Private noter
Noter til.   Helene Rønnow,    - AFT ER 1425         Index

Noter:
     nævnes i forliget i Hindsgavl 1409 som fru Helene i Haderslev, var medlem af Trefoldighedsgildet i Flensborg, fik 1415 af paven tilladelse at holde gudstjeneste på de med inderdiks belagte steder, boede 1423 på Næsbyhoved slot og forseglede med det Rønnowske våben, fik 1425 syndsforladelse af paven og kaldes af Odense stift, hvor hendes fader havde haft gods

Private noter
Noter til.   Benedict (IV) von Ahlefeldt,    - AFT ER 1411         Index

Noter:
     nævnes 1376 med Faderen, som den yngste blandt flere Væbnere, 1397 som den yngste blandt Ridderne på Urnehoved Ting. måske anden mor

Private noter
Noter til.   Ide Hartvigsdatter Krummedige,   ABT RING 1310 - AFT ER 1375         Index

Noter:
     Borgfrue. arvede Kjærstrup, som Henneke von Ahlefeldt fik i mødrene arv. Kilde: Finn Holbek

Private noter
Noter til.   Hartvig Krummedige,   CA 1290 - AFT ER 1363         Index

Noter:
     til Kjærstrup paa Taasinge.
Nævnes 1324 i den holstenske Grevers Forlig med Hr. Markvard Westensee,var 1335 endnu kun Væbner, men 14 Febr. 1336 Ridder og beseg lededa med sin Broder, anklagedes 1342 af Hamborgerne og Rostokkerne for sammen med de holstenske Grever at have drevet plyndringstog, tiltraadte 1345 Grevernes Sone med Lybæk, nævnes 1348 i et Forlig mellem Kong Valdemar og Greverne Claus og Henrik,trættede 1353 med Esrom Kloster om Ugge løse, som Fru Ingefred havde givet til Klostret, 1362 Forlig. Esrum Klosters Brevbog indeholder brev fra Hartvig Krummedige, der erkender Esrum Klosters ret til Sophies mors gave, selv om hun ved denne handling ikke tilgodeså sin datters arv. 1363 Kongens Forlover.

Private noter
Noter til.   Sophie Pedersdatter Stygge (Galen),   CA 1290 - BEF 1362         Index

Noter:
     til Kjærstrup på Taasinge.
fra www.fynhistorie om Kjærstrup- den senere Valdemar Slot:
I Bregninge sogn har ligget den gl. borg Kærstrup (*1362 Kyerstorp, 1387 Kiestorpe, 1401 Kerstorp) hvis voldsted findes omtrent 2 km sydvest for Valdemars Slot.
Første gang Kærstrup udtrykkeligt nævnes er 1362, da den tilhørte hr. Hartvig Krummedige (+ tidligst 1363), som senest 1353 var 2. gang gift med Sophie Pedersdatter Stygge (Galen), med hvem han formodentlig har fået den. Hun kaldes 1387 "hr. Per Stiges datter af Kærstrup" og skal ifølge Thisets stamtavler være sønnedatter af den under Tåsinge 1298-1312 nævnte hr. Peder Nielsen (Galen) og har da formentlig arvet Kærstrup efter faderen Peder Pedersen Stygge (Galen) (+ tidligst 1342). Deres datter Ide Krummedige ægtede hr. Benedict Ahlefeldt (+tidligst 1404), der i 1360erne deltog i de jyske og holstenske adelsmænds frafald fra Valdemar Atterdag. 1401 omtales "Kærstrup i Tosland med den del i Tosland, som kong Valdemar fik af sine fjender og dronning Margrete siden købte af arvingerne, om de kunne have nogen ret dertil". Hermed sigtes formentlig til Benedict Ahlefeldt, og når det 1377 siges, at Henning Berg "detinet in Toslandia castrum Kerstorp" har det muligvis også forbindelse med disse stridigheder. 1387 skødede Benedict Ahlefeldts søn Henneke Ahlefeldt og Benedict Hansen (Johansen?) Ahlefeldt Kærstrup til dronning Margrete, som siden overlod den til bispestolen i Odense. 1387 omtales ovennævnte Henning Berg som høvedsmand på Kærstrup.

Private noter
Noter til.   Nicolaus de Ottenbüttel Krummedige,    - 11-05-1326         Index

Noter:
     nævnes 1300 sammen med sine Søskende, vel identisk med den Væbner Nicolaus Krummedige, som 1316 beseglede et Forlig mellem Greverne Gert, Henneke og Johan og 1 Aug. 1317 kaldes Ridder, beseglede 1323 don holstenske Adels Forbund og kaldes her Hr. Nicoluaus de olde vammme Crummendyke, nævnes 1325 summen med Hr. Johannes Krummedige og Hr. Nicolaus „de junghe" som Forlover for Greve Gert..
Noter af Holger hertzum:
Hr. Nicolaus de Ottenbüttel, var 1267 Voldgiftsmand i en Strid mellem Hamborg og Hr. Otto von Barmstede, var 1281 Ridder og nævnes med sine Brødre.

Private noter
Noter til.   Peder Pedersen Stygge (Galen),   1266 - AFT ER 1342         Index

Noter:
     Stilling ridder, gårdmand. Blev ridder 1327.
Der var i 1319 to personer der kunne komme pa tale som kongsemner: den sonderjyske hertug Erik 2., der var oldebarn af kong Abel og altsa tilhorte kongeslaegtens seldre linje, og den afdode konges broder, hertug Kristoffer. Begge muligheder har vseret overvejet, og der ma bag kulisserne vaere fort et politisk spil, som vi i dag knap kan spore. Et enkelt dokument, kendt i referat fra Hvitfelds Danmarkshistorie, giver dog visse oplysninger. I dette brev, der er udstedt 21. december 1319, gav hertug Kristoffer 4 adelsmsend Iofte om »at hvad fordring de kunne bevise overfor ham til hans planers lykkelige gennemforelse, ville han i taknemmelighed sta til regnskab for. Fremdeles hvad folk de tilforte ham til rigets nytte, gavn og beskyttelse, derfor ville han holde dem skadeslos, nar han kom til magten«. De 4 maend, der skulle hjselpe Kristoffer til magten, var marsken Ludvig Albertsen, den tidligere marsk Lave Aagesen, Holger Nielsen og Peder Stygge. Af disse var Ludvig Albertsen (nr. 1) og Lave Aagesen de seldste, og de var begge medlemmer af Erik Menveds rad. Isser Ludvig Albertsen sad inde med noget af en noglestilling. Han var den mest fremtrsedende af den afdode konges fire testamentfuldbyrdere, han var marsk og dermed anforer for hseren, han havde et halvt ar tidligere pa kongens vegne erobret Hammershus fra serkebispen, og han havde nu magten pa denne vigtige faestning, og endelig var hansom omtalt en af landets hovedkreditorer.

Hertug Kristoffers henvendelse bar frugt. Pa dagen for den hellige Paulus' omvendelse, den 25. januar 1320, samledes »rigets bedste maend og almuen« i Viborg for at vaelge konge. Valget faldt pa Kristoffer, der samme dag vedtog en handfaestning, der yderligere besegledes af 5 bisper og 15 riddere. Det var selvfolgelig ikke almuen, der bestemte kongevalget, de afgorende har vaeret de msend, hvis navne findes under handfsestningen