Private noter
Noter til. Erik Emune, 1090 - 18-07-1137
Index
Noter: Wikipedia:
Erik Emune (Erik 2. var konge af Danmark 1134-1137 og søn af Erik Ejegod og en frille. Han havde gjort det af med kongsemnerne Magnus den Stærke og Harald Kesja. Tilnavnet Emune betyder "den altid huskede".
Der vides ikke meget om Erik før drabet på hans halvbror Knud Lavard. Knud var hertug over Slesvig og Holsten samt en del af Albingen.
Omkring 1130 ægtede Erik den norske konge Sigurd Jorsalfars enke Malmfrid, født prinsesse af Novgorod og søster til Knud Lavards hustru, Ingeborg.
Den 7. januar 1131 myrdede Kong Niels' søn Magnus sin fætter Knud Lavard i Haraldstedskoven ved Ringsted, efter at de havde holdt jul hos kong Niels.
Mordet udløste stor vrede hos Knud Lavards tilhængere. Knud Lavard havde to halvbrødre, Harald Kesja og Erik (jarl af Lolland den senere Erik 2. Emune).
Harald sluttede sig til Niels' styrker, efter at skåningene valgte Erik til konge, mens Erik satte sig i spidsen for et oprør mod Kong Niels. De tre følgende år udkæmpedes drabelige slag ved Ribe og ved Hals i Jylland, og i 1133 ved Værebro på Sjælland. I Viborg dræbes Viborgs 2. biskop, Eskild, foran alteret i Asmild Kirke i oktober 1132. Mange mente, at Erik stod bag drabet.
Kong Niels og Magnus vandt hver gang, og Erik måtte flygte til Norge. Men sommeren efter indgik han forbund med ærkebiskop Asser i Lund og den tyske Kejser Lothar, der sendte en moderne rytterhær på 300 mand til Skåne. 2. pinsedag 113 stod den tidlige middelalders største slag ved Fodevig. Saxo beskriver meget dramatisk den blodige danske borgerkrig, som kulminerede i Slaget ved Fodevig i det sydvestlige Skåne i 1134.
Sejrherren Erik Emune blev hyldet som konge på Leerbecks høj ved Lund. Han tog Lund som sæde og gjorde byen til Danmarks hovedstad, Metropolis Daniæ. Erik Emune udstedte et gavebrev til domkirken i Lund; det er Danmarks ældst bevarede originaldokument.
Erik arbejdede på at få sin dræbte halvbroder Knud Lavard helgenkåret for at befæste slægtens krav på tronen. Knud Lavards familie og tilhængere ønskede, at han skulle begraves i Roskilde med pomp og pragt, men Erik Emune frygtede, at Knuds popularitet skulle blive for stor. Han bestemte, at Knud blev i graven i Ringsted kirke og grundlagde et kloster, der skulle dokumentere miraklerne ved Knuds grav.
Der var store forventninger til den nye konge. Nedskrivningen af ”Den sjællandske lov” blev påbegyndt. Erik uddelte gavmildt len og embeder til sine tilhængere. Roskilde bispestol gav han til ærkebisp Assers nevø Eskil; han forsøgte også at forsone de tidligere fjender ved mægling.
Men han var hård mod sine fjender. Bl.a. lod han sin halvbror Harald og syv af dennes otte sønner dræbe. Herved skaffede han sig af med de fleste kongsemner i slægten. I 1136 tog Erik Emune på korstog til Arkona på Rügen. Paven opfordrede de kristne fyrster i Europa til at kæmpe mod de vantro, så hvorfor ikke tage fat på de lokale hedninge. Soldater fik kors på skjolde og skjorter. Den ny roskildebisp Eskild holdt afskedsgudstjenesten.
Erik Emune lod soldaterne grave en kana gennem den smalle tange mellem Arkona og Rügen og en skakt ind under borgen, så fæstningens ene brønd blev drænet for vand. Arkona måtte overgive sig pga. vandmangel. De, som lod sig døbe, fik en ny dåbsskjorte.
Men hjemme i Danmark gik det mindre godt for Erik Emune, og han fik flere og flere fjender. På Sjælland gjorde biskop Eskild og stormanden Peder Bodilsøn oprør mod ham, og snart ulmede oprøret overalt, og Erik måtte afstå fra at tage til Arkona næste sommer. Han kunne ikke vende tilbage til Lund. Han strandede i Jylland, hvor uroen også ulmede. Efter tre år på tronen var det forbi. Den 18. september 1137 blev Erik dræbt under et tingmøde på Urnehoved i Slesvig efter sigende af herremanden Sorteplov. Han efterlod sig Malmfrid og en frillesøn.
Private noter
Noter til. Malmfrid af Kiev, CA 1105 - AFT ER 1137
Index
Noter: Malmfred af Kiev (ca. 1105 -. d efter 1137), var en russisk prinsesse og en middelalderlig norsk og dansk dronning Gemal, kone først til kong Sigurd I Norge og dernæst til kong Erik II af Danmark.
Malmfred blev født af storfyrsten Mstislav I af Kiev og Prinsesse Christina Ingesdotter af Sverige, faderlig barnebarn af Gytha af Wessex og moderens barnebarn af kong Inge den Ældre af Sverige. Snorre Sturlasson kaldte hende Malmfred Haraldsdotter af Holmgard, som var en norsk udgave af hendes navn. Hendes søster, Ingeborg af Kiev, var gift med den danske prins Knud Lavard. Malmfred var gift med Sigurd mellem 1116 og 1120. Hun havde en datter, Kristin Sigurdsdatter, mor til kong Magnus V af Norge. Tradition siger ægteskabet var ulykkelig. Hendes mand afviste hende i 1128 og giftede sig igen med Cecilia.
I 1130 blev hendes ex-mands uægte søn konge, og hun rejste til Danmark, blev hun gift prins Erik Emune . I 1131 arrangerede hun ægteskabet mellem hendes tidligere stedsøn Magnus IV i Norge til hendes søsters datter, prinsesse Christine af Danmark, de blev gift i 1133. Christines mand konge Magnus støttede kampen med Malmfrid, Erik og Christines far, Knud, mod kong Niels af Danmark. I 1133, flygtede Erik og Malmfrid fra Danmark til Norge og til beskyttelse af Magnus. Dronning Christine, fandt dog ud af, at Magnus havde planer om at forråde dem, så hun advarede dem og Erik og Malmfrid allierede sig selv med kong Magnuses rival, Kong Harald IV i Norge. Kong Magnus blev derefter adskilt fra Dronning Christine.
I 1134, blev Eric konge, og hun dronning af Danmark. Hun havde ikke flere børn. I 1137, blev hendes anden mand myrdet. Malmfred er ikke nævnt efter denne dato.