Private noter
Noter til. Karl den Danske, - 02-03-1127
Index
Noter: Den Store Danske Encyklopædi:
Efter at hans far i 1086 var blevet myrdet, boede Karl hos sin mors familie i Flandern, hvor han voksede op med sin ti år yngre fætter Balduin 7. (1111-19). Efter at have deltaget i korstog blev han i 1119 greve af Flandern efter Balduin 7.'s død. Karls fredelige politik var til gavn for de opblomstrende flamske byer, og han blev kendt som Karl den Gode. Han hovedsæde var Brugge, hvor den såkaldte Erembald-klan havde stor magt. De havde i mange år besat de to vigtigste embeder som borgherre og som kansler, embeder, der også var yderst indbringende. Kansleren Bertulf hævdede, at greven, som han hånligt kaldte for Karl den Danske (det var ikke venligt ment), kunne takke ham for sin magt. Til gengæld havde nogle af Karls rådgivere fundet ud af, at Erembalderne var af trælleherkomst og tilhørte greven. Konsekvensen heraf ville være, at Erembalderne mistede al magt og ejendom, så de sammensvor sig og myrdede Karl under messen i Sankt Donatians kirke i Brugge. Karls notar Galbert fra Brugge har i dagbogsform, beskrevet mordet og den efterfølgende magtkamp med mange tronprætendenter: Vilhelm af Ypres, en uægte søn af Edels yngre bror Filip, Dirk 6. af Holland, Vilhelm Clito, søn af Robert af Normandiet, Dirk (eller Thierry) af Alsace, søn af Edels søster Gertrud, Balduin 4. af Hainaut, som var efterkommer af Balduin 6. af Flandern i lige mandlig linje, og Arnold, søn af Edels datter Ingerid. Både den franske konge, Ludvig 6. og den engelske, Henrik 1 ., tog aktivt del i kampen. Det var ikke kun et spørgsmål om, hvem der skulle bære grevetitlen, men også om forholdet mellem de flamske byers købmænd og adelen samt til lensherren, den franske konge.
I 1883 blev Karl saligkåret, men han optrådte allerede inden som folkehelgen under navnet Karl den Gode.
Private noter
Noter til. Ingegerd Haraldsdatter, 1046 - 1120
Index
Noter: Ingegerd Haraldsdatter (1046– 1120) var dronning af Danmark og Sverige. Hun var datter af Harald Hårderåde (1015–1066), konge af Norge, og Elisabet af Kiev, i Norge kaldt for Ellisiv Jaroslavna (1032–1070).
Ingegerd var gift med
Olav Hunger, konge af Danmark. De fik et barn, datteren Ulfhild af Danmark.
Filip af Sverige, samkonge af Sverige.
Ingegerd er et gammelt navn, en sammensætning af Ing som kommer fra et oldtidsgudenavn med uklar identitet og af gerd som betyder ‘gård’ eller ‘beskyttelse’. Ingegerd blev døbt efter sin mormor, prinsesse Ingegerd Olofsdatter af Sverige (ca. 1001-1050), datter af Olof Eriksson, også kendt som Olof Skötkonung, som blev gift med Jaroslav 1. af Kiev.
Private noter
Noter til. Harald Kesja, CA 1080 - 1135
Index
Noter: Wikipedia:
Harald Kesja (ca. 1080- 1135, nuværende Skibet Sogn, Vejle) var en dansk prins og rigsforstander.
Han var søn af kong Erik Ejegod, konge af Danmark 1095-1103 og en unavngiven frille. Han var halvbror til hertug Knud Lavard og kong Erik Emune.
Harald Kesja gjorde krav på kronen, men blev dræbt af sin halvbror, Erik Emune. Erik dræbte også de fleste af Haralds sønner. Selv om han ikke fik tronen selv, fungerede han som rigsforstander 1103-1104 for sin far mens han er på pilgrimsfærd til Jerusalem. Som stedfortræder blev han kendt som hårdhændet og grusom. Dette er stærkt medvirkende til at han ikke blev valgt som konge, da faderen døde i 1103 på Cypern. De danske høvdinge valgte i stedet Niels, en af Svend Estridsens sønner, til konge. Harald er hos Saxo kendt som voldsmand, en af de sidste vikinger, hærgede i og omkring Roskilde.
Harald Kesja var gift med Ragnhild, datter af den norske konge Magnus Barfod, parret fik to børn, Oluf Haraldsen og Bjørn Haraldsen.
Private noter
Noter til. Margrete Ingesdatter Fredkulla, - BEF 1130
Index
Noter: Den Store Danske Encyklopædi
Margrete Fredkulla, Margrete Ingesdatter Fredkulla, d. før 1130, dronning. M.s tilnavn skyldes at hendes ægteskab med den norske konge stadfæstede en fredsslutning mellem de to riger. Hendes danske ægteskab må være indgået kort efter at Niels blev konge; med ham fik hun sønnerne Inge, der døde ung, og Magnus. Som dansk dronning har M. været meget fremtrædende; hun anføres som brevvidne for et kongeligt gavebrev, og hendes navn er præget på en mønt fra Lund, og hun skal have været virksom ved afslutning af politiske fyrsteægteskaber, således ægtede hendes søsterdatter Ingeborg Knud Lavard og Henrik Skadelår broderdatteren Ingerid, i begge tilfælde med medgift af hendes svenske arvegods. M.s værk kan have været medvirkende til den lange fredsperiode under kong Niels, men freden holdt ikke længe efter hendes død, Yngre Næstvedårbog giver dødsåret 1117, andre kilder lader hende leve meget længere. Under 4.11. opføres M. i nekrologiet i Lund der noterer hendes gave, en kostbar guldkalk. G Fremstillet på mal. af Ellen Hofman-Bang udst. 1920.
Familie
Forældre: kong Inge Stenkilsson af Sverige og Christine. Gift 1. gang 1101 med kong Magnus Barfod af Norge, død 1103. Gift 2. gang med kong Niels af Danmark, død 25.6.1134 i Slesvig, s. af Sven Estridsen (ca. 1020-74) og ukendt frille. - Mor til Magnus (død 1134).