Private noter

Noter til. Ove von Rantzau, BEF 1470 - 1500 Index

Noter:
til Rastorf, indgik 1485 et forlig med Preetz Kloster om fiskrettigheden i Schwentinefloden, fik 1491 Bef. at tage sig af Klosterets økonomiske anliggender. Trættede 1491 og 1494 med Cathrine Hans Rantzaus, falden 1500 ved Hemmingsted. Kilde: Finn Holbek

Private noter

Noter til. Peder Strangesen Ulfeldt, 1174 - 1241 Index

Noter:
     , 1193. 3 hørte han allerede til Kong Knud 6. Valdemarsens fornemste mænd og synes i de næstfølgende år at have opholdt sig hos greverne af Orlamünde og sin svoger greven af Gleichen

    -. 3 stod under Valdemar II [Sejr] i stor anseelse
    Besiddelse. Kalundborg - ved ægteskabet med Esbern Snares Datter samt 12 Gaarde paa Femern, som kaldtes Petersdorf - skænket ham af Valdemar II Sejr
1225. virkede for kong Valdemars udfrielse af fangenskabet og besegler næst efter Jakob af Møen det 2. forlig om kong Valdemars og hans søns frigivelse
1229. beseglede næst efter Jakob Sunesøn det brev, hvormed Valdemar II skænkede sin svigerdatter det sydlige Fyn (Petrus Strangonis fil.) samt beseglede1230 slutforliget mellem kong Valdemar og grev Gunzelin af Schwerin om løsladelsen af kongens sønner og de sidste danske gidsler fra grevens fangenskab.
Ville efter kong Valdemar II's død drage på pilgrimsfærd til det hellige Land, men døde i Ribe samme år (1241)

Private noter

Noter til. Karl Pedersen Galen, - BEF 1326 Index

Noter:
Gods i Gunderslev (Gunderslev S., Øster Flakkebjerg H.), testamenteret til Næstved, m en tilbageholdt af enken. - En enke efter Karl Pedersen, Else, nævnes i Peder Nielsens enke, Ingeborgs testamente fra 1336 som arving. Det er muligt, men usikkert, at Karl da er søn af Ingeborg og Peder.
En enke efter Karl Pedersen med samme navn nævnes i 1326, hvor hun omgør Karls testamente til Næstved skt. Peder. Det er antageligt den samme Karl Pedersen. Det kan muligvis også være den Karl Pedersen, der vidnede to gang for kongen 1313 og i 1320 gik i borgen for Kalmarforliget, her omtalt som ridder og råd, men det er usikkert. Omtalt i Næstved velgørerliste. Kilde: Finn Holbek

Private noter

Noter til. Marianne Nielsdatter Galen, - BEF 1313 Index

Noter:
Død senest 1313. - Arven efter Marianne omfattede gods i Grevlunda, Tåghusa, Hjelmaröd, (alle Vitaby S., Albo H.), Svinaberga, Vestervang, Noteboda, Ællemose, Lerbergstorp, Osterod, Melby, Åkarp Vestervang (alle ved eller i Vitaby S.), Kataskog, Hörsankia, Hökaböke.
- I Genealogien nævnes en unavngiven datter af Niels Erlandsen, gift med Johannes Rønninge. Det er her antaget at der er tale om Marianne fra Grevlunde. Kilde: Finn Holbæk

Private noter

Noter til. Johannes Nielsen Galen, - AFT ER 1326 Index

Noter:
Deltog 1313 ved fordelingen af søsteren Mariannes arv. Beseglede 1326 nevøen Niels Johannesen Rønninges pantsættelse af fynsk gods. Segl med tre bjælker. Kilde Finn Holbek

Private noter

Noter til. Helene Guttormsdatter, 1170 - 1230 Index

Noter:
Helena Guttormsdatter (1170-1230) var en svensk jarledatter.
Hendes far var godsejeren og jarlen Guttorm Austmannsson (Guttorm Jarl). Han var jarl under svenskekongen Karl Sverkersson.
Hun er mest kendt for, at hun sammen med den danske konge Valdemar Sejr fik sønnen Knud Valdemarsen (1205-1260), som senere blev hertug af Estland og Reval (Tallinn). Knud blev født samme år, som kong Valdemar giftede sig med Dagmar af Bøhmen (Tjekkiet), som dermed blev dronning Dagmar af Danmark.

Hun var gift med den danske høvding Esbern Snare, og med ham fik hun datteren Ingeborg.

Private noter

Noter til. Theuderic II , 587 - 613 Index

Noter:
Theuderik II (også stavet Theuderich, Theoderic eller Theodoric; på fransk Thierry) (587-613), konge af Bourgogne (595-613) og Austrasia (612-613), var den anden søn af Childebert II. Ved sin fars død i 595 modtog han Guntrams rige Bourgogne med hovedstad i Orléans, mens hans ældre bror, Theudebert II, modtog deres fars rige Austrasia med hovedstad i Metz. Han modtog også herredømmet over byerne (civitaterne) Toulouse, Agen, Nantes, Angers, Saintes, Angoulême, Périgueux, Blois, Chartres og Le Mans. Under sin minoritet, og senere, regerede han under vejledning af sin bedstemor Brunhilda, smidt ud af Austrasia af sin bror Theudebert II.

I 596 indtog Clotaire II, konge af Neustrien, og Fredegund, Clotaires mor, Paris, som skulle være fælles. Fredegund, dengang hendes søns regent, sendte en styrke til Laffaux, og Theudeberts og Theuderics hære blev besejret.

I 599 blev Brunhilda tvunget ud af Austrasia af Theudebert, og hun blev fundet vandrende nær Arcis i Champagne af en bonde, som bragte hende til Theuderic. Bonden blev angiveligt belønnet med bispesædet i Auxerre. Theuderic bød hende velkommen og faldt let under hendes indflydelse, som på det tidspunkt var tilbøjelig til hævngerrig krig med Theudebert. Snart var Theuderic og hans bror i krig. Han besejrede Theudebert ved Sens, men deres fætter Clotaires rastløse krigsførelse fik dem til at alliere sig mod ham. De genoptog kampen mod Neustria og besejrede i 600 Clotaire ved Dormelles (nær Montereau) på Orvanne. Landet mellem Seinen og Oise blev delt mellem Theuderic og Theudebert, hvor Theuderic modtog territoriet mellem Seinen og Loire inklusive den bretonske grænse. De førte også kampagne sammen i Gascogne, hvor de underkuede den lokale befolkning og indsatte Genialis som hertug.

På dette tidspunkt tog de to brødre imidlertid til våben mod hinanden, hvilket resulterede i Theuderics nederlag af Theudebert ved Étampes. Theuderics rige blev invaderet af Clotaire i 604, og blev også konfronteret af Clotaires søn Merovech og hans borgmester Landric. Theuderic mødte dem i Étampes på Louet, men Theudebert nægtede ham hjælp. Theuderic vandt dagen, men hans borgmester i paladset, Berthoald, blev dræbt. Den næste borgmester, Protadius, en partisan af Brunhilda, opmuntrede til krig med Austrasia, men de adelige myrdede ham, og kampen blev aldrig mødt, en pagt blev håndhævet af Theuderics mænd. I 610 mistede han Alsace, Saintois, Thurgau og Champagne til sin bror, og hans mænd øst for Jura blev forsvarligt besejret af alemannerne. Han dirigerede imidlertid Theudebert ved Toul (ca. 611) og senere ved Tolbiac i 612. Han fangede den flygtende Theudebert i det sidstnævnte slag og overgav ham - efter at have taget hans kongelige remedier - til sin bedstemor Brunhilda, som fik ham indlagt i et kloster. Biskop Ludegast siges at have bedt ham i en fabel om at skåne Theudeberts liv. Brunhilda lod sandsynligvis Theudebert myrde (sammen med sin søn Merovech) for at give Theuderic mulighed for uhindret at overtage begge troner. Theuderic døde af dysenteri i sin austrasiske hovedstad Metz i slutningen af ??613, mens han forberedte et felttog mod sin mangeårige fjende, Clotaire, som havde, baseret på en traktat med Theuderic under den sidste broderlige krig, generobret hertugdømmet Dentelin.

Han giftede sig med Ermenberga, datter af den vestgotiske konge af Spanien, Witteric, i Chalon i 606, men det næste år (607) sendte han hende hjem i vanære og en firedobbelt alliance af Clotaire, Theudebert, Witteric og den langobardiske konge Agilulf slog sig imod ham, men det hele blev til intet. På den måde fratog han sig selv muligheden for at få lovligt afkom, og han blev efterfulgt af sin bastardsøn Sigbert II under Brunhildas regentskab.