Private noter

Noter til. Lucius of Britain, - Index

Noter:
Saint Lucius er en legendarisk 2. århundrede konge af briter traditionelt krediteret med at indføre kristendommen i Storbritannien. Lucius er første gang nævnt i et 6. århundrede version af Liber Pontificalis , som siger, at han sendte et brev til pave Eleutherius beder om at blive en kristen. Historien blev udbredt efter at det blev gentaget i det 8. århundrede af Bede, der tilføjede den detalje, at efter Eleutherius tildelt Lucius 'anmodning de briter fulgte deres konge i ombygning og fastholdt den kristne tro, indtil Diocletianic Forfølgelse af 303. Senere forfattere udvidet legenden, der giver regnskaber missionsvirksomhed under Lucius og tillægge ham grundlaget for visse kirker.

Private noter

Noter til. Ratherius, King of the Franks, 52 - 90 Index

Noter:
Ratherius is mentioned as the founder of Rotterdam

Private noter

Noter til. Thomas Schmidt Rasmussen, - Index

Noter:
Lever - detaljer udeladt

Private noter

Noter til. Amanda Garmarra Duch, - Index

Noter:
Lever - detaljer udeladt

Private noter

Noter til. Valentina Duch-Camacho, - Index

Noter:
Lever - detaljer udeladt

Private noter

Noter til. Patrick Duch-Camacho, - Index

Noter:
Lever - detaljer udeladt

Private noter

Noter til. Oluf Søndergaard Vistesen, CA 1642 - 14-06-1722 Index

Noter:
Ifølge Trap Danmark er Søndergård nævnt første gang i 1438 under navnet Syndhergardh.

Jeppe Åkjær, der forøvrigt selv var tip - 3 - oldebarn af Oluf Vistesen citerer i sin bog " Gammel Brug og Gammel Brøde", København 1931, på side 215 en løsreven meddelse bilagt ekstraskattemandtallet for 1689 for Fjends Herred:

Selvejer Ole Vistisen, ung karl, har en tjenestepige og et ildsted; han antog først gården forleden høst (1687) haver ingen ovn. Oluf Vistisen må have overtaget Søndergård efter 1688 idet gård nr 6 i Vroue i matriklen fra 1688 er ejet af Visti Olsen i Egebjerggård og beboet af Olufs broder Gregers Vistisen. Sønnen Visti bliver født her i 1692, og sønnen Kield, der bliver født ca 1699 bliver gift i 1725. Datteren Anne er gift med Laurits Ifersen i Fårbæk, og datteren Johanne født 1696 bliver gift med Christian Mørch i Kiersgård, Trandum, Sevel sogn, (han stammer fra Fårbæk). Disse to sidste par bliver gift i Sevel kirke i henholdsvis 1723 og 1727. Datteren Maren født ca 1706 bliver gift i 1725 med Will Jensen, Kolkur, en fæstegård under Tårupgård. Der er et udførlig skifte efter Will Jensens enken, Maren Olufdatters død, dateret 26/11 1783, i Tårupgårds arkiver. Oluf er forlover ved en Anne Vistis bryllup i Vroue i 1717, og han skriver egenhændigt under, rimeligt pænt, på den tid skrev de aller fleste med ført hånd. I Sevel sogns kirkebog, begyndende i 1686, er præstens håndskrift forøvrigt ualmindelig flot, faktisk "Skønskrift",og alle bogstaver er latinske som vi kender dem i dag. Der var også en del Vistier i Sevel sogn på den tid, og een af dem, Maren Olufsdatter, tjente i præstegården i flere år. Det er måske hendes indflydelse der har været gældende på Olufs håndskrift.

Oluf Vistisen må være broder til den Peter Vistisen , der er nævnt i cand.mag. J. C. Hansens artikel omhandlende Faarbækgårds udvikling, fra før år 1700 til år 1800, fra at være een selvejergård til at være 5 gårde og et husmandssted.

Private noter

Noter til. Visti Olufsen, 1692 - 25-06-1775 Index

Noter:
Kiendes jeg Peder Christensen i Højstrup i Harderup sogn i Ginding Herred med min hustrus vilje at have soldt (solgt) til Visti Olesen i Vroue i Fjends Herred den arvepart, som min hustru arfeligt (arveligt) er tilfalden efter hendes farfar er Peder Vistia, som boede og døde i Faabech, fornævnte arv er beliggende i Fjends Herrith udi Jegebjerg Gård, hvilken arvepart nu herefter tilhører Visti Olesen og hans arvinger. Ligeså tilstår jeg Jens Christensen i Bregendahl i Fjends Herrit (herred) , at jeg med min hustrus vilje haver soldt til Visti Olesen i Vroue den arveparti Faarbechgaard i Ginding Herrith udi dette sted, som Jørgen Knudsen beboer, hvilken gårdspart svarer årlig 5 skjpr. Rug efter gammel mål. Ligeledes tilstår jeg Christen Christensen Mørch i Ginding Herrith, at jeg haver solgt til Visti Olesen i Vroue, den arvepart, som jeg tilfalder efter mine forældre, som boede og døde i det fornfnte (førnævnte) Faarbrch udi det sted, som Christen Pedersen nu bebor og svarer samme gårdpart årlig 4 skæpper rug efter gammel mål, og kendes vi og vore arvinger ingen ret og rettighed til førnævnte gårdparter, men dette herefter tilhører Visti Olesen og hans arvinger med ald sin ret og rettighed, ager og eng, inden og udenmarkskel, og dersom det skeede (skete), hvad ikke formodes at ske skal, at førnævnte gårdparter bliver Visti Olesen fravundet i nogen rettergang, da lover vi og vore arvinger at erlægge eller hans arvinger med lige så godt jordegods igen.

Vroue den 20. december 1743.

Den 14/1 1744 tilskøder Peder Christensen i Hoestrup til Wisti Olsen i Vroue den andel af Fårbækgård som hans hustru havde arvet efter sin far Peder Wistisen, født på Egebjerggård, og levede og døde på Fårbækgård. Nævnt i skødet er ligeledes Gregers og Lars Wistisen. Skødet er bevidnet bl.a. af Wil Jensen i Kolkur.

Den 10/2 1756 bliver det læst på Fjends Nørlyngs herreds ting at landsdommer Schinkels til Hald skøder Egebjerggård på 13 td hartkorn til Wisti Olsen i Vroue. Skødet er underskrevet af Schinkel, Peder Friis og Morten Wammen.