn rev os i tøjet for at tigge lidt penge. En lille biflod vi passerede var så forurenet med plast og andet affald, at man dårligt kunne skimte vandet. Der lå en række bittesmå madboder på måske et par kvadratmeter, der samtidig fungerede som familiens hjem. Der var ofte en enkelt seng udendørs som familien kunne opholde sig og slappe af i. og en potte, hvis børnene skulle på toilettet—som ikke var lige i nærheden.

I China Town blev der fejret nytår. Gaderne var totalt proppede med mennesker, boder, optog, trommer, musik, ildslugere og andre gøglere blandet mellem biler, scootere og cykler, der forsøgte at komme frem gennem menneskehavet. Vi gjorde nogle gode indkøb, forsøgte at få noget at spise og drikke, men det var umuligt at finde plads nogle steder, så vi valgte igen at kæmpe os ud af mylderet.

Vi kom ud af China Town ved nationalbanken og ved den store katolske kirke Quiapo kirken, som var meget velbesøgt af bedende Filippinere. Indenfor i den smukt og dyrt udsmykkede kirke udstedes syndsforladelse mod mindre donationer, ligesom der var dåb-, konfirmations- og vielsespakker at vælge. Op ad kirkemuren udenfor lå en bedstemor med to små børn, hvor den mindste lå og pattede på hendes ene bryst. Hun havde engang ikke kræfter til at tigge. 

Vi gik herfra af øde skumle gader tilbage til Intramuros. Her fandt vi et lille skyggefuldt sted, hvor vi fik lidt koldt at drikke. Det blev også til en is ved en lille iscykel. Ja, så fik de 5 tiggede børn også lige en is i anledning af nytåret, inden vi hoppede i en taxa og tog tilbage til skibet.

Der er rigtig mange filippinere ansat på båden. De havde fået lov til at få besøg af deres familier, så de mange besøgende fik sig en dejlig lang dag ombord i luksus.

Før skibets afgang kom en 35 mand stor brass band, i flotte uniformer og store cowboyhatte og spillede for os, mens omkring 10 piger underholdt med dans.

Der var en fin dag, men igen beskæmmende at se den kæmpestore ulighed, der er mellem folk og den fremtid eller mangel på samme, der venter børnene fra slummen.

Manila katedralen

Fine lokale busser

En cykeltaxi ved muren

Økocykel lavet af bambus

Parti fra Rizal Park

Jomfru Maria, 3 vise mænd og jeg, der dikker det lille Jesus barn

Taxa holdeplads

Parti fra Pasiq River, der deler Manila

Der er ikke sparet noget på udsmykningen i den katolske kirke Quiapo. Udenfor er der dybeste fattigdom!

Denne lille bod fungerer som bolig  for familien og restaurant.

Chinatown var et mylder af mennesker.

Desværre var dette dagligdagen for mange mennesker i Manila. Et stykke pap på gaden  er mere eller mindre, hvad de har.

Den lille flod  var et yderst nedslående syn, med den ulækre, stinkende og yderst forurenede vand.

Plaza Lorenzo Ruiz

Fontæne på Plaza Lorenzo Ruiz

Vaskedag. Der vaskes på fortovet .

En af byportene til Intramuros.

Trods sammenstyrtet tag og overetage er underetagen fyldt med små forretninger

Ankomst til Kaohsiung på det sydlige Taiwan tidligt torsdag morgen. Dagen forinden havde vi befundet os til søs og var blevet godt solskoldede efter at have tilbragt en del af dagen ved poolen. Vi ville besøge den lange ø Cijin, hvor den ældste bydel befinder sig. En gruppe af Amis folket, der er en etnisk gruppe i Taiwan, optrådte for os med deres traditionelle danse og dragter ved ankomsten.

 

Kaohsiung—Taiwan

Hovedkvarter for Manilas 2. største avis– og mediehus Manila Bulletin.

Aften stemning over Manila

Efter parken gjorde et par lokale kvinder os opmærksomme på, at vi måtte  op ad en lang smal gyde for at komme op til færgen. Der var en megalang kø til færgen, men vi kom til at snyde os ind i starten af køen. Da vi skulle betale for overfarten viste det sig, at man skulle have aftalte penge. Jeg havde ikke mindre end en tusind dollar (Taiwan $) seddel og en billet kostede 15$. Den søde billettør forbarmede sig over os og sørgede for, at vi fik vekslet, så vi ikke skulle ud og veksle og bagerst i den lange kø igen. Der var en kort sejltur på 6-8 minutter.

Der er ca. 200.000 medlemmer af Amis folket på Taiwan. Det er et matriakalsk samfund, hvor det er det kvindelige overhoved i familien, der bestemmer,. Det er også kun kvinder, der har arveret, bestemmer over økonomien etc.

En af de mandlige medlemmer af Amis folket

Morgenbillede fra ankomsten til Kaohsiung

Vi gik til fods et stykke hen ad kajen forbi Kaohsiung Exhibitions Center, forbi en smuk lille park med kanaler, broer, træer, springvand og en lille strand, hvor børnene legede og stoppede. En rigtig fin legeplads, hvor børnene kunne udfordre sig, og blive våde.

En række strædestene førte over et lille vandløb.

En af de mange færger til Cijin

Parti fra den lille park/legeplads

Friske lækkerier

Der var masser af mennesker på øen, der fejrede det kinesiske nytår. Der var utrolig mange madboder og boder, der handlede med alt godt fra havet - og det var absolut alt. Ud over alle mulige fisk, var der skaldyr som rejer, muslinger, hummere, snegle, krabber, blæksprutter, søpølser, tang, tudser, alt i mange forskellige afskygninger og så var der alt det, vi ikke kunne afgøre hvad var. Der var en stor bred hovedgade, hvor boderne og butikkerne lå tæt på begge sider og som førte tværs over øen til en bred, men ret tom strand. Vi fik ikke gjort nogle større indkøb, da der ud over mad og fisk ikke var så meget spændende og det var temmelig dyrt. Der var nogle forretninger, hvor man kunne købe levende fisk, især guldfisk, skildpadder og levende farvestrålende frøer. En enorm stor katedral lå der også. Det lignede meget et hotel, idet der var masser af balkoner i 5-6 etager. Katedralen var lukket på hverdage, så vi kom ikke indenfor.

En tigger, der havde taget en lidt utradionelt kostume i brug

Friske levende frøer fra dyrehandleren

Alt godt fra havet.

Parti fra den lange smukke strand

Vi besøgte også et stort overdækket marked. Det var især tørret tang, rejer, kril, og småfisk i alle afskygninger, der var på dette store marked. Jeg fik et par smagsprøver et sted. Noget der lignede en fin lille tørret rødspætte på ca. 3 cm længde med sesam. Den smagte fint, men en anden og mindre fisk, også med sesam, var rigtig lækker. Men det var vildt at se, så små ting fra havet, der blev brugt. Fiskeyngel, hvor man dårligt kunne se andet end et lille øje, lå tørret i store stakke. Snegle, hvor skallen var mindre end en lillefinger negl, lå der i sækkevis. Bittesmå rejer i store skåle og igen mange ukendte ting. Udenfor et tempel, der ikke længere var i brug, blev gitteret nu brugt som tørreplads til blæksprutter, dejligt at se, at de for en gangs skyld kunne bruges til noget fornuftigt.

En ud af de mange forretninger, der solgte tørret seafood i det store overdækkede marked. Intet fra havet er for småt til at kunne spises.

Vi forvildede os ind i en labyrint af smalle gyder, der hele tiden mundede ud i andre små kringlede gyder. Her lå små fattige huse, men overalt var der rent og pænt og med masser af planter og blomster. Labyrinten førte os efter nogen tid ud på den brede handelsgade igen. Den valgte vi at krydse for at udforske området på den modsatte side. Her var dog ikke det store at se, men vi gik igen igennem et område med smalle gyder, som mundede ud i et grønt område. Her lå et lille værtshus.

Med en saks klippede hun vagtelæggeskallen op, så indholdet kunne dumpe ned i hendes pande, for at hun kunne stege de fineste små spejlæg

Det gamle tempel har fundet ny anvendelse. Her bliver der tættet blæksprutter.

En dejlig iskold Buckskin øl serveret i et isafkølet glas—ah!

Vi slentrede herefter tilbage mod færgen og var en tur i havnen, hvor de mange fiskerbåde lå fortøjet.  Langs kajen lå mange små fiskerhuse, så fiskerne havde let ved at komme på arbejde. Fiskeri er hovederhvervet på den lille ø.

Værten sad med bar mave på modsatte side af vejen og nød den brændende sol og spillede kort sammen med sin kone og to andre. Kortspillet blev suspenderet mens han skænkede 2 store kolde fadøl til os og konen serverede nogle jordnødder og noget, der lignede halvtørrede bændelorme for os, og så måtte de tilbage til kortspillet. Vi sad så og nød køligheden indenfor, mens vi smagte på de flade orme, der smagte lidt af fisk og som var udmærket sammen med nødderne. Efter at have nedsvælget de gyldne dråber, gik vi over til kortbordet og afregnede, og forhørte os lidt om kortspillet.

Muslingeskaller og sneglehuse har her fået ny anvendelse

Senere tog med den lille færge tilbage til fastlandet, hvor vi gik tilbage mod skibet.

Vi var undervejs inde i nogle indkøbscentre, i et tivoli, hvor der bl. a. var en virtuel reality biograf, hvor gæsterne blev spændt fast i en maskine, der kunne bevæge sig temmelig meget i alle retninger, måske 2-3  meter opad. Så fik de VR briller på, hvor de så en rigtig asiatisk gyser. Gæsterne fik en rigtig rystetur i maskinen. Jeg kunne i al fald se, at det kunne min ryg ikke holde til, ellers gad jeg godt prøve. Men ikke alle syntes det var sjovt.

Fra en af de små gyder. En udtjent scooter kan hurtigt shines op med et par blomster og få nyt liv.

En af de lokale fiskere har netop fortøjet sin båd.

Fra en af de mange baggårde , der lå i forbindelse med gyderne.

Fattigt så der ud mange steder i gyderne, men intet affald lå og flød nogen steder.

På den anden side af Cijin ligger Kaohsiung

Den presbterianske kirke Ki-Au’s mange balkoner

Strandbillede med Ki-Au, den presbyterianske kirke i baggrunden

Fiskerflåden bestod  for det meste af små joller med påhængsmotorer. Nogle var så små og primitive, at de nærmest kunne betragtes som tømmerflåder—dog også med påhængsmotorer. Der var dog enkelte små fiskekuttere imellem, selv om de var få.

En af de små lave bambusflåder.

Et barn måtte trøstes af en af de ansatte under filmen - det så også temmelig barsk ud.

En ældre dame på cykel spurgte, om jeg ikke kunne hjælpe hende med at løfte en stor tung sæk ned af hendes cykel. Det kunne jeg selvfølgelig, men jeg undrede mig over, at hun overhovedet kunne havde cyklet med 50 kg på bagagebærer.

Et sted kunne man komme ind og så en udstilling af usædvanlige fostre f. eks. som siamesiske tvillinger osv. Vi så dog kun grisen her, der var udstillet som blikfang

6D Virtual Reality biograf.

Denne hoppeborg udformet som zoologisk have, lå også ved kajen, hvor vort skib havde lagt til.

Indgangen til den zoologiske hoppeborg

Det gamle fyrtårn ligger smukt på klipperne ved indsejlingen mellem Cijin og fastlandet.

Det var en smuk afrejse fra Kaohsiung, hvor vi sejlede ud gennem det smalle stræde. Der var kommet masser af mennesker på kajen og lang havnepromenaden for at vinke til os. Og de mange småskibe og færger på vandet veg høfligt deres plads, for at vi kunne komme frem.

85 Sky Tower er den højeste bygning—og er netop på 85 etager

Skulpturen her får en til at tænke på Påskeøerne—men den står i Kaohsiung

Vue over en del af Kaohsiung ved udsejlingen

Zoo med plastdyr.

Hong Kong

Filippinerne

Taiwan