Private noter
Noter til. Richiza (Swentoslawa) of Poland, 22-04-1116 - AFT ER 25-12-1155
Index
Noter: Navn: Ryksa Piast
Swentoslawa
Private noter
Noter til. Hardeknud Konge af Danmark, 880 -
Index
Noter: Fra Wikipedia:
Forhistorien
I 890'erne var Danmark besat af svenskerne og kong Helge var forvist af Olaf som grundlagde Olavslægten i Danmark. I henhold til Adam af Bremen som fik fortalt den danske historie af kong Svend 2. Estridsen tog Olav og to eller flere af hans sønner Danmark «ved våben og vold». Da Olav døde skal to af hans sønner have styret som samkonger, og derefter, omkring 915 , blev Sigtrygg Gnupasson konge. Sigtrygg var en søn af Olavs søn Gnupa (Gaute?) og en dansk adelskvinne ved navn Åsfrid. Sigtrygg Gnupasson er en historisk figur da han er mindet på to runesten som blev rejst af hans mor efter hans død.
Hardeknud (Knud_1.)
Ved Sigtryggs død kommer Hardeknud på banen. Hardeknud var formentlig født en gang i 880'erne og var søn af en ellers ukendt Svein (Svend) som er beskrevet som sønnesøn (eller adopteret sønnesøn) af en delvis mytisk høvding ved navn Sigurd Orm-i-Øje , en af sønnerne til sagnkongen Ragnar Lodbrog . Dette kan ikke verificeres og tilhører derfor legenderne. Adam af Bremen fortæller at Hardeknud kom fra »Northmannia«, altså »nordboernes land«, som kan betyde både Norge og Normandiet . Sidstnævnte var nylig blevet bosat af danske vikinger . Det er måske lige så sandsynligt at Hardeknud voksede op indenfor Danelagen i East Anglia i England .
Hardeknud må have været en voksen mand med et vist rygte da han kom til Danmark omkring 916 , og i henhold Adam og hans kilde (Svend Estridsen) fik Hardeknud øjeblikkelig afsat den unge konge Sigtrygg. Dette skete i ærkebiskop Hogers sidste tid, siger Adam, og Hoger ved vi døde i 917 . Hardeknud styrede som konge uden at blive udfordret omkring 30 år.
I 948 udpegede ærkebiskoppen af Bremen tre biskopper for Danmark. Hardeknud er som regel skildret som en konge som enten var ligegyldig eller fjendtlig overfor kristendommen , og selv om det sidste kan være kirkens fortolkning, tyder det på at en ny og mere tolerant konge var ved magten i 947 eller 948.
Det er meget lidt man ved om Hardeknud, men Snorre Sturlasson nævner ham som far til Gorm. I henhold til de sparsomme kilder skal han have været en strid og hård konge. Adam af Bremen nævner Hardeknud i to linjer. Det ældste manuskript af Adams værk har derimod kun en linje og et fejlskær med pennen. Det yngre manusskript har korrigeret fejlskæret til navnet Hardeknud med en linje mere.
Fra Den store danske - Niels Lund:
Knud 1. Hardegon, Hardeknud Svendsen, død før 934, dansk konge, søn af Svend fra Nortmannia (Normandiet?), far til Gorm den Gamle. Mellem 909 og 916 vendte Hardegon hjem fra Normandiet eller, mindre sandsynligt, fra Norge og fordrev Sigtryg, den sidste konge af Olafdynastiet. Han må derfor anses for Jellingdynastiets grundlægger.
Private noter
Noter til. Gorm den Gamle Konge af Danmark, - CA 958
Index
Begravet Sted: Jelling
Noter: Gorm den Gamle er historisk opgjort til den første danske konge. Der var dog konger før ham, de historiske kilder herom er dog meget spartanske. Gorm den Gamle nævnes første gang som dansk konge 936 og han døde 958 eller 959.
Var muligvis søn af kong Hardeknud og tilhørte efter sagnet skjoldunge-ætten, der talte folk som Rolf Krake og vikingekongen Regner Lodbrog. Gorm højsattes ved sin død i den endnu eksisterende gravhøj i Jelling ikke langt fra Vejle, hvor hans søn, Harald, rejste en runesten for ham og dronning Thyra.
Det er meget begrænset, hvad man historisk ved om Gorm, den første regent i Danmarks ubrudte kongerække. Han havde, foruden sit almindeligt kendte tilnavn, også tilnavnet »Løge« (den dvaske). Det antages dog, at han samlede riget ved bl.a. at overvinde en række småkonger nær sydgrænsen. Under Gorm og Thyra udvidedes den allerede da gamle Dannevirke-vold ved rigets sydgrænse.
Fra Wikipedia:
Gorm den Gamle var en dansk konge, som regerede fra Jelling i midten af 900-tallet. Han har næppe været konge over hele Danmark , snarere over Jylland og Sønderjylland . Han regnes ofte for den første konge i kongerækken . Det skyldes, at han er den første konge, der nævnes i samtidige, danske kilder , nærmere betegnet de to runesten i Jelling .
Teksten på Den lille Jellingsten lyder:
kurmr kunukr karthi kubl thusi aft thurui kunu sina tanmarkar but
eller på lidt mere nutidigt dansk:
Gorm konge gjorde kumler disse efter Thyra kone sin Danmarks bod
Gorm omtales også på Den store Jellingsten , hvor der står:
Haraltr kunukr bath kaurua kubl thausi aft kurm fathur sin auk aft thaurui muthur sina sa haraltr ias sar uan tanmaurk ala auk nuruiak auk tani karthi kristna
eller:
Harald konge bød gøre kumler disse efter Gorm fader sin og efter Thyra moder sin, den Harald som sig vandt Danmark al og Norge og danerne gjorde kristne
Ud fra disse tekster kan vi altså udlede, at Gorm den Gamle var gift med Thyra og far til Harald Blåtand . Det antages, at Gorm ved sin død blev begravet i gravkammeret i den nordlige gravhøj i Jelling, og senere blev overflyttet til en grav i kirken. Træ fra gravkammeret er dateret dendrokronologisk . Det viste sig, at det var fældet sent på året 958. Meget tyder altså på at Gorm er blevet begravet det år. Et skelet, der kan være Gorms, er fundet ved en udgravning i kirken, og en undersøgelse af det har vist, at han ved sin død var mellem 35 og 50 år gammel. Udover at være far til Harald Blåtand havde Gorm den Gamle to børn, Knud Dane-Ast, som blev dræbt under et vikingetogt, og Gunhild, født ca. 900 og ifølge overleveringen myrdet på Harald Blåtands foranledning.
Gorm den Gamle havde også tilnavnet "Løge", den dvaske, selv om han antages at have samlet sit rige ved at overvinde en række småkonger ved sydgrænsen.
Gorm den Gamle omtales af Snorri Sturluson , Saxo og Adam af Bremen . Disse værker er dog skrevet mere end 100 år efter Gorms død. Derfor må oplysningerne i dem behandles med betydelig forsigtighed. Snorri Sturlason kalder ham Gorm Hardeknudsøn. Derfor antages det, at han var søn af Hardeknud .