Familien Duch

Peter Duch

Fjernøsten

År 2019

Shanghaj

Så stod vi blandt Shanghajs 23 millioner indbyggere og havde afsluttet vort krydstogt. Det gik fint og hurtig at få bagage og få visum, komme gennem tolden mv., men så startede køerne. Først ved den eneste kvinde, der kunne veksle penge for 1.900 passagerer. Ret omstændig proces - kun kontanter kunne veksles og kun nye sedler. Bagefter taxakøen, som var enorm. Der var masser af taxaer, men folk havde så meget bagage, at det tog lang tid at få det hele placeret, så køen bare voksede og voksede.

Nå, men der gik så alligevel ikke mere end 45 minutter, før vi sad i taxaen. Der var ikke ret meget trafik, da det var søndag, så taxaturen tog også kun godt 45 minutter. Det kostede kun lige godt 100 kr. for den lange tur.

Efter at være blevet installeret i vor store lejlighed midt i centrum på hotel New Harbour, gik vi en tur. Selv om byen er enorm stor, findes mange attraktioner i nærheden af vort hotel. Vi gik først til de store Guangchang parker og til den imponerende bygning, der huser Shanghaj Museum. Her var køen for at komme ind gigantisk, så vi besluttede at vente til en hverdag.

Kina

Shanghaj Museum

Udsmykning lavet af pyntekål, blev brugt mange steder

Parti fra området nær vort hotel

Der var i det hele taget masser af mennesker ude at nyde solskinsvejret, trods der vel kun var 6-8 grader. Vi fortsatte til Folkets Park, hvor mange var ude at fodre duerne og småfuglene og børnene nød legepladsen. Smuk park med masser af træer og blomster. Vi fortsatte gennem parken til endnu en imponerende bygning, hvor Shanghaj Grand Theater boede. Vi var også forbi revolutionsmuseet, inden vi kom til Nanjing Road.

Det gamle klokketårn på revolutionsmuseet

Grand Theater med  den 285 meter høje Tomorrow Square i baggrunden

På Folkets Plads var der proppet af mennesker, så vi måtte se, hvad der skete der. Hundredvis af menneskene sad med en udslået paraply, hvorpå der sad en seddel med en masse beskrivelse på - men på kinesisk. Vi kunne læse nogle tal f. eks. 1973 og 157 cm. Det lod til at de fleste beskrivelser indeholdt et årstal og en højde, men resten var uforståelig. Vi prøvede at spørge en af kvinderne (der var langt fleste kvinder) ; hun kunne kun sige noget, der lød som boy og girl. Vi gik videre, det blev ved med paraplyer, skilte og mennesker. Vi diskuterede om det var forsvundne mennesker, der blev efterlyst eller hvad det kunne være. Jeg havde dog allerede fremsat en teori, som jeg dog selv troede, var for langt ude i skoven, men vi fik den så bekræftet, da vi mødte en ung pige, der talte engelsk: Jo, det var folk, der annoncerede efter en kæreste. Så kunne de  potentiale emner stille og roligt gå rundt på markedet og se på varerne.

Folkets plads og markedet for giftelystne.

Gadeparti fra Nanjing Road

På paraplyen stod de vigtigste fakta om den datende.

Der var trængsel på Folkets Plads for at finde sig en livsledsager

Næste stop var Folkets Park, hvor der blev danset med stor entusiasme. Mænd og kvinder, de fleste i de smukkeste og farvestrålende nationaldragter, dansede med yndefulde fagter og bevægelser og totalt opslugte af dansen. Før hver dans, introducerede et par dansen i midten og efterhånden som deltagerne havde fattet dansen, stødte de til. Dansene var livlige og selv om det var pardans, rørte partnerne ikke hinanden. Et par spillemænd sørgede for musikken

Med yndefulde fagter og graciøse bevægelser danses der igennem i Folkets Park

Dansen nydes

Før hver dans forklares lidt om dansen

Et andet sted i parken var en mere langsom og traditionel dans i gang. Her dansedes i rundkreds. Kun enkelte her havde folkedragter på.

Danseglæden er ikke til at tage fejl af

Ved udgangen af Folkets Park danses i rundkreds. Her kommer musikken fra den medbragte ghettoblaster

Efter at Nanjing Road krydsede Xizang Road bliver den til en kæmpe boulevard af en gågade og fortsætter som sådan de næste 1½ km. Små tog kører folk op og ned ad gaden. Trods den enorme bredde på gaden, var der fyldt med mennesker. Her ligger alle de dyre mærkevare forretninger, kæmpestore varehuse, megastore bygninger med guld, ure og juveler. H&M har også et stort varehus her.

Der blev powershopped i M&M

Bluser og nederdele med billeder af de små M&M’ere

M&M i lange baner. Ved bagvæggen er der M&M containere i alle farver til ”ta’ selv”

Scener fra Nanjing Road

Det mærkeligste vi umiddelbart faldt over var en M&M stormagasin. Normalt er det jo bare en lille jordnød med chokolade og lidt farvet sukkerlage. Hvordan kunne de have et kæmpe stormagasin - i to etager? Ved indgangen fik man en kæmpe indkøbskurv og så var det bare om at få varer i den. Langs væggene var der kæmpe høje plast cylindre med M&M'ere i. Hver cylinder havde M&M'er i samme farve og nuance. Men der var nok flere end hundrede forskellige farver. De stod tæt med lidt nuance forskelle fra den ene til den anden, som når vi kikker på et avanceret farvekort hos farvehandleren. Nederst på cylinderen drejede man på en mølle og kørte det antal ud, man ønskede. Bland selv slik. Der var selvfølgelig også M&M i forskellige gaveæsker. Desuden var der bluser, strømper og bukser med M&M logo på, og forskellige M&M plastfigurer, dukker og små plastautomater, hvor man kunne putte sine pastiller i, for derefter at trække dem. Og der var masser af kunder og selv om priserne var høje efter kinesiske forhold - ½ kg M&M for 300 kr., fyldtes folks kurve godt op.

Vi besøgte forskellige andre forretninger og fik købt lidt småting. Selv om det hovedsagelig var mærkevarerforretninger, der dominerede Nanjing Road, var der dog ind imellem også nogle sjove og billige forretninger.

 

Vi fandt en lille restaurant i en lille ubetydelig sidegyde. Men vi fik noget fantastisk lækkert mad og blev propmætte, inden vi igen fortsatte turen ned ad gågaden. Da den igen blev til almindelig trafikeret gade, måtte vi på de brede fortove, men de kunne dårligt rumme alle vi mennesker. Heldigvis søgte folk, der gik mod Bund, som os, at gå på fortovet i højre side. De modgående tog så venstre fortov.

Udsnit af Nanjing Road

På vej til Bund snævredes vejen ind og mennesketrafikken blev tæt

Parti fra Gågaden med en af de dyrere forretninger

Trængslen på fortovet var stor, det sidste stykke mod Bund, hvor gågaden stoppede

Den første vi mødte på Bund, var formand Mao

Bund, som vi nåede efter 500 meter er en kilometer lang promenade langs Huangpú floden. Langs promenaden ligger den ene imposante og majestætisk bygning efter den anden. Med masser af søjler, tårne, spir og kupler. Bygningsmæssig følte man sig hensat til de dyreste adresser i Rom, Paris eller London. På den anden side af floden ligger det nye Pudong området med de mange fantastiske skyskrabere som Shanghaj World Financial Center med en højde af 634 meter og TV tårnet Oriental Pearl, der er blandt de arkitektoniske perler.

Da vi kom til Bund var mørket ved at falde på og lyshavet med neonreklamerne på Pudong siden, kom til live. De mange skibe på floden fik tændt lanternerne og da det gamle tårnur slog 18, blev alle de gamle bygninger på Bund illumineret. Wow, hvilket syn. Sammen med mange andre lokale og turister promenerede vi vejen ned til Det Meteorologiske Signaltårn, hvorefter vi prajede en taxa og tog tilbage til vor lejlighed.

Udsigten fra Bund mod Pudong.

Oriental Pearl Tower

Shanghaj Tower—verdens næsthøjeste bygning

Bund Center som vi kunne nyde fra vor lejlighed. Om aftenen tændtes den smukke krone på toppen

White Bay Plaza

Det metrologiske signaltårn  til advarsel om færdsel på Huangpu Riwer—specielt tyfon varsler. ICBC bygning i baggrunden

Et lækkert måltid inde i en af Nanjings sidegader

Grand Theater

Aftens vue fra Bund er betagende

Vi købte noget nescafe, snacks og en lille flaske kinesisk spiritus i supermarkedet ved siden af hotellet og tog op til lejligheden på 14 etage og nød udsigten og de mange oplyste bygninger.

Det var en fin lejlighed med stor soveværelse. Stue med spiseafdeling og sofaarrangement, køkken og badeværelse med vaskemaskine. Stor fladskærm både i soveværelse og dagligstue. Internettet var ikke det hurtigste, men det virkede. Der var dog en del services, man ikke kan bruge i Kina, f. eks. facebook og Google.

Da klokken lige havde passeret 22 kom immigrationspolitiet for at kontrollere, at vi er hjemme og havde det godt. De kom hver aften og sagde godnat, så længe vi opholdt os her på hotellet.

Shanghai Pudong Development Bank by night

AIA Building, Bund No 18, Peace Hotel, Bank of China, Industrial & Commercial Bank of China og Agricultural Bank of China

Vore planer for dagen gik bogstavelig lidt i vasken på den anden dag i Shanghaj. Regnen styrtende ned hele dagen. Men planen holdt dog i starten. Vi tog en taxa til Yù Yuán. Vi var først i et spændende indendørs marked, hvor den ene bod efter den anden solgte artikler til syning. Mange af boderne solgte knapper i alle afskygninger af materialer, farver, form og størrelser. Andre solgte lynlåse og andre igen forhandlede kantebånd. Der var butikker med boafjer, nogle med pelskanter andre forhandlede snore.

Herefter kom vi til selve Yù Yuán. Det er et mageløst sted med gamle kinesiske træhuse i 4-5 etager på den ene side af gaden og 2-etagers på den anden, svungne tage, udskæringer i massevis, fantastiske dekorationer af figurer og farver. Det ene flotte hus ved siden af det andet.

Et kik ad en af gangene til de mange boder med syartikler

På øverste etage solgtes stof i metervis. Det hele var nok mest beregnet til en gros salg, men mange ting kunne også købes i mindre antal. Og der blev da også gjort nogle gode handler til rygsækken.

Fra en af de mange boder med syartikler

Et lille udvalg af knapper i alle farver

Figurerne var generelt designet som tegnefilmfigurer i skarpe farver og var ofte 8-10 meter høje. På en gavl var udsmykningen en dame holdende en parasol sammen med et stort lommeur omkranset af liljer, overfor sad den glade grisekonge med krone, madam blå kaffekande og en række lækre kager. Store figurer midt på torvene af glade grise i kina jakker, sås også i mange afskygninger.

Nogle af de smukke gamle huse i  Yù Yuán.

Et af de smukke gamle huse

Smukt buet hus på gadehjørnet

Den glade gris holdt til på et lille torv

I området er der nogle store torve. Her var fyldt med figurer, af samme stil som i China Town i Nagasaki. Her var blot endnu flere og alle husene, der omkransede pladserne var overdekorerede af figurer.

Den regnvåde He’ nan Road med de gamle træhuse

Ligesom løver og drager er skildpadder også et yndet dyr

Et lille udsnit af områdets udsmykning

Vi betalte den tier, det kostede at komme ind og se templet til ære for by guden. Det var et taoist tempel. Igen et virkelig stort overdådigt tempel. Ude på gaderne og torvene havde der været tæt af mennesker, men i templet og i tempelgårdene, var det næsten hverken til at komme frem eller tilbage.

Trods øsende regn stod folk i lange køer, for at købe offergaver

Der var gang i salget. Offergaver i massevis blev langet over disken på dette sted

Et enkelt af de mange steder, hvor der skulle ofres

Et lille udsnit af enkelte af de mange guder, der skulle have de troende og bedendes opmærksomhed

Der var bedende overalt og der var utrolig mange guder, der skulle bedes ved og betales til. Foran hver alter stod et stort skrin, som de troende hældte penge i. Folk stod i lange køer for at købe lykkeposer til 400 kr. stykket og skubbede og puffede til hinanden for at komme først. Vi kunne se, at en fast bestanddel af lykkepakken var nogle hundrede små foldede "papirsbåde", blot var de foldet af alu folie.

Der bedes—og betales

Guder kan også optræde i flok. Dem var der også masser af

Alene dette udsalgssted i templet havde  pænt med ansatte

Så gik turen over den 9 gange zigzaggede bro, der zigzagger sig hen over en lille sø. Søen og bredderne var fyldte af figurer af ure, biler, folk der hilste på hinanden, slotte, børn og i vandet masser af åkander, sommerfugle, skibe etc. Helt vild, så mange figurer, der var her.

Omkring den 9 zigzaggede bro, var der mange forskellige figurer og temagrupper udstillet.

Selv på taget holdt guderne til

Bagefter var det tid til at besøge Yù Yuán Garden, som også lå midt i området og er en gammel have, der blev grundlagt i 1559, og dækker et område på over 20.000 m². Haven er fyldt med vandfald, små søer, springvand, kunstfærdige broer, masser af vulkanske klipper, pavilloner, mure, klippehuler, planter og træer. Det hele som en stor labyrint og selv om vi gik længe rundt derinde, så vi sikkert langtfra det hele - andet så vi så til gengæld flere gange. Til sidst måtte vi have hjælp til at finde ud.

Vi havde gentagne gange undret os over, hvorfor der på en kold, regnvåd mandag var så mange mennesker samlet der og havde også bemærket, at der nok stod 2 politibetjente pr. 20 meter, uden vi dog havde gjort andet end at registrere det.

Yù Yuán Garden er ret magisk, idet man på et forholdsvis lille sted, oplever haven som uendelig. Hele tiden opstår der nye steder, porte, grotter, stier, man ikke har set før.

Udekøkkener har en lidt anden betydning her.

Portalen markerer indgangen til Nánshi bydelen

Vi gik en tur ind i den gamle bydel - Nánshi, som ligger klods op ad Yù Yuán.

Det er det tidligere Shanghaj, der indtil videre har fået lov til at blive liggende. Det er smalle gyder, 2-3 etagers rækkehuse, der ofte ikke er mere end 3-4 meter lange. Man går oftest direkte ind i stuen eller køkkenet. Når husene var så små, havde mange deres køkkenvask udenfor på gaden. Et madsted havde også alt deres snavsede porcelæn stående udenfor.

Selv om man har det småt, kan man sagtens lave de få kvadratmeter hyggelige

Husenes facader her var nogenlunde a samme længde som en cykel

Over gyderne hænger et spindelvæv af el ledninger. Der er trukket en ledning fra transformatoren til hver eneste hjem. Gyderne er et virvar at finde rundt i, da de ikke altid er lavet efter rette linjer. Og som gående skal man holde ørene stive, for der kommer mange cyklister, scootere, ladcykler mv. og de fleste er lydløse og er eldrevne, så man hører kun den svage summen fra elmotoren.

Mange cykler og knallerter er bygget om til at være el-drevne

Der var lidt småhandel af købmænd og grønthandler derinde. Generelt var der rent og pænt og mange havde blomster udenfor. På gaden der adskiller bydelen fra Yù Yuán, og som er lidt bredere, findes dog små forretninger og spisesteder. Der fik vi bl. a. nogle fine nudelretter. Men et spændende sted at slå et smut forbi.

Gadeparti fra Nánshi

Et af de små huse i Nánshi

Vi skulle op forbi Yù Yuán igen, for at få fat i en taxa. Hele området var afspærret for bilkørsel, så vi måtte gennem folkemasserne endnu en gang. Og dem var der bestemt ikke blevet færre af. Politibetjentenes antal var også steget enormt. I grupper på 10—20 mand kom de marcherende eller stod opmarcheret flere steder. Mange var iført skudsikre veste og bar pistol eller maskinpistol. Nu var store dele af området blevet afspærret. For at komme ind på torvene og pladserne skulle man visiteres og have sin bagage gennemlyst i security. Man skulle desuden være i besiddelse af en elektronisk billet. Det gjorde det lidt svært for os, at komme ud af området, men det lykkedes og vi fik en taxa. Det havde bare styrtet ned hele dagen og selv om vi havde regntøj og paraply, var vi blevet kolde og klamme på fødderne, så vi var lige tilbage på hotellet en kop kaffes tid og til tørre strømper. Men trods regnen, havde det været en oplevelsesrig tur.

Et af de små gyder i Nánshi

Rengøringskompagniet

Et af de små butikker i Nánshi

Tørre og varme startede vi med en gåtur i området. Planen var en kortere tur, men vi kom længere og længere væk og endte med at tage turen af den store gåboulevard Nanjing Road. Her var til gengæld mere stille end dagen før. Vi var inde i en del varehuse og småbutikker og fik igen handlet lidt. Det blev også til en tur i den store 2-etagers Lego butik, hvor vi så deres vidunderlige udstillinger. Blandt andet en kæmpe drage af legoklodser, der snor sig op ad trappen mellem de to etager. Produkterne her er meget tilpasset det kinesiske marked og ligesom M&M i går, var der også legoklodser i alle nuancer og farver i tag selv montre. Mange af byggesættene var også meget kinesiske med drager, kinesisk nytår mv. Klokken var efterhånden blevet mange og vi ledte efter et sted at spise, men der var ikke lige nogen i nærheden, så vi prajede en taxa og tog tilbage til kvarteret ved vort hotel. Her havde restauranterne allerede lukket, vi fandt dog en lille snask, der havde åbent endnu. Men ligegyldig hvad vi pegede på på menukortet, kunne det ikke fås. Efter at have prøvet med 5-6 retter og vi havde prøvet at gøre den unge pige begribelig, at det vidst var nemmere, at hun fortalte hvad vi kunne få, kom hun pludselig i tanke om, at hun kunne oversætte på sin telefon og vi kunne så bestille den eneste ret, de kunne lave. Nudles with beef, stod der på hendes display.

Suppen til nudlerne var et pulver, der blev overhældt med kogende vand og "beef" 'en var fra en dåse formpresset hønsekød. Så det blev ikke lige den middag, vi havde drømt om. Heldigvis havde vi fået en fin frokost tidligere. Men vi lærte, at man skal ikke gå ud at spise efter klokken 9, her i Shanghaj.

Nanjing Road by night and rain

Vi var hjemme igen til kontrol fra immigrationspolitiet. De er meget flinke og kunne lige hjælpe med at få nogle ting sat på plads. I dag afsluttedes det kinesiske nytår med en gigantisk lysshow i Yù Yuán. Derfor havde der været udkommanderet den store politistyrke og derfor så mange mennesker, afspærringer, kontrol, figurer osv.

Grunden til at de kommer skyldes, at vi ikke har et rigtigt visum, men kun opholder os her i transit.

En af de mange statuer på Nanjing Road, der symboliserer familie hygge

Tirsdag den 19. februar

Efter morgenmaden gik taxaturen til den tidligere franske koncession Tianzifang. Under franskmændene var det et skummelt område, hvor opium, prostitution, spil og mord hørte til dagens orden. Området består af en labyrint af smalle gyder. I dag er stedet forvandlet til et område med kunst og håndarbejde. Det var spændende at gå rundt i de små gyder og se de mange smukke ting og få lidt fyldt i rygsækken. Vi kunne godt forestille os, hvordan der var i de skumle, uoplyste gader i gamle dage. Gyderne var så smalle, at vi ofte ikke kunne gå ved siden af hinanden.

Lego har en fantastisk udstilling på Nanjing Road. Mange af produkterne er tilpasset det kinesiske marked. Dragen her snor sig hele vejen op ad trappen til første sal.

Selv i regnvejr er byen smuk. Her et område omkring Fuzhou Road

Indgangen til Tianzifang gik gennem denne lille politibeskyttede port

Butikken her havde bl a keramik mad. Der hænger f. eks. en række røget flæsk.

Vi var på besøg i et smykkeværksted, hvor en pige sad og lavede sølv– og guldsmykker efter eget design. Hun var ret dygtig og hendes smykker var meget smukke, så der blev også lidt at putte i rygsækken der.

Lidt forskellige scener fra Tianzifang.

Den store taske var blikfang for en læderbutik

Lækre dumplings i sjove figurer

Endnu en scene fra Tianzifang området

Der ligger over 200 små virksomheder i området, som især består af restauranter, caféer, kunstgallerier, håndværksbutikker, designhuse og studios. Området er ikke umiddelbart tilgængelig, da det ligger skjult bag andre gader. Indgangen ligger på Taikang Road nr. 248, hvor der står uniformerede betjente og vogter området. Stedet er ikke udpræget billigt, men man kan dog sagtens finde gode ting til få penge. F.eks. silketørklæder og smykker og mange sjove gadgets er der et godt udvalg af.

 

Efter nogle timer tog vi en taxa til Pudong området, som ligger på den anden side af floden Huangpu. Det er Shanghajs forretningsområde og det nyeste område, hvor der stort set kun er skyskrabere. I dag var det en tørvejr men diset. Der var lovet sol over middag, men den udeblev. Det betød at verdens næsthøjeste bygning skjulte sine øverste etager i skyerne.

Oven over rundkørslen til biler ligger en af verdens største rundkørsler for gående

Vi blev sat af ved Oriental Pearl Tower, der ud over at være radio- og TV tårn også indeholder 3 observarionstårne, der er placeret som store runde perler på tårnet. Det øverste i en højde af 351 meter. Dorte havde ikke lige lyst til at komme op i højderne og da det stadig var diset, sprang vi det over. Ved foden af tårnet var der en stor is skøjtebane, som var pæn besøgt. Efter at have fået hold i nakken af at kikke op på de mange flotte skyskrabere, gik vi lidt rundt i området.

Tre billeder for skøjtebanen ved foden af Oriental Pearl Tower

Oriental Pearl Tower

Nederste observationstårn

Skyerne dækkede det øverste af verdens næsthøjeste bygning Shanghaj Tower—632 meter

Shanghaj World Financial Center—492 meter

Udsigt fra Shanghai Tower. Øverst til venstre ses Huangpu River og til højre  World Shanghai Financial Center. Dernæst til venstreudmundingen af Wusong River og til højre igen World Shanghai Financial Center. 3 række viser området nedenunder. I 4 række ses Huangpu River til venstre og en pige der tager selfi med World Shanghai Financial Center til højre. Nederst til venstre og i midten ses Jin Mao Tower og nederst til højre World Shanghai Financial Center

Der var en kæmpestor cirkelrund fodgængerbro, der gik hen over en række trafikerede veje. Broen var nok 200 meter i diameter og omkransede et smukt parkområde. Vi var kortvarigt inde i et stort indkøbscenter, for dels at få lidt varme og dels at skyde en genvej over til en anden skyskraber- Shanghaj Tower, der er verdens anden højeste bygning på 632 meter. På grund af dis, kunne man kun komme op til 119. etage, 550 meter oppe. Jeg tog selv derop, da Dorte hellere ville blive på jorden. Elevatoren var hurtig, 10 meter i sekundet, så på ca. 1 minut, var vi den godt halve km oppe.

Udsigten var, som jeg var blevet gjort opmærksom på, hæmmet af skyerne, men dog fantastisk. De mange andre højhuse vi havde måttet lægge nakken godt tilbage for at se toppen af, kunne man nu se toppen af langt nede. På grund af det disede vejr var der ikke mange besøgende, så vi få der var der, havde hele tårnet for os selv. Normalt er der en hel del trængsel.

Et par billeder fra Shanghajs finans center. Øverst Shanghaj IFC Center og nederst Super Brand Mall. Begge to meget store stormagasiner.

Klokketårnet foran Disney China Flagship Store

Frokosten blev til streetfood pandekager

Efter højhusbesøget tog vi tilbage til hotellet og fik kaffe og fik pakket, inden vi gik ud for at spise super lækkert. Det var ikke nemt at finde en taxi, der ville køre os tilbage til vort hotel fra finansdistriktet. De første vi stoppede ville enten ikke køre så langt, forlangte en vild ublu pris eller ville hellere køre med passagerer fra de store dyre hoteller, men det lykkedes dog at finde en ærlig taxichauffør, der ville køre os den lange vej.

Vi var blevet trætte, så det blev ikke til mere den dag. Vor hemmelige agent havde ellers oplyst os om, at der blev afholdt et stor lysshow på Yuán om aftenen, men vi orkede det ikke, da det kom til stykket. Han spurte selvfølgelig til det, da han kom og sagde godnat.

Til venstre ses Shanghaj tower, delvis skjult i skyerne mellem de to twillinge tårn fra IFC—The Shanghaj International Financial Center. Til højre ses Dorte foran aftensmaden.

Onsdag den 20. februar

Det kinesiske nytår var slut og vort besøg ligeledes. På hotellet var personalet i fuld gang med at fjerne alt nytårspynt. I foyeren har der under vort besøg bl. a. stået et kunstigt 3 meter højt kirsebærtræ med tusindvis af små røde blomster og grønne blade. Desuden forskelligt "julepynt". 2 kvinder og en mand var i gang med at plukke hver enkel blomst, hver enkelt blad af plastiktræet og lægge dem i sække, til de skulle bruges igen til næste nytår. Træet skulle nu sikkert laves om til et mandarintræ eller andet.

Vi fik lidt pynt med hjem som souvenir.

Det var en lang taxatur til Padong Lufthavn, ca. 1½-times kørsel. Så snart vi kom på den 8-spors motorvej, der er bygget på en bro hen over byen hele vejen ud til lufthavnen og længere endnu, var trafikken sparsom. Men byen fortsatte og fortsatte i det uendelige. 30 etagers højhuse overalt og kraner der byggede nye. Enkelte steder var der lavere bebyggelser på omkring 5 etager; der var også noget industri, Ikea og andre indkøbscentre. Chaufføren gjorde os opmærksom på den store Expo udstillingscenter, som fyldte pænt i landskabet.

Det gik hurtigt at få bagagen checket ind, forholdsvis også at komme igennem integration- og paskontrol. Ved security gik det dog galt. Vi havde pakket alle de indkøb, vi havde gjort på turen i håndbagagen.  Jeg havde glemt, at jeg havde to pakker, man ikke måtte have med som håndbagage. Personalet i security kunne godt se, at vi var kede af, ikke at kunne få tingene med, så jeg blev ført til en nødudgang, hvor jeg kunne gå tilbage til Lufthansa. På vej tilbage måtte jeg nødtvunget efterlade mit pas ved en skranke. Ved Lufthansa var der nu en lang kø, men jeg fandt en ledig medarbejder ved 1. klasse og sammen med 3-4 andre medarbejdere fandt de efter en halv time min kuffert og jeg kunne få de forbudte varer putter i. I mellemtiden havde jeg gjort mig lidt bange overvejelser. Jeg var nu igen tilbage i Kina og uden pas og boardingkort - og kunne jeg overhovedet finde tilbage ad den snørklede vej til den skranke, hvor mit pas var - og var medarbejderen, som jeg havde indviet der i problemet, der stadig væk?

Nå, men alt gik godt. Boardingkort kom tilbage, da kufferten var ompakket og checket ind igen. Jeg fandt den rigtige skranke, hvor medarbejderen genkendte mig og jeg fik passet tilbage. Jeg måtte dog gennem security for flypersonalet for at komme tilbage til gaten. Jeg kan dog betro jer, at security kontrollen for flypersonalet er skrappere, end den for passagerer.

Det krævede en stor fadøl, som der lige var tid til, inden vi skulle om bord og ferien var slut for denne gang.

Kirsebær træet plyndres

Forrige