Familien Duch

Peter Duch

Chiang Mai

Bangkok

År 2007

Vi mødtes med vore nære venner gennem mange år Hanne og Tonny i Bangkok og skulle tilbringe 3 uger sammen med dem på rundrejse i Thailand. Vi havde et par dage i Bangkok hvor vi bl.a. var på klongtur,  spiste i Baiyoke II og nød byen. Hanne og Tonny var på besøg på Royal Palace og Wat Po, mens Dorte og jeg dryssede rundt i byen.

Efter et par dage tog vi til Floden Kwai, boede på floden, var ude at ride på elefanter, bade i vandfald, køre med toget på dødens jernbane, sejle på tømmerflåde ned af Kwai River og meget andet. Herfra tog vi tilbage til Bangkok og tog nattoget til Chiang Mai.

 

Sidste gang Dorte og jeg var i Chiang Mai havde vi kun været der et par dage, så nu var der mulighed for at udforske stedet noget mere. Vi indlogerede os på et hyggeligt guesthouse, der lå helt centralt i byen.

 

 

Tonny og Hanne højt til vejrs

Dorte og Hanne tager en svømmetur  ved et vandfald

Bananpalmens blomster er altid et imponerende syn

Den første dag var vi rundt at kikke på byen—både den gamle del inden for bymuren og den nyere del.  Vi fik også en dejlig gang massage og Dorte var hos frisøren for at blive klippet—dog blev det ikke den største succes—frisøren kunne åbenbart kun lave grydeklipning, så vi morede os lidt, da hun kom tilbage.

 

Vi hyrede en taxachauffør i 3 dage, til at køre os rundt, for at se omegnen af Chang Mai. Vi tog med vor chauffør  til et skrædderi, lidt uden for byen. De havde også en lille fabrik, hvor man kunne følge fabrikationen af silken, fra de små larver, som blev fodret med blade fra morbærtræet, til de spandt silken om sig til kokoner, farvningen, og så hvorledes de spandt de spindelvævstynde tråde fra kokonerne til tynde silketråde  og sluttelig vævningen. Herefter blev der taget mål af pigerne til lidt nyt tøj, som vi så kunne afhente nogle dage senere. Drengene fik hver et par skjorter.

 

Herefter besøgte vi en sølvfabrik, hvor vi fulgte processen med smykkefremstillingen.

 

Derefter var vi inde og se en paraplyfabrikation, hvor alt blev lavet fra bunden af og i hånden—lige fra udvindingen af cellulose i papirfremstillingen, forarbejdningen af træstykkerne til ribber og parasolstænger og indtil den færdig dekorerede parasol.

 

 

Silkesommerfuglens larver

Der skal et godt håndelag til at styre de små slibemaskiner til fremstilling af sølvsmykker

Det nyproducerede papir og paraplyer tørrer i solen. Til venstre ses papiret  i rammer.

Paraplyerne lakeres og dekoreres.

Lidt nordvest for Chaing Mai ligger templet Wat Phra That Doi Suthep, beliggende på det 1.676 m høje Doi Suthep. Fra templet, der er fra år 1383 er der en fantastisk udsigt ud over hele Chang Mai. Tempelområdet er temmelig stort, så vi gik en god tur og så de forskellige tempelbygninger og de mange forskellige træer, der voksede der og nød selvfølgelig den storslåede udsigt.

 

Der var masser af aktiviteter i templet. Ud over de religiøse ceremonier, hvor der blev bedt og fyret røgelsespinde af i stor stil, var der også børneorkestre, der spillede på strenge– og fløjteinstrumenter, der blev opført yndefulde danse af et par unge kvinder til tempelmusik

Da pigerne ikke var tækkeligt nok klædt på,  måtte templets tøjdepot i brug

Templets mange bygninger ligger omkranset af mange forskellige smukke træer og buske.

Munke stillet op til fotografering i forbindelse med en ordination

Turen tilbage fra templet foregik af den lange stejle trappe, der førte fra templet og ned i landsbyen. På turen derop havde vi taget en svævebane. Herfra gik turen igen hjem til vor guesthouse, hvor vi sad i den smukke have og nød en øl og  værtindens søde kager.

Parti fra den lange, brede og stejle trappe, der fører fra landsbyen og op til templet.

Næste morgen tog vi med vor chauffør nordpå for at tage på en mindre trekkingtur ind i junglen. Vi kørte et godt stykke tid, vejene blev mindre og mindre, for til sidst næste at ophøre. Her skiftede vi over til en 4-hjulstrukken ladvogn, hvor vi sad sammen med et par mindre børn. Vi blev så fragtet et længere stykke ud i junglen, indtil også 4-hjulstrækkeren måtte give op. Herefter begav vi os til fods videre ind i junglen og fulgte en lille flod, hvor der var et nedtrådt sti.

Her forcerer jeg et  vandløb, hvor en væltet træstamme, danner en naturlig bro.

Dorte holder tungen lige i munden på broen.

Elefanter, vi mødte på vor vej, får en hvilepause.

En af de lokale kvinder, vi mødte på vor vej inde i junglen

Det var en rigtig dejlig tur, skønt det småregnede, men vi blev hurtigt tørre igen ovenpå bygerne, der kom og gik. Ved en lille bebyggelse af 2-3 huse, kunne vi gøre holdt og få en forfriskning og tale lidt med en af de lokale kvinder, som boede der. Vi fortsatte dybere ind i junglen, op ad skråninger, - og nedad igen over vandløb, ad væltede træstammer, hoppede fra sten til sten over vandfyldte bække, for til sidst at ende ved et vandfald. Her kunne vi bade og på klipperne spiste vi lidt mad og sad og fik kræfter igen, inden turen gik den modsatte ved tilbage.

Udsigt ud over bjerge og jungle nord for Chang Mai

Et forfriskende bad ovenpå strabadserne.

Efter vi nåede tilbage til 4-hjulstrækkeren, blev vi kørt ned til en større flod, hvor Dorte og jeg skulle på white water rafting. Hanne og Tonny tog i stedet på en stille og rolig tømmerflåde sejlads, lidt længere ned ad floden. Efter at jeg for nogle år siden var på white water rafting på Colorado River i USA, har jeg simpelthen været vild med den sport. Denne tur her var nu knap så vild, men alligevel en rigtig god tur og med en god og sjov styrmand.

På vej ned ad floden

Naturlig bro i junglen

I omegnen af Chang Mai er der rigtig mange forskellige bjergstammer. Ikke langt fra Chang Mai er der lavet en etnisk landsby, hvor et par af bjergstammerne er blevet tilbudt at bo, mod at de er genstand for mange turistbesøg. Vi besøgte denne landsby, hvor bl.a. der var enkelte repræsentanter for de langhalsede. Da vi på tidligere rejser i Thailand har mødt mange af disse bjergstammer i deres naturlige miljø, virkede det lidt som at komme i zoo. Vi har også tidligere været i Red Karen landsbyer, beboet af langhalsede—eller padaung stammen, og det var nok en anderledes positivt indtryk, vi har fået der. Men ok, hvis man ikke har tid eller lyst til de lange ture ud for at møde de autentiske bjergstammer, hvor de normalt bor, er dette et udmærket alternativt.

Hanne udveksler erfaringer med en af de lokale omkring børneopdragelse

Plastiklegetøj havde også vundet indpas i denne lille landsby

Et ældre  par hviler ud i skyggen efter dagens arbejde. Parret er fra Akha stammen.

De langhalsede er vel nok det, de fleste turister synes er noget af det mest eksotiske af stammefolk. Og de er også ret specielle  med deres lange halse og kommer oprindeligt fra Burma, men er kommet til Thailand som flygtninge. I Thailand findes der omkring 5 landsbyer, hvor der holder Padaung stammer til. I dag lever de i stor udstrækning af turisme og sælger deres hjemmeproducerede varer og andre souvenirs til turisterne. Denne landsby vi besøgte var da heller ingen undtagelse. Ud over traditionelt landbrug med risdyrkning på den årstid, vi besøgte landsbyen, fremstiller man hjemmevævet klæde og forarbejder det til mange ting som tasker og tøj. Egentlig er det ikke deres halse, der bliver længere, men p.g.a. af trykket på de op til 25 kilos tunge ringe, bliver kravebenet og de øverste ribben trykket ned, ligesom skuldrenes muskler strækkes.

Ung padaung kvinde strækker hals

Den sidste dag i Chang Mai, tog vi sydøstpå til San Kamphaeng, hvor der bl.a. er en flot naturpark med varme kilder og et par geysere. Hvor geyserne springer er vandet så varmt, at der kan koges æg. På en tavle kan aflæses hvor længe ægene skal koge for henholdsvis at være blød—eller hårdkogt. 4 minutter til et blødkogt æg—det er samme tid, som vi plejer at bruge hjemme i køkkenet. Fra bassinet ledes vandet af kanaler rundt i parken, for at ende i et lækkert swimmingpool med vandfald– her er vandet blevet så meget afkølet, at det har en meget behagelig temperatur.

Det lykkedes at fange geyseren i sit spring

Ikke langt fra de varme kilder ligger Muang grotterne. Fra parkeringspladsen gik det op og op ad de 180 stentrin så var vi ved indgangen til grotten. Herefter gik det nedad igen ad adskillige stejle trapper, adskilt af huler med buddistiske og hinduistiske altre, stalaktitter og stalagmitter.

 

I bunden af hovedhulen så vi den 10 meter lange statue af den hvilende Budda samt et stort antal altre med små figurer. Hulen er delvist oplyst af lamper og af de fluorescerende klipper

Naga serpent trappen fører fra landsbyen op til indgangen til grotten. Der er ca. 180 trin. Trappen snor sig opad og er omkrandset af 2 lange slanger.

4 minutter så er æggene dejlig blødkogte

Den 10 meter lange hvilende Budda figur i hovedhulen

Shiva sidder og vogter ved en af de hinduistiske altre

Man behøver ikke være bange for at støde hovedet nogen steder, da der er tale om nogle meget høje og dybe huler—hovedhulen er vel omkring 60 meter høj. Fra bunden af hulen gik så turen den modsatte vej—hele vejen op, så benene var godt syrede, da vi endelig nåede op til hulens indgang igen, så det gjorde godt med en kold øl, da vi nåede tilbage til landsbyen.