Private noter

Noter til. Maren Andersdatter, CA 1520 - 15-02-1557 Index

Begravet
Dato: 15-02-1557

Private noter

Noter til. Dorthe Sivertsdatter, 1539 - 1589 Index

Noter:
Ejer af Egebjerggaard

Private noter

Noter til. Christiern Vistisen, CA 1490 - 1545 Index

Noter:
Selvejer Herredsskriver i Fjends herred, selvejerbonde i Sjørup 1537

Notes : Christiern Vistisen, selvejerbonde i Sjørup, Vroue sogn, må være født omkring 1490. Han er nævnt ved en herredstingsdom, den 17/7 1537, som herredsskriver i Fjends herred.

Den 7/11 1515 var han tingmand i en sag om lovhævd på "Bregendal" i Fly. I 1517 nævnes han i et Lovhævdsbrev, at otte mand har vidnet, at de har hørt, at han har gjort sin pligt og med lovhævd indværget en gård i Vroue. I 1530 hedder det i et lovhævdsbrev, at otte mand har vidnet, at de har hørt, at hverken Jesper Simonsen i Viborg eller hans arvinger nogensinde havde gjort krav på den gård i Vroue. 1530 og 1531 udstedte Viborg landsting to domme, hvori Christiern Vistisen, hans bror Jens Vistisen og deres søskende og medarvinger tildømmes at nyde og beholde gården i Vroue. (Se mere herom senere.) I 1532 nævnes han som boende i Maadgaard. I 1532 er en Christian Wistisen fæster af gården Majgård i Højslev sogn. Vistnok to nabogårde i Højslev? Han har mindst to sønner, Visti og Knud Christensen.

I 1576 siges det om de to brødre at "de købte gården (Egebjerggård) af fald efter Skipper Clement". I 1542 blev den genkøbt af Jens Vistisen, broder til Christiern Vistisen, sammen med dennes søn Visti og hans søskende.

Slægten - Visti'erne - var selvejere og har været det så langt tilbage, som vi kan følge dem. Under Grevens Fejde i 1534 gik de jyske bønder sammen med skipper Clement mod herremændene (adelen). Opstanden slog fejl - Skipper Clement blev henrettet og bønderne blev, som straf, fradømt deres gårde, de blev kongens ejendom. Kun ganske få af disse bønder købte deres gårde tilbage. Blandt dem var Visti'erne, og de er derfor blevet anset for at tilhøre en højere stand end fæstebønderne.

I Viborgs Historie nr 1, udgivet i 1998, dækkende perioden fra Oldtiden til 1726, under emnet Byens Styre og Byens Næring af Bjørn Poulsen ses på side 166 følgende:

Visse personer forstod kunsten at kravle opad i samfundet fra stilling til stilling. Et godt eksempel på det er Niels Skriver, der fra 1472 fungerede som skriver ved landstinget. I 1479 var han blevet så kendt i byen, at han blev udnævnt til byfoged og som "tingholder" afholdt bytinget. I 1483 avancerede han på landstinget og blev "hører", dvs. kom til at indtage en funktion som leder af landstinget i landsdommerens fravær. De højadelige landsdommere var bosiddende langt borte fra Viborg på deres herregårde, så det var praktisk med mænd i byen, der kunne overtage hvervet i deres fravær og holde styr på papirerne. Til og med 1496 havde Niels Skriver både byfogedens og landstingshørerens stilling, og i 1498 var han nået endnu et trin op i byens hierarki og smykkede sig med borgmestertitelen. Ved sin død kort efter år 1500 fremstod han rimeligvis som en af byens rigeste mænd. Da enken Mette i 1504 afhændede hans arv, ser man, at han blandt andet havde besiddet en fæstegård i Vrove i Fjends herred. Niels Skriver var fra en beskeden position nået til en næsten adelig levevis med eget landgods. Landstinget blev i 1400-årene ganske domineret af viborgenserne, og adskillige borgere gjorde som Niels Skriver og sikrede sig posten som landstingshører. Hvervet som landstingshører har formentlig indbragt en god fortjeneste, da indehaveren måtte tage penge for at ekspedere sager for klagere på tinge. De største penge kunne man dog lave ved handel.

Niels Schriver levede på samme tid som Christiern Vistisen, herredsfoged i Fjends herred. Kunne der være et slægtsskab gennem Søndergård i Vroue, eller med Nielses hustru Mette? Hvorfor får Visterne ret til at købe Søndergård tilbage til slægten?

En Søren Wistisen bosat i Viborg er nævnt som en ud af seks sandemænd i en sag i Viborg den 17 juli 1538. Han er måske bror til førnævnte Christiern og Jens Wistisen.

Slægten - Visti'erne - var selvejere og har været det så langt tilbage, som vi kan følge dem. Under Grevens Fejde i 1534 gik de jyske bønder sammen med skipper Clement mod herremændene (adelen). Opstanden slog fejl - Skipper Clement blev henrettet og bønderne blev, som straf, fradømt deres gårde, de blev kongens ejendom. Kun ganske få af disse bønder købte deres gårde tilbage. Blandt dem var Visti'erne, og de er derfor blevet anset for at tilhøre en højere stand end fæstebønderne.

Visti Christiernsen var gift med Dorette Sivertsdatter. Hun nævnes i et Missive fra regeringsrådet til Jørgen Skram 15.7.1588. Det hedder heri, at denne brevskriverske Dorette Sivertsdatter i Engeberg i Fjens herred har berettiget, at der er en trætte mellem hende og hendes nabo angående en sag om tørv, som de efter hendes mening have opbrudt i hendes dige, og have brugt til deres fæhuuskvæg, medens de mener, at de har taget det af deres eget sted.

Dommen lød:

Da trætten er opstået af en ringe ting, som intet er værd, skal han (Jørgen Skram) betænke til det bedste for dem, så de ikke for ringe ting skulle komme i Æres Penge eller Lodses fortabelse.

1545-1546: Bøndergods i Vridstedt sogn, Visti Christjernsen og Jens Iffversen i Jegibierg 9 skilling i vinterskat og 41/2 i sommerskat. (Hald Lens regnskaber 1542-1546)

1550: Visti Christiernsen førte i dette år en proces om nogen ejendom i Egebjerg og 4.6 faldt landtingsdom i sagen. (Typografiske samlinger på papir. Cand. Mag. Aakjær har skrevet en artikel) "en gammel skelstrid" i Skive folkeblad 20.5.192 4, sålydende:

Skelsag Noget af det, som tiest ses blandt fortidens bønder, når de kævledes på tinge var hvor skelstenen skulle stå mellem forskellige ejerlav. Her var det farligt sprængstof til strid og delemål og dobbelt farligt, hvor forholdene var lidt indvik lede.

Således var det også med de Vridsted mænd i Fjends herred. De havde altid haft svært ved at blive enige med manden på Egebjerg, som fra gammel tid var selvejer, og som endog var en af de få, og som endog var en, der holdt sit hoved højt eft er Klementsfejden, da næsten alle de oprørske bønder, der hidtil havde været selvejere, pludselig en morgen vågnede som kronens hov-og fæstebønder, der kønt måtte gøre hov og køre den lange vej fra Vridsted, Fly, ja helt oppe fra Dommerby til kronens slot og lensmannens sædegård Hald. Om en sådan skelstrid handler den landtingsdom af 4.8.1554, som jeg her skal fortælle hovedtrrækkene af.

To vrede herremænd, som var ejere af Vridsted bys fattige fæstegårde, havde denne dag stævnet herredsfogden i Fjends herreds Kræn Pæsen i Trevad (Treuoy) til tinge. Det var de ærlige og velbyrdige mænd Erik Skram til Hastrup og Christen Sty gge til Randrup. Det gods, som Erik Skram havde i Vridsted, stammede fra herr Mogens Lauridsen Løvenbalch, en vidtberejst riddersmand, som var gift med den bekendte "skotske kvinde på Tjene". Oprindelig havde godset tilhørt kronen, men i dronning Margrethes tid var det kommen til hendes fuldtro landsdommer Jens Nielsen Løvenbalch på Avnsbjerg, og gennem ham til de følgende Løvenbalcher. Nu mødtes da de 2 herremænd, og klagede over herredsfogden for tvende domme, han havde dømt mellem Visti Christjernsen i Egebjerg og deres "tjenere (fæstebønder) i Vridsted. Klagen lød på, at Christjern Pedersen, der jo som alle herreedsfog eder dengang, stred mod tidligere domme ved både herredsting og landsting. Heller ikke skulle han have "sat breve ret ind i dommen". Måske kunne denne Trevadbonde Kræn Pæsen hverken læse eller skrive, så det var ikke let for ham at være her redsfoged.

Visti Christjernsen var jo også blevet stævnet, og han havde de breve med, "som han bar i rette", dengang dommen blev dømt og desuden havde lovhævd, som Nis Lassen, Las Lettes søn haver gjort i Vridsted mark.

Den hårdest anklagede Kræn Pæsen mødte også og "mente sig at have dømt rettig var da'tt sær" og fremlagde sine domme. Den første lød på " at de mænd i Vridsted ikke burde drive deres kvæg i Egebjerg mark og grønagre", og de Visti Christiernsen har genkøbt den og "haver den endnu i brug og hatale?, Vridsted mænd havde til hannom for at have gjent (jaget) det til skade eller slaget det i mark, som hørte til Vridsted med rette. Nu var det Vridsted bøndernes herremænd til at svare, og de lod heller ikke vente på sig. Erik Skram trak 2 domme frem, som han beråbte sig på en landtingsdom af 1518 lød på, at gode mænd havde efter kongelig Majestæts befaling dømt markske llet imellem Vridsted og Egebjerg "uretfærdigen at være", og herredsfogden havde dømt de skel sten, ingen magt at have, og sandemænds tog burde død og magteløs at være er ejere til Vridsted til hinder eller skade at komme, og sendemmænd bur de være pligtige samme sten at optage. Dernæst fremviste herremændene en herredsretsdom, at Visti "ej burde indtage deres fæ og gjenne (jage) i hus i forte og fælled (drivvej og fælled) og haver gjort uret og burde stande til rette, hvis han det gjort havde, førend der blev gjort markskel mellem Vridsted by og Egebjerg." Erik Skram fremsatte da det spørgsmål i retten, om Præn Pæsen ikke nok havde gjort deres tjenere uret og burde stande til rette, og beklagede, at han ej havde indsat dommen det, som Dannemænd stod for Rings dom og vidnede for ham, før han d ømte. Han fremlagde mændenes vidne, at 10 dannemænd havde vidnet, at "de soe Visti Krænsen slou Vridsted hyrde (hjorde) oven over Bredmose Falling på sin ausel og arm med en fork. Endvidere havde 2 andre mænd vidnet i sandt vidne, "at de soe (så) at Visti og hans folk tog Vridsted fæ i Bremose og gjente det over Hiedesagger Siigh", Erik Skram mente, at Kræn Pæsen "slig havde gjort for villie og venskab og dermed at have gjort uret." Det ser jo ud til efter de to danesvendes beretning på godt jydsk, at vreden er løbet af med Visti, når han sådan lader forken danse på "Auslen" af den arme byhyrde, som naturligvis har gjort sin pligt, som byens embedsmand. Men Visti lod sig ikke sådan forknytte. Han mødte frem med kgl. Majestæts (formodentlig efter Klementsfejden" købebrev, at han og hans medarvinger havde købt Egebjerg af kgl. Majestæt med alt sin rettighed. Han var herre i sin egen gård, skulle han mene. Oveni handelen fremviste han selve Erik Skrams åbne beseglede brev, at han kendte sig ingen ret at have i Egebjergs mark uden 2 enge, kaldet Svinsvig. Nej, det var godt nok mente Erik Skram, det skulle han aldrig fragå, at han ingen rettighed havde i det køb og i det hele taget i Egebjerg mark uden Bremose og Svinvig fælled og den mark, som ligger udenfor, men det var jo også den, striden stod om. Det var netop der, den vrede Visti havde brugt forken og gennet Vridsted høvder fra, og denne fælled, det ville han fastholde, den skulle være til Vridsted by og ikke til Egebjerg. Og nu spillede Erik Skram sin sidste og bedste trumf ud, uden tvivl det kort, som fik dommerne på landstinget til at melde pas, og Visti Krænsen og hans gode ven og makker Kæn Pæsen gå bet. Han fremlagde et vidne af 1470, som I danemænd hav de vidnet, lydende, at dennem vitterligt var og havde spurgt fader og forældre, at Bremose og Svinvig fælled og den mark, som ligger ovenfor, havde været fægang til Vridsted by i tresindstyve år og mere, og at Svinvig enge haver ligget til den "store gård" Nis Person, da iboede, ulastet og ukæret af alle.

Det var ikke til at tage fejl af. Endvidere havde Erik Skram et tingsvidne af 1548, hvorved Visti forgæves havde æsket breve og bevisligheder for sin ret til forte og fælle. Så havde dommerne hørt nok. "med flere ord og tale deromimellem løb" og de slutter med denne højtidelige domsformel: Da efter tiltale, gensvar og breve, bevisning, så og sagens lejlighed sagde vi, der så på den ret, at efterdi Christern Per son ikke ville indsætte udi si dom, de som danemænd vidnede for hannom, og desligeste imod herredstingdoms vidnesbyrd havde kvit dømt Wisti Christiernsen, som slou Vridsted Hyrde og gjente Vridsted hjord af Bremose fælled og den mark, som ligger ovenfor, at have været Fællig og fædrout til Vridsted by, da haver han herudinden dømt og gjort uret og bør for samme dom at stande til rette efter lovens lydelse.

Så melder de punktum på latin. Til vidnesbyrd og om denne sag, ere vore segl indtrykt under dette brev.

Visti blev nødt til at bruge sin fork på mere dagligdags vis, og Kræn Pæsen blev ikke herredsfoged mere. I åbent brev af 30. marts 1571 bevilger kongen den ene af Otto Krumpen mot kgl. Tilladelse indsatte herrredsskriver for Fjends herrith Wisti Christiernsen i Jegebjerg i hvis sted, der nu skal være indsat en anden herredsskriver, uden at ko ngen kan se nogen rimelig grund for Wistis afsættelse, straks igen være må blive herredsskriver. Han skal da holde tingbogen klar, og give domme, vidnesbyrd og breve som skulle udgives på tinge, beskrevne fra sig, sålænge, de ere afsagte og vundne.

Afskrift jan.2000 Mie Sørensen

Han nævnes følgende steder:

1515: Et tingvidne (pergament i Rigsarkivet), Lovhævde på Bregendahl, blandt tingmændene Christiern Vistisen i Sjørup.

1532: Christiern Vistisen i Maadsgård. (Erslev: Frederik den 1. danske registrante pg.404)

1537: Dom af Fjends herreds ting (diplomatorum Viborg 207 ff.) nævnes Christiern Vistisen i Sparkjær Herritschriffuer ibidem (sammesteds) Dette ibidem går vel snarere på Fjends herred ikke Sparkjær. Han nævnes bl.a. sammen med faderen i et dokument, som gengives i "det kgl. Rettertings domme og Rigets forfølgninger fra Chr. III.s tid), som følger: Jenss Wistisen po sine oc hanss Metarfuingers (medarvingers) wegne finge stadfæstelse effuer (efter) 2 pergamentebreffue og 3 papirsbreve, Thet første under Guts (Guds) år 1504, lydende af Mette Persdatter, Niels Skruffuers ep - therleffuer ske (skrives efterlevende) i Wiburig hagde sååldt og skjødt og afhendt (havde solgt, skødet og afhændet) fra sig og sine arffuinger en gård i Wraage, og til Wisti Bertilsen nu bebor (iboer) mett al sin rette tilligelse intet deraff undertag et (intet undtaget) i nogen måde, og dersom samme gaard eller (octen) uden hanss billigelse bleve Wisti eller hans arvinger so godt en gaard og ejendom igen inden 3 uger og holle thennem that udhen skade. Item (ligeledes) et andet Lagheffsb reff aff Fjends herreds ting under Gutz år 1617, lydende 8 mænd havde vidnet, at Christiern Wistisen havde gjort sin log og indwordt met lagfelldt samme gård i Wraage mit hendis abøgges togth oc all lindes tilligelse og ejendom e.t.c. (ets. ). Item at det 3 ud tog (utfiffuit aff Fjends herreds ting under Guts år 1530, lydende at 8 mændt hagde widnet, at de aldrig havde hørt Jesper Simonsen (Simonssøn) i Wiburig eller nogen på hans vegne, som havde givet last eller kiere på den gård i Wraage erkjendte seg widt samme gård i nogen måde. Item 4. et papirs brev, som Mogens Munch, Jens Sorrit fuer havde udgivet, Jenss Wistisen og deres medarvinger at nyde og beholde samme gård i Wraage efter i 1567 skænkede Frederik II Visti Christiernsen i Egebjerg Kongetienden af Vroue og Resen sogne uden afgift. Omtrent på samme tid blev Christiernsen udnævnte til herredsskriver i Fjends herred.

Han blev afsat fra denne stilling i 1569, men atter genindsat ved 2 kongebreve 30.3. 1571. I 1576 Havde Visti Christiernsen proces med Corfitz Wiffert, lensmand på Hald, om hoveriet til Hald slot, men der faldt frikendelsesdom for Visti Christiernsen og hans broder Knud Christiernsen i Egebjerggård på herredstinge 1577. Ved denne proces samlede han hele sin slægt i Fjends herred til som slægtsnævn at vidne på tinge, at der aldrig havde hvilet nogen pligt til ægt og arbejde for Egebjerggård til Hald slot. Man får ved denne lejlighed at vide, hvor udbredt hans slægt var i herredet. Visti Andersen i Skjalmstrup

Jens Iversen i Krogsgaard

Visti i Torp

Søren Pedersen i Sparkjær
Christiern Povelsen i Fly
Søren Troelsen i Fly
Ole Madsen i Travade
Søren Bonde i Trevad
Christen Broen i Torp
Christen Juel i Gundelund
Peder Jensen i Aakjær
Anders Skrædder i Ørum
Poul Willumsen i Fly
Visti Poulsen i Fly
Søren Mortensen i Børsting
Anders Clemmensen i Børsting
Roland Madsen i Trvad
Søren Bonde i Trvad
Niels Simonsen i Aakjær
Andersen Christensen i Mønsted
Mouritz Simonsen i Sjørup
Simon Nielsen i Kobberup
Isak Jensen i Fly,
24 mænd, et fuldt stokkenævn.
Han nævnes bl.a. sammen med Faderen i et Dokument, som gengives i "Det Kgl. Rettertings Domme og Rigens Forfølgninger fra Christian III's Tid":

"Jenss Wistisen po sine oc hanss Metarffuinges Wegne finge Stadfestelse effuer 2 Pergmentzbreffue oc 3 Papiirs Breffue, thet første under Gutz Aar 1504, lydendes at Mette Perssdatter, Nielss Scriffuers Eptherleffuerske i Wiburig, hagde saaldt, skiødt oc affhendt fra seg oc sine Arffuinge oc tiill Visti Cristiernsen i Siørup oc hanss Arffuinge en Gaardt i Wraage, som Michell Bertilsen nu iboer, met all sin rette Tilligelse inthet ther aff undertagit i noger Maade, oc ther som samme Gaardt eller noghen hanss Tilligelse bleffue Visti Cristiernsen eller hanss Arffuinge affwundhen i noger Retthergang, tha beplichtet hun seg oc sine Arffuinge at wederlegge hannem oc hanss Arffuinge so godt en Gaardt oc Eyendom ighen indhen 6 Vger oc holle thennem thet udhen Skade. Item thet andit et Lagheffdz Breff aff Fiendzherresting under Gutz Aar 1517, lydendes at 8 Mendt hagde widnet, at Cristiem Wistisen hagde giordt sin Log oc Indwordt met Lagheffdt samme Gaardt i Wraage met hindes abøgges Topth oc all hindes rette Tilligelse oc Eigendom etc. Item thet tredie vtgiffuit aff Fiendsherresting under Guts Aar 1530, lydendes at 8 Mendt hagde witnet, at the aldrig hagde hørdt lesper Simonsen i Wiiburig eller oc noger paa hanss Wegne, som hagde giffuit Last eller Kiere paa then Gaardt i Wraage, eller kandt kiende seg widt samme Gaardt i nogher Maade. Item thet fierde eth Papiirs Breff, som Moghens Munck, lenss Scriffuer hagde wtgiffuit under Guts Aar 1530, lydendes at the hagde tildømpt Cristiern Wistisen, lenss Wistisen oc theres Metarffuinge at nyde oc beholde samme Gaardt i Wraage epther theres Skiødebreffs oc Lagheffdzs Breffs Lydelse, so lenge the widt Magt er etc. Item thet 5. en Dom, som Her Moghens Gøie, Eriick Banner met flere hagde wtgiffuit wnder Guts Aar 1531, lydendes at the hagde dømpt, at Cristiern Wistisen, lenss Wistisen oc theres Metarffuinge burde forne Gaardt at nyde oc beholde epther theres Skiødebreffs Lydelse, so lenge samme Skiøde oc Lagheffdt wid Magt er, oc ther som forne lesper Simonsen kunne rygge samme Skøde, tha er handt siden selff plic-tug at holle forne Cristiern Wistisen, lenss Wistisen oc theres Metarffuinge wdhen Skade, som hanss Skiødebreff wtuiser, forthii hand er ene Arffuing po sin Husfrues Wegne, oc handt ichi sagde seg af f Arff oc Gieldh epther Loghen etc., som samme 5 Breffue ythermere vtuiser oc indeholder. Datum Sandager quarta feria post natiuitatis Mariæ Anno etc. 1541 (14. Sept.) "

Fra samme Kilde gengives ogsaa følgende Dokument:

"lenss Riis i Bordsgaardh paa sine oc Cristiern Vistisens Arffuinges Vegne fick Stadfestelse offuer 2 Pergmentz Breffue oc 1Papiirs Breff, thet første som Konning Cristiern haffuer vtgiffuit wnder Guts Aar 1519, lydendes at handt hagde vndt oc tilladeth, at Cristiern lensen i Smollerup oc hanss rette Arffuinge skulle haffue oc nyde 2 Kronens Bygestet tiil euiig Tiidt for theres rette Bondegotz, thet ene wti Wraage Sogen kaldes Amstrup, oc thet andthet i Høgild i Resensoghen i Fiendsherrit met al theres Tilligelse, oc giffue Kronen ther aff Skath, som aff then beste Bondegaardt i Fiendzherrit, Item thet andet Cristiern lensen i Smollerup har vtgiffuet Aar 1519, lydendes at hånd hagde wpladit fra seg oc sine Arffuinge oc til lens Riis i Bordsgaardt oc Cristiern Wistisen i Siørup theres Arffuinge alle the Kiøb oc Kiøbebreffue, som handt kiøpte aff wor nodige Herre Konning Cristiern lydendes po 2 øde By- gestet, then ene ligendes i Wraage Sogen, som kollis Amstrup, oc en anden i Høgild, Niels Clemyntsen kiøpte aff Cristiern Persen i Torp, oc Cristiern lensen eller sine Arffuinge kiendes seg inghen Lod eller Deel at haffue i forne Bygesteder oc at frii Cristiern Wistisen, lens Riis oc hans Arffuinge samme tuende Bygesteder. Thet tredie et Konning Frederick Dombreff 1526, lydendes at hand hagde dømpt Cristiern lensen i Smollerup at indfrii Cristiern Vistisen, lens Riis och theres Arffuinge forne Gaard epther theres Skødebreff Lydelse. Dalum Sandager quarta feria post natiuiatis Mariæ 1541 (14. Sept.)"

-------------------- Christiern var selvejerbonde i Sjørup, Vroue og herredsskriver i Fjends herred.

Opholdssted: Maadegaard, Sjørup, Vroue sogn, Fjends herred, Viborg amt

Vis