Private noter
Noter til. Cai von Ahlefeldt, - 1520
Index
Noter: Amtmand på Island, i Aabenraa og Kiel, felthøvedsmand under Kong Christian II i Sverige
Private noter
Noter til. Gyde , - 1047
Index
Noter: hendes slægtskabsforhold er ukendte. Ingen børn.
Bliver ifølge Adam af Bremen (Scholion 66) forgivet af frillen Thore i 1047.
Private noter
Noter til. Svend af Danmark, -
Index
Noter: Død som barn
Private noter
Noter til. Thora Thorbergsdatter, 1025 -
Index
Noter: For at skaffe støtte også fra norske aktører frier Svend Estridsen til Harald Hárdrådes "enke" Thora Torbergsdatter (Arnung). Hun var på dette tidspunkt nær de 40 år og moder til den norske konge, så det har været en rent politisk affære lligesom Svends to tidligere ægteskaber. Derfor må det også have været et formaliseret forhold i form af et ægteskab, men det hører vi intet om.
Fra Wikipedia:
Tora Torbergsdatter (født 1025 - dødsår ukendt: . FL 1066) var en norsk kongelig gemalinde. Hun var mor til to konger i Norge. Det er muligt, men ubekræftede, at hun også var dronning af Danmark og Sverige.
Tora Torbergsdatter blev født den Giske i Møre og Romsdal, Norge. Hun tilhørte Giskeætten, en magtfuld familie fra Giske i Sunnmøre . Hun var datter af Torberg Arnesson (ca. 1000-1050) og Ragnhild Erlingsdatter, maternel barnebarn af Erling Skjalgsson og niece af Finn Arnesson og Kalv Arnesson. Tora blev gift med kong Harald Hårderåde i 1048. Ægteskabet kan i høj grad forklares ved politik og alliance bygning. Høvdingerne i de Giske familien spillede en central rolle i magtpolitik. Forholdet mellem Tora og Harald Hårderåde skabt stærke bånd til den kongelige familie. Kong Harald var tidligere blevet giftmed Elisaveta Yaroslavna i vinteren 1043-44. Men ægteskabet mellem Harald og Elisaveta er kun dokumenteret af digteren Stuv Blinde, og der er ingen dokumenter om hendes ophold i Norge. Det er derfor muligt, at Elisaveta opholdt sig i Rusland, eller at hun døde på vej til Norge. Men det ville betyde, at døtre af Harald, Ingegerd og Maria, som er tilskrevet hende, må have været Toras, hvilket ikke anses for sandsynligt, da Maria var forlovet med Øystein Orre from Giske, der ville have været hendes onkel, såfremt hun havde været datter af Tora. Det er derfor muligt, at Tora var Harald medhustru.
I 1066 invaderede Harald England, hvor han døde. Traditionen siger, at Elisaveta og hendes døtre fulgte Harald til England, hvor Maria døde, som det blev sagt, ved nyheden om sin fars død. Bagefter Elisaveta og hendes anden datter Ingegerd vendte tilbage til Norge med den norske flåde. Elisaveta skulle have opholdt sig på Orkney øerne i løbet af denne rejse. I virkeligheden er den ældste af de sagaer hævder, at det var Tora og ikke Elisaveta der ledsagede Harald på turen, som også anses for mere sandsynligt, da hun var fætter til Jarl af Orkney.
Ifølge Adam af Bremen, mor til kong Olav Kyrre giftede sig igen enten kong Svend II af Danmark fra en unavngiven svensk konge (muligvis kong Haakon af Sverige) som en enke, men det er ubekræftet, og det er også uvist, om dette henviser til den faktisk mor til Olav Kyrre, hvilket ville betyde Tora Torbergsdatter, eller hans stedmor, hvilket ville betyde Elisiv.
Tora blev mor til både kong Olav Kyrre og kong Magnus Haraldsson .
Private noter
Noter til. Ellisif (Elizabeth) of Kiev, -
Index
Noter: Lever - detaljer udeladt
Private noter
Noter til. Thorgils af Danmark, -
Index
Noter: formentlig søn af Svend,senere russisk fyrste
Private noter
Noter til. Harald III Hen Konge af Danmark, 1041 - 17-04-1080
Index
Noter: Wikipedia:
Harald Hen (ses også stavet Hén) (Harald 3.) (ca. 104 – 17. april 1080) – søn af Svend Estridsen, konge af Danmark 1074-1080. I 1069 deltager han i det sidste vikingetogt til England, hvor man forsøger at udnytte englændernes utilfredshed med Vilhelm Erobreren, der har invaderet England fra Normandiet og kronet sig selv til konge. Men de danske vikinger kan ikke hamle op med den normanniske rytterhær, og de rejser hjem med uforrettet sag. Da Svend dør, er der to kandidater til tronen, sønnerne Harald og Knud. På et møde ved Isøre skal stormændene vælge mellem de to kongsemner. Harald opfattes som mere fredelig, mens Knud vil forsøge at tilbageerobre England. På mødet bliver Harald kåret til konge af Danmark.
Haralds regeringstid var forholdsvis fredelig, bortset fra mindre konflikter med brødrene Erik 1. Ejegod og Knud (den Hellige). Harald skulle have forsøgt at styre landet med klogskab og søgt efter at gavne hans rige nye love, han er særligt kendt for at afskaffe gamle uskyldsprøvelser for at en anklaget i en straffesag kunne bevise sin uskyld. Da Harald kom på tronen var det de gamle hedenske tradition med sejre i tvekamp eller at komme uskadt fra jernbyrd, hvilket betod i at bære et stykke rødglødende stykke jern et sted på kroppen.
Harald brød sig ikke meget om disse gammeldags uskyldsprøvelser, så kongen afskaffede dem og gav derefter en bestemmelse om, at hvis den anklagede kunne selv og sammen med et vist antal hæderlige mænd turde lægge ed på, at han var uskyldig, så skylde hans uskyldighed være bevist. Men selv om Harald love forbød tvekamp og jernbyrd så vandt disse prøvelser snart frem og gjorde sig gældende igen, det var først endeligt under Valdemar Sejr i 1200-tallet, at de blev afskaffet.
Harald opretholder det gode forhold til kirken og paven, som hans fader har udvirket. For eksempel skriver paven flere breve, hvori han støtter Haralds kamp mod sine brødre. Harald viser sig også som "bondens mand", idet han ofte dømmer til bøndernes fordel, når de er i konflikt med herremændene. De store skove, som er krongods, gøres tilgængelige for alle mænd (almindinger). Harald dør den 17. april 1080 og begraves i Dalby Kirke i Skåne. Han efterlader sig ingen børn.
Tilnavnet
Tilnavnet "Hen" (der udtales med hårdt é) betyder slibesten, det vil sige "den bløde", fordi han var blid og fredelig af natur og ikke brød sig om altid at få sin egen vilje igennem, tilnavnet stammer muligvis fra broderen Knuds tilhængere. "Hen" kan måske også henvise til en sværdformet slibesten, og dermed bliver meningen, at Harald var ufarlig ligesom en slibesten er i forhold til et rigtigt sværd. Andre har dog tolket tilnavnet som en ros med henvisning til, at en "hén" var et stykke værktøj, som man havde hos sig til at holde knive og sværd skarpe indtil den sidste subtile polering af æggen.