Familien Duch

Peter Duch

Fjernøsten

Nagasaki

År 2019

Japan

Valentines Day, torsdag den 14. februar

"Der kommer altid en sporvogn og en pige til", var på en af min svigermors  repertoire. Og det var lige det der gjorde i dag, hvor vi igen var i Japan, nærmere bestemt i Nagasaki. Vi tog på sporvogns udflugt med en heldags billet i lommen til 500¥ (30 kr.) og efter et par skift stod vi af ved Peace Park. Her tog vi de rullende trapper op til selve mindeparken.

Den 10 meter høje Peace Statue var under rekonstruktion under vort besøg.

”Statue of peace” til venstre er en gave fra Sovjetunionen. Til højre ses Hymn to Life, der blev doneret af byen Pistoia, Italien

Den 9. august 1945 kastede amerikanske bombefly deres 2. atombombe over Japan. Den første var faldet i Hiroshima tre dage tidligere. Peace Park ligger på en bakketop, hvor der tidligere lå et fængsel. Fængslet, der lå omkring 500 meter fra bombens hypocenter, blev fuldstændig pulveriseret og resterne af murene ses stadigvæk, men er kun få centimeter høje.

Nagasaki Peace Bell. Klokken er en kopi af Urakami Katedralens og den ringer hvert år den 9. august kl. 11:02, for at markere bombningen.

Mange studerende var på besøg på Peace Park

Vi var rundt på pladsen og så mange af monumenterne, der er skænket af en række fredselskende nationer og byer fra det meste af verden og skal minde menneskeheden om, at der aldrig mere må bruges atomvåben. Den kæmpestore fredsstatue på 10 meter var under rekonstruktion, så den var tildækket. Parken var fyldt af universitets studerende i deres sorte skoleuniformer, der besøgte pladsen og fik taget skolebillede klassevis.

Parken blev anlagt i 1955 og en central figur er den store fredsstatur. Statuens højre hånd peger på truslen om atomvåben, mens den strakte venstre hånd symboliserer evig fred. Det milde ansigt symboliserer guddommelig nåde og de forsigtigt lukkede øjne byder på en bøn for fred til bombeofrenes sjæle. Det foldede højre ben og strakte venstre ben betyder både meditation og initiativet til at stå op og redde verdens folk. Statuen repræsenterer en blanding af vestlig og østlig kunst, religion og ideologi.

Så er der stillet op til fællesfoto

Resterne af fængslets mure og celler

Maiden of Peace er skænket af den Kinesiske Folkerepublik

Monument of People’s friendship , doneret af den Tyske Demokratiske Republik DDR

Vi vandrede herefter til ruinerne af den store katedral, der også lå i vejen for atombomben. Der var ikke meget tilbage at se, men katedralen var i stedet blevet genopført. Nogle af ruinerne er ført til atombombe museet.

Urakami katedralen, som var den største kirke i Østasien på det tidspunkt blev fuldstændig ødelagt, da atombomben sprang kun 500 meter fra kirkens placering

Den genopfærte Urakami katedral

Fra området ved Urakami katedral er der fint udsyn til den katolske kirke

Så tog vi på atombombe museet. Her var proppet af mennesker, men vi fik alligevel et godt indblik i historien før, under og efter a-bomben, via en masse udstillede effekter, billeder, øjenvidne beretninger, film m. m. Der var desuden en afdeling, hvor man kunne følge med i de enkelte atommagters antal sprænghoveder, deres antal prøvesprængninger, hvor og hvornår. Det var en ret uhyggelig oplevelse. 150.000 hovedsagelig kvinder og børn dræbte og alvorlig sårede og mange efterfølgende kræftsygdomme som følge af strålingen. ⅓ af byen lå i ruiner.

Vi stod senere i Hypocenter Park, som var centret, hvorover bomben - Fat Man - sprang. Selve sprængningen skete i 500 meters højde. Centeret var markeret med en obelisk.

Model af Fat man

Skulpturer der beskriver nogle af bombens ofre

Det var en dyster stemning at gå gennem de forskellige rum og se de mange effekter af bombningen. Sammensmeltede glasflasker, væltet vandtårn , billeder af ruiner, lig, redningsarbejde o.s.v.  Hvorfor skulle der ofres så mange kvinder og børns liv, når der allerede var forhandlinger i gang om Japans betingelsesløse overgivelse?

Uret her stod 800 meter fra hypocentret og stoppede, da bomben sprang

En overlevende kvinde i ruinerne

Hypocenter Park

På grund af en fejl i det automatiske udløsningssystem på Bockscar B-29 Superfortress bombeflyet, måtte bomben frigøres manuel. Dette medvirkede at bomben blev droppet 3 km nordvest for det planlagte mål og derfor ikke ramte i hjertet af Nagasaki, hvilket havde givet betydelig større ødelæggelse og tabstal.

Til venstre markerer obelisken det nøjagtige placering af Hypocentret. Til højre en rest af Urakami katedral.

Monument for atombombens rædsler

Endnu nogle statuer til minde om atombombens ofre og for at det var den sidste bombe, der nogensinde er kastet

Sporvognen førte os herefter til Nagasaki Station, hvor der var Valentin Day's boder med alt i chokolade og hjerteformet. Vi købte et par vafler, der viste sig at være fyldt med tyk chokolade, så de var ret bastante at komme igennem.

Udsmykning ved Nagasaki Station

Drabelige figurer fra den japanske historie

Valentines Day er højt profileret i Nagasaki

Så var der en ny sporvogn, der førte os til China Town. Hold da op, hvor var der meget at se på. Det kinesiske nytår blev stadig fejret med pomp og pragt. Alle steder var udsmykket med løver, drager, lamper og masser af store, flotte, og farvestrålende figurer af dyr, mennesker og fantasivæsener.

Udsmykningen ved kanalerne ved Nakashima River, hvor China Town starter

Ved frokosttid står området i røg og damp, da der laves dumplings i mange varianter

For hver ende af gågaden i China Town var et torv, - Minato Park der var vildt pyntet. På det ene og største torv lå et tempel. Udenfor var en kæmpefigur på 4-5 meter med en glad mor gris øverst og nederst var hendes mange griseunger. Figuren var udført i Ståltråd, der var overtrukket med stof og malet i klare, glade farver. Som de hundredvis af andre figurer på pladsen.

Udpluk af de mange, mange farvestrålende figureret på templets grund

Parkens figurer figurer var opdelt i to afsnit. Området nærmest det lille templets offerplads var præget af figurgrupper af dyr, blomster, fabeldyr, kvinder m.v., mens området omkring gården, hvor der var en scene, var der små boder forneden og ovenpå var der lange gallerier af mytologiske figurer.

Endnu nogle grupper af udsmykninger

Inde i templet lå der til gengæld en rigtig slagtet pattegris omgivet af 20 svinehoveder. Alle svinehoveder havde fået skåret 2 snit i panden, hvor grisehalen var trukket igennem. Det var grisens år, men hvad det skulle gøre godt for, med halen i panden, forblev en gåde. Grisen og hovederne var formentlig en offergave, skænket til templet, da der også lå andre ofringer - en slagtet kylling, brød, blomster og lignende.

Offergaver

Præsten er i gang med at skifte røgelsespinde

Parti fra et af gallerierne

Drengen ridder på løven, mens pigen tager en tur på ryggen af dragen

Vi var rundt og studere og fotografere de mange figurer. I den anden ende af pladsen var der en masse madboder og en scene. Et par gamle mennesker lavede en slags æbleskiver, blot var der finthakket grøntsager og små blæksprutter i. Dorte bestilte 2, dvs. det blev 2 pakker af 10 stykker, mens jeg skaffede 2 store Kirin fadøl. Så smovsede vi, til vi var propmætte, det var vildt lækkert.

Der laves ”æbleskiver”

AH, to kolde Kirim

Tempelgården med scene, madboderne og gallerier.

Der skulle senere være underholdning på i gården; vi gik i mellemtiden en tur til det gamle europæiske område Dutch Slope, hvilket var et spændende og smuk område. Man kunne bl. a. komme ind i nogle af husene og se, hvordan europæer havde boet - dvs. med bord og stole i stuerne. Det er man jo ikke vandt til i Japan, hvor man traditionelt sidder ved lave borde på puder eller små skamler. De smalle gader, der ligger op ad bjergsiderne, var sprængt ud af klippen og brolagt med udskårne, kvadratiske og flade klippestykker.

Vejen her fører op til et af husene, hvortil der er gratis adgang

Parti fra de stenbelagte gader  i Dutch Slope

Dutch Slope  - kaldet Oranda-zaka på japansk—området blev grundlagt efter at hollænderne, som de eneste vesterlændinge, fik lov til at handle i Nagasaki fra 1633. Senere kom også andre udlændinge til og bosatte sig i samme område. Men for japanerne var alle vesterlændinge hollændere og derfor holdt navnet ved.

Området huser også Kwassui Kvinde Universitet

Parti fra Dutch Slope

Endnu et parti fra Dutch Slope

De ældre herrer får sig et brætspil

Stenbelægningen i Minato Park er et kunstnerisk mesterværk—lavet af små sten i forskellige farver. Det må have været et kæmpearbejde at få de mange småsten lagt.

Nagasaki ligger i en lang dal med byen spredende sig op ad bjergene på begge sider, så der er mange stejle gader. Efter at have beset området, gik vi tilbage mod Minato Park for at se akrobatik og fik en god plads forholdsvis tæt på scenen og sad og nød solen, mens vi ventede på at showet skulle starte. Godt vi var kommet i god tid, for kort efter var alle pladser besat og folk stod som sild i tønde langs siderne.

Nagasaki ligger i en dal og er bebygget op ad bjergskråningerne på begge sider

Et udsnit af akrobaterne på scenen

Forestillingen sluttede med et halsbrækkende stolenummer

Det kinesiske cirkus var fantastisk, der var jonglører i mange afskygninger, akrobater, cyklist, slangemenneske og meget andet. Alt udført på et professionelt højt niveau.

Disse tre unge mænd lod hattene gå rundt

Det havde været en skøn eftermiddag i China Town. Vi tog sporvognen tilbage til skibet og kunne konstatere at der altid var plads til én til. Vognen var stuvende fuld, og folk blev ved med at klemme sig sammen, så nye rejsende kunne komme på. Vi skulle dog kun 2 stop, så kunne vi igen trække vejret.

 

Et orkester med fløjte, masser af trommer og en kæmpe gonggong underholdt på kajen, mens vi stævnede ud til nye oplevelser. På båden var der i anledning af Valentin Day roser og chokolade til pigerne.

Husudsmykning i China Town

Parti fra Nagasaki

Parti fra Nagasaki

Parti fra Nagasaki

Menukortet på en restaurant

Udsigt over en del af Nagasaki fra skibet

Kagoshima

Fredag den 15. februar blev den sidste dag i Japan i denne omgang. Vi er ellers kommet til at holde meget af landet. Der er rent og pænt overalt. Blomster alle steder. Ingen kriminalitet, ingen hærværk. De mange store og små blomsterkrukker og altankasser med fine blomster i står ubeskyttet ude dag og nat. Folket er yderst hjælpsomme, så gensynet med Japan har været dejligt.

Kagoshima Akvarium med vulkanen Sukurarjima i baggrunden

Færgen mellem fastlandet og Sukurarjima

I dag lagde vi til i Kagoshima. Vi købte et dagskort, der dækkede bus, færge og sporvogn for 1.200¥ (72 kr.). Med shuttlebus kørte vi en halv times tid for at komme til centrum. Her tog vi med færgen over til vulkanøen Sukurarjima, der ligger i Kagoshima bugten.  Billetten gjaldt også til sightseeing bussen her, så den steg vi på umiddelbart efter ankomsten. Der var indlagt små og større fotostop undervejs.

Dampen stiger konstant op fra vulkanens kratere

Øen er ikke så stor. Beboet af 6.000 personer, der alle må leve med vulkanen på godt og ondt. Vulkanen er aktiv. Der stiger konstant damp og røg op fra den, men den har ikke været i udbrud siden 1946. Vulkanen er dog langt fra ufarlig, den vurderes til at være den japanske vulkan indeholdende mest energi. Vulkanen er 1.117 meter høj og ses på lang afstand og med sin fine kegleform, dampen der stiger op fra de 2 kratere, er man ikke i tvivl om, at det er en aktiv vulkan. Der er da også beskyttelsesrum overalt på øen og der er anlagt afledningsrender til lavaen, til næste udbrud. Øen er faktisk ikke en ø længere. Udbruddet i 1914 fyldte det 400 meter brede og 72 meter dybe stræde op mellem øens bagside og fastlandet med lava.

Et kik ned i krateret

Det var en spændende tur rundt om øen og op ad vulkanen, som vi kunne betragte i behørig afstand fra et udsigtspunkt. Ellers bød øen ikke på de store seværdigheder ud over storslåede udsigter, en kirkegård, hvor der var bygget en 4-5 m² stor træhytte til hver begravelsesplads, et kæmpe monument for en afholdt natte rockkoncert med 75.000 deltagere og en hel del fiskefarme.

Monument for afholdelse af øens største rockkoncert

Der var jævnligt skilte, der oplyste om evakueringer i tilfælde af vulkanudbrud. Her er vi 3 km fra krateret

Fra færgen med udsigt til vulkanen

Vulkanen set fra et udsigtspunkt på øen

Fra et andet udsigtspunkt ses barrierer, til forsinkelse af lavestrømmen ved et udbrud

Kotsuki River, der løber gennem Kagoshima

Efter rundturen tog vi tilbage med færgen og steg på en ny turbus - troede vi. Det viste sig dog hurtigt, at det var en ganske almindelig bybus. Vi steg om til den korrekte udflugtsbus på busstationen og blev herefter kørt rundt til alle spændende seværdigheder. Desværre gik busserne kun hver halve time, så der var ikke tid til at stå af og udforske de enkelte attraktioner og det var også så småt begyndt at regne. Men det virkede som en utrolig spændende og smuk by.

Statue af Saigo Takamori—en lokal samurai. Central Park, Kagoshima.

Monument til ære for de 19 unge mænd fra Satsuma, der i 1865 trodsede forbuddet mod at rejse til udlandet og rejste i hemmelighed til London, hvor de studerede, for at vende tilbage et par år senere med ny teknologiske viden.

Et kik ind i en af de overdækkede gågader.

Busturen førte os både ud i byens udkanter og op i de smukke bjerge med flotte templer og udsigtspunkter. Der var blomster overalt, masser af springvand og kirsebærtræernes var netop sprunget ud, ligesom tulipantræerne. Vi var enige om, at det var en by, vi gerne ville besøge igen.

Parti fra Kagoshima. Byen var fuld af små finurligheder, som f. eks. et lille springvand på et ellers almindeligt gadehjørne

Parti fra Dolphin Terminal

Budistisk tempel ved Central Park

Den gamle mur omkring Kagoshima Castle

Mange huse havde blomsterkrukker på fortovet

Shuseikan Spinning Mill blev opført som følge af den teknologi de  19 unge mænd fra Satsuma havde med tilbage fra London

Vi stod af bussen ved Dolphin Terminal. Der var folkefest, trods regnen. En række af byens foreninger havde boder, hvor de oplyste om deres virke eller solgte f. eks. sportstøj. Vi fik en snak med Kagoshima United FC, hvor vi bl.a. købte en fodboldtrøje. Klubben spiller i J2 League, der er den næstbedste række i Japan. Ud over de mange boder, var der også underholdning, madboder og forskellige konkurrencer. Da vi var forbi, var aktiviteterne dog knap startet endnu.

På båden var der kinesisk aften, så da vi kom tilbage var der udsmykket med kinesiske lamper, drager osv. Tjenerne var også iført kinesiske dragter, så det var ret festligt.

Udsmykning på skibet

Vore stewarts lavede hver aften  et nyt dyr til os af håndklæder. Denne abe hang inden for døren, da vi kom tilbage fra aftenunderholdningen.

Næste dag var vor sidste dag på skibet. Vi var til foredrag om den, for vort tilfælde, sidste destination - Shanghaj. Jeg har tidligere skrevet, at skibets ture er umanerlige dyre, men når det er sagt, skal det også siges, at cruise direktøren holder nogle fantastiske indholdsrige foredrag om de enkelte destination, hvis man vil på egen hånd. Lige fra alt det praktiske med, hvor der købes billetter, veksles penge, internetadgang, terminal oplysninger osv., til seværdighederne, hvor de ligger, historien bag dem og meget mere. Dertil en masse gode billeder og fortællinger af egne erfaringer. Uden manuskript vælter ordene ud af ham uafbrudt i en time. Aldrig skal han lede efter et ord eller tal. I hovedet har han alle afstande i miles og km, priserne i landets valuta og i $, årstal for seværdighederne opførelse  o. lign. Det er tydeligt, at han har gjort et fantastisk feltarbejde.

På vej over det Østkinesiske hav, der i øvrigt viste tænder, mødte vi en del containerskibe samt temmelig mange trawlere, der især trawlere sammen to og to med trawlet imellem sig - partrawling.

Fed koncert igen om aftenen med violinisten. Det er vidst ikke hver dag, der spilles AC/DC og Jimmi Hendrix på et krydstogtskib.

Violinisten Katei for fuld udblæsning

Næste

Forrige