Familien Duch

Peter Duch

Caribien

Island

År 2013

Vi tog en knap 7-ugers rundrejse, hovedsagelig i Caribien, hvor vi startede hjemmefra først i februar og var tilbage i slutningen af marts.

Men vi startede nu først med at tage toget til København for derefter at sætte os i flyet til Reykjavik på Island. Vi havde valgt at rejse den vej, så jeg slap for at sidde i flyet for lang tid af gangen. Så knap halvvejs gjorde vi så et stop med 3 overnatninger i Reykjavik på Hotel Björk. Vi har aldrig tidligere været på Island, så nu var der jo fin mulighed for at se lidt af vort nordlige broderland. Det havde jo gjort det lidt besværligere at pakke end tidligere, da vi denne gang skulle have tøj med både til vinter– og sommerbrug. Jeg klarede det dog ved at supplere vor normale sommertøj med et par lange lette bukser jeg alligevel skulle have med, et sæt skiundertøj, et sæt regntøj, en langærmet tynd trøje, hue og vanter. Så var jeg indstillet på, at tage et par T-shirts på også. Og det gik fint, vi kom ikke til at fryse på noget tidspunkt. Der var heller ikke koldt på Island, men en 6-7 graders varme.

Graffiti i Reykjavik

Efter at være blevet indlogeret på hotellet, gik vi en tur i Reykjaviks gader. Der er en lang gågade gennem Reykjaviks centrum, med masser af souvenir forretninger, hvor man især kan købe islandske sweatre og andet strik af uld. Restauranter er der også en del af. Prisniveauet var betydelig mere rimeligt, end vi havde hørt om hjemmefra. Ved gågaden var der en stor plads, hvor byens kunstnere havde fået lov til at udsmykke et stort område med husgavle og plankeværk med mange fantasifulde graffiti malerier. Reykjavik bærer præg af Islands storhedstid før 2008. Der er mange nye præstige bygningsværker og skulpturer, udført af dristige arkitekter. Islændingene betaler stadig af på de fleste af disse, der blev opført i storhedstiden før finanskrisen tvang den islandske økonomien i knæ

Snedækkede fjelde bag havnen i Reykjavik

Mere graffiti.

Halvfærdig skulptur

Halgrimmskirken, der er tegnet af arkitekt Gudjon Samuelson, er Reykjaviks vartegn og har 1.200 sidepladser. Kirken åbnede i 1986 efter 40 års byggeri.

Golden Circle

Vi købte en tur hos Icelands Excursions. Det var et godt valg, idet guiden var en meget entusiastisk person, som fortalte en masse om Islandsk historie, kultur, geografi o.s.v. Meget interessant.

Þingvellir National Park var det første stop. Det var Islands første parlament, som etableredes i år 930 og virkede til 1798, hvor danskerne opløste tinget.  Det er samtidig det sted, hvor den europæiske og den amerikanske kontinentalplader mødes. D.v.s. de fjerne sig ligt fra hinanden med ca 2 cm om året.

Søen, floden og det lavlandede område på ca 600 meters. bredde er resultatet af de ca. 2 cm årligt at kontinentalpladerne rykker sig fra hinanden

Kløften, der er dannet p.g.a. af kontinentalpladernes drift fra hinanden.

Vi drog videre mod guldfoss vandfaldene. Endnu en af hovedturist  attraktionerne på Island. Forståeligt nok, for dette naturfænomen er også ret storslået. Vandfaldene kan studeres fra tre niveauer. Det er imponerende at se, hvorledes en stor rivende flod ser ud til pludselig at forsvinde ned i jorden.

Tidligere har der været store planer om at udnytte vandkraften til at generere elektricitet, hvilket ville have ødelagt naturfænomenet for altid. Heldigvis fik protester planer taget af bordet og i dag er det fredet.

Gullfoss set fra niveau 2

Der er koldt men flot at stå ved Gullfoss faldet.

Efter opholdet ved det kolde, smukke fald var det dejligt at få en tallerken skoldhed kødsuppe, som restauranten ved Gullfoss er kendt for. Herefter gik turen til Haukadalur for at se geyserne. På lang afstand kunne vi se dampene af de forskellige geysere, der var på området. Der er mere end 40 små og store geysere og varme kilder, hvoraf Stokkur og Geysir er de største. Den største Geysir, så vi dog ikke springe, da dette kun sker 4-5 gange dagligt.

Vi så vel Stokkur springe 4-5 gange, mens vi var der og lige imponerende hver gang. Står man og holder øje med det boblende vand, kan man før springet se, at der kommer mere uro i det og umiddelbart inden, suger geyseren lige vandet ind et par gange, før udbruddet kommer i en kaskade af vand og damp.

Geyseren Stokkur springer ca. hver 5 minut

Det syder og bobler

Haukadalur med et af de over 40 dampende kilder og geysere.

Sidste stop på ruten var ved en udslukt vulkan. Hvor vi kunne op på kraterkanten og kikke ned i det dybe kraterhul. Der var is i bunden af krateret.

Udslukt vulkankrater

Nordlys

Vi havde meldt os til en aftentur for at komme ud og se nordlyset. Det havde småregnet og var overskyet det meste af dagen, så vi var lidt spændte på, om turen blev til noget. Men efter at have kontrolleret i receptionen fik vi at vide, at der var afgang kl. 8. Der kom en bus og samlede os op på hotellet og så kørte vi et godt stykke østpå, idet vejrmeldingen havde forudset, at i dette område, skulle der blive klart vejr. Vi stoppede langt ude på landet, hvor byernes lys ikke kunne genere os. Det var ved en lille sø og vandfald og der lå et cafeteria, så der var mulighed for at få noget varmt at drikke. Og det var også nødvendigt, for det var bidende koldt. Vi valgt at blive siddende i cafeteriet indtil, der blev råbt, at nordlyset var ved at blive synligt. I nattens mulm og mørke, gik det så op at en sti og op på toppen af en høj, hvorfra der var udsigt ud over landskabet og himlet. Nordlyset begyndte at lyse op i grønlige nuancer, der bredte sig mere og mere på himlet. Men det nåede aldrig rigtig at gå rigtig i udbrud, så det stod og flammede. Efter nogen tid begyndte det igen at aftage og vi vendte forfrosne tilbage til cafeteriet.  Dette skete adskillige gange i løbet af aftenen, nordlyset begyndte at dukke og, men kom aldrig rigtig i udbrud. Ved midnatstid, begyndte vi at køre tilbage mod Reykjavik. Vi gjorde dog holdt 2-3 steder, idet vi fra bussen kunne se, at nordlyset begyndte at tiltage. Hver gang stod vi ud af bussen og betragtede intenst himlen, men desværre blev det aldrig til mere end de grønlige farver på himlen. Vore tur arrangører var kede af, at naturen ikke kunne vise det smukkeste udbrud af nordlyset, så alle fik en fribillet til at tage gratis med på et senere tidspunkt.

Nordlyset nåede desværre aldrig helt at flamme op

Parti fra Reykjavik

Harpa—Reykjavik koncertsal og konferencecenter, der er designet af arkitekt Osbjørn Jacobsen fra Henning Larsens Tegnestue  i samarbejde med den dansk-islandske kunstner Olafur Eliason blev indviet i 2011. Dette sted er bestemt også et besøg værd og vi brugte 2-3 timer på det. Bygningen er yderst interessant med et meget dristig og spændende indretning og udseende. Huset er en fest af glas, lys og farver og når man på afstand ser det, ligner det med sine farvede glas det smukkeste bølgende nordlys.

Det er sammensat af et utal af glasvinduer, hvor der nok ikke er 2, der er ens, alle har skæve vinkler og er 4-, 5-, 6-, 7– eller 8 kantede. Nogle partier er lavet i dobbeltrammer som på billedet til højre.

Byggeriet startede i 2007 umiddelbart før finanskrisen satte ind. Finanskrisen satte undervejs en stopper for byggeriet, men kom dog i gang igen ved at Reykjavik by samt staten gik ind som ejere af det. Byggeriet kostede 1.3 mia kr., svarende til knap 5.600 kr pr. islænding.

Harpa

Et udsnit af de dobbelte vinduer.

Endnu et udsnit af den spændende udformning

Koncerthuset er bestemt smukt og har allerede vundet en række priser for sit design. Der er 4 sale, der kan rumme mellem 195 og 1.800 personer, foruden restauranter og cafeteria. Der var ingen aktiviteter i huset, den dag vi var der, så der var ret stille. Vi gik rundt og så hele bygningen, salene og restauranterne  - der var bestemt ikke sparet på noget, nogen steder. Vi endte med at få en lille øl i cafeteriet.

Der er mulighed for at sidde og slappe af i de bløde kærnelædersofaer med udsigt ind over Reykjavik eller ud over havnen.

Selv loftet er af de karakteristiske kantede glas. Herfra vue ned over foyeren

Harpa

Den blå lagune

På vej til lufthavnen, tog vi 3-4 timers ophold ved Den Blå Lagune, som ligger på vejen. Vi var kom der til åbningstiden og nød et par timer i det varme vand. Det var dog en kold og blæsende dag. Først  svømmede vi en tur rundt i søen og hen mod den fjerneste ende, men blæsten gjorde at vandet føltes kun lidt lunkent, så vi fandt et sted, hvor vandet var rigtig dejligt varmt og der var god læ. Der var god plads, idet der ikke var mange turister da vi kom, men efterhånden kom der dog flere og flere til. Ud over at det jo bare er noget man skal prøve, når man er på Island, er det efter min mening for dyrt til det man får for pengene. Du kan næsten få samme oplevelse i Lalandia, selv om deres ”sø” er noget mindre. Oplevelsen havde garanteret været noget bedre, såfremt det havde været en dag med høj sol, stille vejr og et snedækket landskab.

Der er stort set ingen islændinge, der benytter det, dels. På grund af prisen og dels har man mange gode inden– og udendørs svømmehaller i f. eks. Reykjavik.

Efter svømmeturen i Den Blå Lagune, kan vi sidde i cafeteriet og se ud på de badende, gennem de store glaspartier

Den Blå Lagune er virkelig blå

Endnu et parti fra Den Blå Lagune, hvor dampen stiger op.