Private noter
Noter til. Hardeknud (Knud 3.) Konge af Danmark, 1018 - 08-06-1042
Index
Noter: Hardeknud (Knud 3.) (1018 – 8. juni 1042) var søn af Knud den Store og Emma af Normandiet. Han var konge af Danmark 1035 -1042 og af England 1040 -1042.
Ved Knud den Stores død i november 1035 var den syttenårige Hardeknud allerede blevet indsat som sin fars stedfortræder i Danmark. Der opholdt han sig også da nyheden om faderens død nåede frem, og englænderne valgte straks Hardeknuds ældre men illegitime halvbror Harald Harefod til regent i Hardeknuds sted. Samtidig kastede nordmændene det danske herredømme af sig og indsatte den purunge Magnus som konge, og Hardeknud kunne derfor frygte et angreb fra Norge og turde ikke forlade Danmark. Magnus og Hardeknud kom imidlertid overens og besluttede at den længstlevende af de to skulle arve både Danmark og Norge.
Så kom nyheden om, at den "stedfortrædende" regent Harald havde ladet sig vælge til konge i England. Den samtidige Angelsaksiske Krønike skriver, at Hardeknud blev "forsaget fordi han opholdt sig for længe i Danmark", og Harald Harefod havde ydermere en stærk hær i ryggen.
Hardeknud blev rasende over, hvad han opfattede som halvbroderens forræderi, og heller ikke alle i England var glade for valget. Ærkebispen af Canterbury vægrede sig ved at krone ham, men gav efter i 1037, da Hardeknuds tilhængere blev nedkæmpet og hans mor Emma fordrevet til Flandern.
I 1039 følte Hardeknud sig imidlertid så sikker i sadlen, at han udbød leding for at sejle til England og fravriste Harald Harefod kronen. Han sejlede først med 63 skibe til Brügge for at besøge sin mor, og mens han opholdt sig i Flandern kom der bud fra England om, at Harald Harefod var død d. 17. marts 1040. Hardeknud blev straks tilbudt kronen, og han landede med sin flåde ved Sandwich d. 17. juni 1040. Ude af stand til at hævne sig på halvbroderen på anden vis lod han Haralds lig grave op og kaste i en mose, og Hardeknud giver i det hele taget indtryk af at savne sin fars ubestridelige format. Hans mest omtalte handling som konge af England var at hæve skatterne voldsomt for at betale sin flåde, og et oprør mod disse høje skatter blev knust i byen Worcester, som på det nærmeste blev udslettet.
I 1041 inviterede den ugifte og barnløse Hardeknud sin halvbror (Emmas og Ethelreds søn) Edward hjem fra Normandiet og gjorde ham til sin arving. Året efter døde han (den 8. juni), vistnok under et bryllup. Den Angelsaksiske Krønike fortæller at "han døde mens han stod med sin drik. Pludselig faldt han til jorden med voldsomme krampetrækninger". Nogle har gættet på at der måske var mere end vin i bægeret, men det er aldrig blevet bekræftet.
Hardeknud blev kun 23 eller 24 år. Krøniken skriver om ham, at "i hele sin kongetid udrettede han intet der var en konge værdigt".
Private noter
Noter til. Gunhild , CA 1019 - 18-07-1038
Index
Begravet Sted: Limburg Kloster
Noter: Gunhild af Danmark (ca. 1019– 18. juli 1038) var datter af Knud den Store og fra 1036 til sin død gift med den tyske konge og senere kejser Henrik 3.
Liv
Gunhild (også benævnt Kunigunde; i angelsaksiske kilder også Chunihildis eller Chunelinda) blev født omkring år 1019 som datter af kong Knud den Store og dronning Emma. Allerede i slutningen af 1025, altså som ca. 6-årig, blev hun sendt til det tyske kejserhof som et pant på fred i en aftale mellem den tysk-romerske kejser Konrad den 2. og hendes far.
I maj 1035 blev hun forlovet med tronfølgeren Henrik den 3., der på det tidspunkt var hertug af Schwaben. I pinsen 1036 blev de gift i Nimwegen, hvor et gesandtskab fra Danmark deltog sendt af hendes bror Hardeknud, der var blevet konge af Danmark efter faderens død i 1035. Omkring årsskiftet 1037/38 fik Gunhild og Henrik en datter, Beatrix, mens de var på rejse i Italien. Kort tid efter den 18. juli 1038 døde Gunhild, muligvis af malaria. Hun blev begravet i Limburg Kloster.
Efterkommere
Henrik den 3. giftede sig igen i 1043 med Agnes af Poitou. Samme år blev Gunhild og Henriks datter Beatrix den 14. januar 1043 af sin far indsat som abbedisse i rigsstiftet Gandersheim og den 24. juni 1044 også indsat som abbedisse i rigsklostret Quedlinburg. Hun efterfulgte sin tipoldefars (Otto von Worms, hertug af Kärnten) kusine Adelheid (ca 977-1044; datter af kejser Otto den 2). Rigsstiftet Gandersheim var et opholdssted for ugifte døtre fra højadelige familier, der her kunne leve et standsmæssigt liv. Quedlinburg hørte som rigskloster i verdslige spørgsmål umiddelbart under kejseren og nød med denne status en række friheder og privilegier. Beatrix døde den 13. juli 1061 og blev begravet i Quedlinburg. Hun efterfulgtes på begge poster af sin halvsøster Adelheid (1045-96). Hundrede år efter sin død blev hendes kiste i 1161 flyttet til Michaelstein Kloster.
Private noter
Noter til. Asbjørn Ulfsøn Sprackling, CA 1022 - 1086
Index
Noter: Fra Dansk Biografisk Lexikon:
Asbjørn, --1086, Jarl. A. var en Søn af Knud den stores Søster Estrid og Ulf Jarl. Uagtet det danske Herredømme over England var ophørt ved Hardeknuds Død (1042), vedblev A. at opholde sig i dette Rige, indtil Kong Edvard Bekjenderen forjog ham tillige med mange andre danske. A. blev Jarl i Danmark, og da hans Broder Kong Svend tænkte paa at vinde England tilbage, som Vilhelm Erobreren nylig havde underlagt sig (1066), blev A. sat til Anfører for Togtet sammen med Svends Sønner Harald og Knud. Den vel udrustede Flaade søgte i Avg. 1069 først at angribe Dover, derefter Sandwich og Norwich, men overalt uden Held; først da den i Sept. s. A. kom til Humber, vandt den fastere Fod ved stærk Tilslutning af den danske Befolkning i Yorkshire og Østangel. York erobredes, men da Kong Vilhelm nærmede sig med sit Rytteri, trak de danske sig tilbage til Humberflodens brede Udløb, paa hvis nordlige og sydlige Side de afvexlende fandt Tilhold, naar Kongens Tropper nærmede sig. Vilhelm greb da til det voldsomme Middel at lægge Yorkshire og Northumberland fuldkommen øde, hvorved Ophold i disse Egne og Bistand fra Befolkningen gjordes umulige. Imidlertid havde Vilhelm at kæmpe med indre Uroligheder og fandt det nødvendigt at kjøbe de danske bort. A. tog mod hans Guld, men tingede sig Ret til at plyndre ved Kysten indtil Foraaret. Ved St. Hans Dags Tid 1070 vendte Flaaden hjem. Men Kong Svend var misfornøjet med Udfaldet og forviste A. Senere kom han tilbage, og ved Kongevalget efter Svend Estridsens Død understøttede han Harald Hejn, der havde hans Datter til Ægte. Under Urolighederne paa Knud den helliges Tid stod A. paa de misfornøjedes Side og deltog i Overfaldet paa Kongen i Odense 10. Juli 1086. A. døde samme Aar ikke længe efter.
Jarl i Danmark. "Harald Odanejarl" När den danske kungen Sven Estridsson hörde talas om ett uppror i Northumberland så sände han genast en flotta. Flottan, som bestod av 240 skepp, intog York, men där stannade offensiven. Det dåligt organiserade danska upproret i Northumberland var nämligen redan på väg att slås ner. Sven Estridssons bror Asbjörn ledde den danska flottan och beslutade att lämna York och resa hem till Danmark igen.
Följder: Normanderna härjade i både Northumberland och Danelagen och en stor del av de danskättade invånarna dödades. Asbjörn blev i Danmark anklagad för att ha tagit normandiska mutor och drevs i landsflykt som förrädare.