Private noter
Noter til. Marie Kirstine Jensen, 07-12-1895 - 14-05-1900
Index
Døbt: Dato: 26-12-1895
Private noter
Noter til. Jens Jensen Stoulund, 13-05-1791 - 15-12-1668
Index
Noter: Jens Jensen Stoulund (13. maj 1791) på Vallerbækgård i Karup Sogn - 15. dec. 1868 sammesteds) var en dansk hedeopdyrker og engvandingsmester.
Han blev født 1791 på Vallerbækgård i Vallerbæk, Karup Sogn. Fem år efter døde hans fader, gårdejer Jens Nielsen Overgaard, og moderen, Ane Jensdatter, ægtede derpå Peder Pedersen Stoulund eller Stavlund (1767-1833) fra byen Stavlund i Haderup Sogn. Stedfaderen Peder Stoulund havde lært vandingskunsten i Tyskland og gik sidst i 1700-tallet i gang med at grave grøfter og kanaler og bygge stemmeværker ved Vallerbæk. Det var den Peder Stoulund, som Steen Steensen Blicher i sin landøkonomiske beskrivelse af Viborg Amt roser for imponerende resultater med engvanding i begyndelsen af 1800-tallet.
Jens Jensen fik navn efter sin "vandkyndige" stedfader, der gav ham en hård opdragelse og tidlig lod ham deltage i sine engvandingsarbejder; efter at have været soldat i Frankrig overtog han 1812, noget over 20 år gammel, ved stedfaderens død sin fødegård, som han opdyrkede så godt, at Landhusholdningsselskabet gav ham et sølvbæger og en svingplov, den første, der kom til Karupegnen. I et halvt århundrede virkede Jens Stoulund som leder af egnens vandingsforetagender, og o. 1830 byggede han på øjemål, uden brug af nivellerinstrument, en kanal i 1/2 mils længde (ca 800m), der førte Karupåens vand ud over store strækninger; således banede han vejen for Hedeselskabets første foretagender på engvandingens område. Jens Stoulund var ikke blot en fremragende landbruger, men tillige fører og rådgiver for befolkningen og desuden dygtig som murer, tømrer, tækkemand, smed og bødker; på hans ejendom var der først kun otte køer og stude; 50 år senere var den delt i fire gårde, en til hver søn, med grundmurede bygninger og i alt 80 kreaturer. Det havde stor betydning for hedebønderne, at de lærte om afvanding af engarealer, som pga. afvanding blev til græsareal i stedet for lyng og på denne måde gav mere foder til deres kreaturer.
7. december 1817 ægtede Jens Staulund Ane Knudsdatter, hvis fader, Knud Sangild, var gårdmand i Thorning Sogn; hun var født i september 1794 og døde 14. juli 1856.
Selv døde Jens Stoulund 15. december 1868 på Vallerbækgård.
Jens Stoulunds grav er, som den eneste på Karup Kirkegård fredet. Der står to gamle jernkors, hvor man på det ene kan læse følgende: "Med bække vand han danned Land, der vokser frem med Kløverblad en Minde skøn, mens Verden staae"
Digteren Meïr Aron Goldschmidt fortæller i En Hedereise i Viborg-Egnen, at familien Stoulund har anlagt "de største Engvandingsanlæg, der i Danmark ere blevne udførte uden technisk Bistand". Den længste af disse var på 3½ km.
Oplysningerne er stillet til rådighed af John V. Nielsen.
Jens blev gift med Ane Knudsdatter, datter af Knud Jensen og Mette Nielsdatter, den 7 Dec. 1817 i Karup Kirke , Lysgaard Herred, Viborg Amt. (Ane Knudsdatter blev født den 1 Sep. 1794 i Sangild I Thorning Sogn I Lysgård Herred, Viborg Amt, dåb i 1794 i Thorning Kirke I Lysgård Herred, Viborg Amt, døde den 14 Jul. 1856 i Vallerbæk I Karup Sogn I Lysgård Herred, Viborg Amt og blev begravet den 20 Jul. 1856 i Karup Kirke , Lysgaard Herred, Viborg Amt.)
Private noter
Noter til. Jens Christensen, 25-03-1722 - 20-05-1791
Index
Noter: Beskæftigelse: Gaardmand i Neder Uhre ved Karup.
Private noter
Noter til. Iver Nielsen, -
Index
Noter: Boede i Remme.
Private noter
Noter til. Inger Jacobsdatter Barfod, 1623 - 1696
Index
Noter: Inger Barfod afstod 30-5 1695 gården St. Langelund til sønnen Anders Pedersen og hans Trolovede Kiæreste, Erlig Dyderig og Gud Elskede Møe, Anne Madsdatter.
Skødet er skrevet af Ingers bror, Knud Jacobsen Barfod, han boede på
Hesselbjerg og var herredsfoged dengang.
Skøde i Hammerum herreds Tingbog 1693-1700 B. 79 2.
(Vitterlighedsvidner, Peder Jensen Høgild, og Peder Jørgensen Fastrup.)
Private noter
Noter til. Jacob Mortensen Barfod, 1590 - 03-05-1656
Index
Noter: Kilde: Troelsen.net. Jacob Mortensen Barfod boede i Bjødstrup 1619, og maaske havde han da allerede boet der nogle Aar. 1622 nævnes han som Delefoged til Lundenæs Slot.
Før Jacob Barfod var blevet Herredsfoged, boede hans Formand i Embedet, Peder Mar, altid kaldet Peder Bonde, i Bjødstrup, og vi træffer ham her 1574, 12. Juni og 9. Maj 1585. Vi har set hans Segl i Rigsarkivet. Det ligner Barfod'ernes Segl.
Den 13. Juli 1636 blev Jacob Mortensen udnævnt til Værge for Gellerup Kirke, og da Svenskerne 1643 hærgede Landet, var han endnu Kirkeværge.
Jacob Mortensen har været Ejer af flere Gaarde, saaledes 3 Gaarde i Bjødstrup, hvoraf den ene var uden Bygning, i Ikast Sogn: 2 Gaarde eller Boel, Hagelskjær og Hesselbjerg, og 1 Gaard i Nørre Søby i Rind Sogn, og desuden havde han, som før nævnt, haft Faderens Gaard i Sædding i Nørre Nebel og 2 Gaarde i Gellerup By. Tillige havde han Penge paa Rente. 1652 maatte han svare Rente-pengeskat af 200 Rdlr., hvad den Gang var mange Penge, og i hele det store Hammerum Herred er der kun een Mand foruden, der betaler saa stor Skat, nemlig Præsten i Sunds, Hr. Anders Christensen, som svarer af den samme Sum.
Som før nævnt var Jacob Mortensen Barfod gift to Gange, første Gang med en Datter af Herredsfoged Peder Mar. Hun var vist Moder til alle Børnene, og anden Gang med Anna Christensdatter, Datter af Christen Jensen i Nørre Fastrup. Børnene:
1. Peder Jacobsen, Herredsskriver i Hammerum Herred.
2. Morten Jacobsen.
3. Jens Jacobsen, Herredsfoged i Ulfborg Herred.
4. Christen Jacobsen, Delefoged til Lundenæs, boede i Hagelskjær.
5. Knud Jacobsen, Herredsfoged, boede i Bjødstrup.
6. Claus Jacobsen, boede i Bjødstrup.
7. Inger Jacobsdatter, gift med Peder Jensen i Langelund, Herredsfoged i Hammerum Herred.
8. Apelone Jacobsdatter, gift første Gang med Hr. Christen Andersen i Sunds, og anden Gang med Sognepræsten i Sunds,Stephan Olufsen Aale.
9. Niels Jacobsen, gift med Mette Michelsdatter, boede i Hammerum.
a. Morten Nielsen.
b. Maren Nielsdatter.
10. Henrik Jacobsen Barfod, Student fra Frederiksborg Skole 1634, immatriculeret samme Aar, blev 1640 kaldet til Sognepræst i Aarstad og Asige, Halland, Sverige. (Meddelt af Apoteker Åke Renstrøm, Mariefred, Sverige).
Jacob Mortensen Barfod i Bjødstrup i Gjellerup (ca 1590-1665), herredsfoged mv. i Hammerum herred.
Jacob Barfod giftede sig sandsynligvis både til gården Bjødstrup og til embedet som herredsfoged.
Fra Karen Goll. Afskrift af arkivar Oluf Nielsens sedler på Herning
lokalarkiv:
Bjødstrup , der i ældre Tid staves Bjørstrup og en enkelt Gang Bjørnstrup,
hvilket maa være den oprindelige Form, har været een Gaard, der længe
bevaredes som Selvejer, og maaske aldrig har været andet
Lundenæs Jordebog 1498 nævnes Christen Tygesen i Bjørstrup med Afgift
af ~ Tønde Smør . 1532 klagede Christen Skram over, at Jacob i
Bjørnstrup havde ladet opbygge et Byggested i Skovby Mark med Urette
hvorfor Kongen udtager 6 Adelsmænd til at afsige Dom i den Sag .
I Reg . s . 45o
I Christian IV's Tid beboedes Bjødstrup af Herredsfoged Jacob Mortensen,
der har giftet sig til Gaarden, thi 23 .Feb . 1624 fik han den
kgl . Bevilling, at han og hans Medarvingers Forfædre havde faaet nogle
Selvejergaarde i Hammerum Herred, kaldet Tingselgods for en vis
aarlig Kornskyld og Landgilde, og da Lensmanden havde erklæret, at
samme Gods ikke kunde mistes fra Lehet uden største Skade for dets
Belejligheds og anden Herligheds Skyld, tillod Kongen, at dette Gods
altid skal ligge og blive under Lundenæs og aldrig skilles derfra.
Dette var et vigtigt Privilegium paa en Tid, da Herligheden af
Selvejergaarde ofte afhændedes til Adelsmand, og disse derved fik
Lejlighed til at paalægge dem Hoveri og ofte afkøbte Bønderne deres
Selvejerret.
Tingselsgods betyder, at der er truffet en Overenskomst med
Kronen om Afgiften . Her er saaledes en kgl . Befaling fra 1532 om,at
noget Gods i Bølling Herred i Kong Hanses Tid var "for Tingsel", men
da Ihændehaveren nu var død, skulde det sættes til saa høj Afgift.
I Lundenæs Jordebog for 1597 opføres som Tingselsgods i Gjellerup sogn.
Bjødstrup :Langelund, Hauge, Bishoved, Sønder Fastrup,
Da disse Ejendomme ikke alle findes i Jordebogen for 1498, er Tingselen
sket efter den Tid, maaske efter Grevens Fejde.
Jakob Mortensen var en velstaaende Mand, Da der i 1647 skulle
gives Skat af Rentepenge, maatte han give af 5oo Sletdaler.
24. Feb. bevilgedes der ham den halve Kongetiende af Gjellerup
Sogn efter Præsten Hr. Jensens Død, idet den tidligere havde ligget
til hans Gaard, hvor den ikke kunde undværes, da der ingen Eng var
dertil.
Jacob Mortensen var af fornem Slægt, idet han hørte til den
adelige Familie Barfod, men denne havde rigtignok længe været uden
Rettigheder paa Grund af ulige Giftermaal . - lo .April tillod Kongen
ham efter den daværende Besidders Død at faa som Selvejendom en
Gaard i Sedding i Nr .Nebel Sogn, hvorfra hans Slægt stammede, idet
han havde berettet, at hans Fader, Morten Jacobsen havde tilforhandlet
sig den, men da han ikke havde udredet Afgift til Riberhus, var den
skrevet i Fald og annammet under Slottet . En Selvejer, der ikke betalte
Afgift, blev nemlig skrevet i Fald, det vil sige, han blev gjort
til Fæstebonde.
Jacob Mortensens Ligsten i Gjellerup Kirke var allerede 1766 ulæselig,
Inger og Peder Jensens gravminde er forsvundet fra kirkegården.
Så vidt Karen Goll.
Der kan læses mere om selvejer slægterne på Herning egnen i bogen:
"Selvejerslægten Bjødstrup" skrevet af Jens Abildtrup 1952.
Jacob blev gift med Mar Pedersdatter, datter af Peder og Ukendt. (Mar Pedersdatter blev født i 1590 i Bjødstrup, Gjellerup Sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt, dåb i 1590 i Gjellerup Kirke, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt, døde i 1635 i Bjødstrup, Gjellerup Sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt og blev begravet i 1635 i Gjellerup Kirke, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt..)
Jacob blev derefter gift med Anne Christensdatter.