Private noter
Noter til. Claus Bendixen von Ahlefeldt, 03-01-1543 - 25-10-1616
Index
Noter: Danmarks Adels Aarbog XC (1982-84): til Gjelting, immatr. 1561 i Rostock, lod 1564 som kannik i Slesvig domkapitel biskop Godske von Ahlefeldts ligsten reparere, 1567 blandt hertug Adolfs tropper i lejren ved Gotha, købte 1581 godset Drage af Henneke Sehested, men overlod det kort efter til Balthasar von Ahlefeldt. Var 1580 ved hyldingen i Odense og og 1581 ved hertug Hans d. æ.'s jordefærd, 1586 amtmand i Svavested amt, 1588 blandt de indbudne ved hertug Hans' d. y.'s bryllup på Sønderborg slot og ved kong Frederik II's ligbegængelse, samt 1590 ved hyldingen i Flensborg.
Modtog 1596 ved grænsen de fremmede herrer, der indfandt sig ved kong Christian IV's kroning og ledsagede dem til Kolding, afstod 1602 Svavested amt til hertug Ulrik, 1606 amtmand i Flensborg, var stærkt historisk interesseret, tilvejebragte et diplomatarium for Slesvig stift (Schwabstedter Buch), samlede stof til sin familiehistorie samt lod Godske-(Ahle-feldt)gården i Eckernförde restaurere.
Bueergermeister von Schwabstedt
Private noter
Noter til. Henrik von Ahlefeldt, - 1541
Index
Noter: Til Wittmold, kongelig amtmand i Steinburg, Gottorp og Pløen, provst i Preetz
Private noter
Noter til. Christine Frantzdatter von Halle, 11-12-1533 - 26-07-1603
Index
Begravet Dato: 24-08-1603
Sted: Itzehoe, Schleswig-Holstein
Noter: Fra Wikipedia (Tyskland):
Christine von Halle (født 11. december 1533 på Rahden Slot ved Minden; - 1603 på Breitenburg nær Itzehoe), var hustru til Heinrich Rantzau. På trods af sin stilling som hustru og dermed under sin mands vejledning, indgik hun selvstændigt kontrakter, der gik langt ud over nøglernes magt, købte og lejede ejendomme og gennemførte økonomiske transaktioner.
hristine von Halle kom fra en ridderfamilie, der oprindeligt var bosat i Halle nær Bodenwerder, som var knyttet til Münchhausen, von Hofes og von Holles. Hendes far Franz von Halle (* 1509 i Drakenburg; død 1553 i Antwerpen) havde tjent godt som lejesoldat og lånt penge mod pant til den kredithungrende småadel, hvilket resulterede i store formuer. Christine von Halle var hans eneste fulde barn. Hun siges at have indbragt sin mand en formue på 4 tons guld, cirka 400.000 rigstalere, i ægteskabet, et beløb, der naturligvis i høj grad bestod af krav, som Rantzau først skulle realisere; som et resultat, kom han i en familiefejde med greverne af Hoya, som først kunne afgøres i 1558. Hendes mor, en født Rummy, var død efter fødslen. Christine var allerede forældreløs, da hun giftede sig i Segeberg i 1554.
en 20. februar 1554 var der en forpligtende ægteskabsdiskussion mellem de kommende ægtefæller, hvor de regulerede deres fremtidige økonomiske forhold, Heinrich Rantzau overtog sin hustrus arv, men gav hende en morgengave og avl (hensættelse til sagen om enkeskab (Wittum) ) forsikret under betingelsen "Ehligen Beilager".
hristine von Halle var personligt involveret i mange af sine økonomiske anliggender af Heinrich Rantzau og var også selv forretningskvinde. Det virkede således i en meget bredere økonomisk ramme, end det var tilfældet for deres tids kvinder, især gennem lutherdommen. Hendes egen økonomiske tyngde og forretningssans kan her have spillet en stor rolle, men også formgivningen af hendes mand, der i forvejen havde mere end travlt med sit "Embtern", sine byggeprojekter og bogproduktioner, gennem humanismen, som er udbredt og udbredt. i Juan Luis Vives, for eksempel succesfuldt værk De instutione feminae christianae for intellektuel uddannelse og dermed lige respekt for kvinder. De vigtige byggeprojekter hos ægteparret Rantzau har også begge ægtefællers navne eller initialer. Christine von Halle og hendes mand fik tolv børn, hvoraf kun syv overlevede deres forældre. Ægteparrets gensidige aftale tydeliggøres også af et tredobbelt akrostikdigt Rantzau, hvor HENRICUS, CRISTINA og RANTSOV (I) V (S) er resultatet af at læse det første, midterste og afsluttende bogstav sammen.Det skal understreges, at Christine von Halle, der kun overlevede sin mand med fire år, udviklede hendes forretningssans, i modsætning til for eksempel Sophie von Mecklenburg, konen til Rantzaus arbejdsgiver Friedrich II, ikke som enke.
Private noter
Noter til. Henrik von Rantzau, 11-03-1526 - 31-12-1568
Index
Begravet Sted: St. Laurentii Kirche - Itzehoe, Schleswig-Holstein
Noter: Til Breitenburg
Henrik Rantzau, statholder, humanist. Som søn af Johan Rantzau var Henrik Rantzau forudbestemt til en politisk karriere og skoledes med universitetsophold i Wittenberg og læreår ved Karl 5.s kejserhof. I 1556 blev Rantzau Christian 3.s statholder i Hertugdømmerne og beholdt posten under Frederik 2. , som han hjalp med betydelige lån under Syvårskrigen . Under formynderregeringen, hvor enkedronning Sophie hævdede retten til at disponere for sine sønner i Hertugdømmerne, blev han klemt i sin dobbeltposition som ridderskabets leder og kongens statholder, og hans tidlige afgang under Christian 4. kom ikke uventet. Rantzau støttede en ny tids lærdom og var selv skribent og dannet samler. Med gode udenlandske kontakter bragte han nye impulser til riget, og fx fik han via forlæggeren Georg Braun i Köln adskillige kobberstik af danske byer optaget i værket Theatrum Urbium.
Den Store Danske Encyklopædi.
Henrik Rantzau var en af rigets mægtigste mænd, han var vicekonge, også kaldet statholder, for grevskaberne Slesvig-Holsten, han var en af tidens store mæcener for kunst og videnskab og han var tilsyneladende Danmarks første astrologiske forfatter. Henrik Rantzau var en betydelig kulturpersonlighed og en statsmand med stor indflydelse på landets kontakt til Tyskland og hele det øvrige Europa. Han var tyve år ældre end Tycho Brahe, men dennes gode ven og åndsfælle. Rantzau hjalp blandt andet Tycho, da han faldt i unåde hos Christian IV’s hof og i 1597 måtte forlade Danmark for ikke at vende tilbage.
Den første lærebog
Henrik Rantzau forfattede i 1593, hvad der synes at være danmarkshistoriens første store lærebog i faget astrologi. Den havde titlen Tractatus Astrologicus, var skrevet på latin og første udgave blev udgivet i otte bind med i alt 384 sider. Anden udgave blev samlet i fire bind og er stadig til at finde antikvarisk til omkring 20.000 kr. Det ville være fascinerende for vore dages astrologer at have en dansk eller engelsk oversættelse af dette værk.
Henrik forfattede to andre astrologiske værker: Først Catalogus Imperatorum fra 1580, som fortæller astrologiens historie som katalog over kejsere, konger og prinser, som har støttet astrologien. Dertil en række beretninger om den pavelige astrolog Manilius Antonius, og om Ditlev Reventlow , der forudsagde mange kroninger og udfald af berømte slag. samt om Matthaeus Delius, der havde præcise forudsigelser for det spanske kongehus.
Det andet værk er Horoscopographia fra 1585, og det omhandler beregning af horoskoper. Der findes dog begrundet spekulation om, hvorvidt Henrik mon selv var ene forfatter til disse værker. Udgiveren var han uden tvivl, men den tyske astrolog Georg Ludwig Frobenius, matematikeren Thomas Fincke og selv Henriks gode ven Tycho Brahe kunne alle tre have haft mere end en finger med i udfærdigelsen af de tre digre værker. Henriks oprigtige interesse for astrologi er der imidlertid ingen tvivl om.
Nativiteter
Desuden lod han naturligvis som rig og omhyggelig Fader alle sine Børns Horoskoper stille og indførte dem selv i en endnu bevaret, mærkelig Familjebog, der efter Udstyret at dømme og som Himmelvejviser for Slægten tydeligt nok har nydt ganske særlig Ærefrygt. I en lignende, prægtigt udstyret Bog har han nedskrevet, hvad han kunde overkomme af berømte Samtidiges Horoskoper, den hemmelige Hovednøgle til hele Datidens historie. Således beretter Troels-Lund i sit storværk Dagligt Liv i Norden, og de nævnte to manuskripter findes fortsat på Det Kgl. Bibliotek i den Thottske Håndskriftsamling.
Familie
Henrik Rantzau blev født den 11. marts 1526 og levede en stor del af sit liv på slottet Breitenburg ved Itzehoe i Holsten. Familien var den mest indflydelsesrige i grevskaberne Slesvig-Holsten. Disse var tæt forbundet med Danmark, men ikke en del af riget. Faderen Johan var en betydelig mand, der som general banede vejen for Christian den Tredje og dermed for Reformationen herhjemme. Henrik var i næsten et halvt århundrede den danske konges repræsentant i grevskaberne. Det drejer sig om tiden fra hans indsættelse i 1556 og til hans død nytårsnat mellem 1598 og 1599. I denne periode blev han en af renæssancens betydeligste mæcener for kunst og videnskab med et hav af bogudgivelser i eget navn og for andre. En netop udgivet bibliografi opregner 264 bøger. Med vore dages øjne var der tillige tale om et PR-arbejde og en selviscenesættelse, der savner dansk sidestykke i tiden.
Astrologien kulminerer
På en og samme gang synes Rantzau at være dansk astrologis både begyndelse, kulmination og afslutning i de intellektuelle kredse herhjemme. Faget ankommer sent til landet, og når lige netop at være en vigtig del af åndslivet, for så at forsvinde ud igen. Alt i løbet af godt hundrede år eller blot tre generationer af astrologer. Det begynder med Ditlev Reventlow i midten af 1500-tallet, fortsætter med Henrik Rantzau og Tycho Brahe og ebber lige så stille ud med Tychos assistenter (Christen Longomontanus m.fl.) i midten af 1600-tallet.
Der findes brevvekslinger mellem de to venner, hvor Tycho Brahe maner til forsigtighed. Tiderne er hastigt ved at blive ugunstige for astrologien og ikke mindst for alkymien. Det er her et sælsomt faktum, at en så brilliant og omhyggelig astrolog som Tycho ikke efterlader sig uhyre lidt på skrift om dette emne. Og dette uagtet, at han råder over egen papirmølle og eget trykkeri. på øen Hven. Hans assistenter og venner udgiver astrologiske skrifter, men ikke mesteren selv.
Det må her erindres, at pave Sixtus V i 1586 udstedte en bandbulle med forbud mod at praktisere astrologi. Den regnes for det afgørende startskud til at faget mistede terræn på universiteterne og i de intellektuelle kredse. Et halvt hundrede år senere var astrologien forsvundet i Danmark, om end lærestole ved visse store universiteter først blev nedlagt i midten af 1700-tallet. Nicolaus Kopernikus havde rystet den pavelige og videnskabelige verden kort før sin død i 1543 ved at publicere det heliocentriske verdensbillede i sit værk De revolutionibus orbium coelestium. Dette værk anses af videnskabshistorikere for dødsstødet til astrologien, der jo havde udgangspunkt. i det ptolemæiske verdens-billede med Jorden i centrum.
ASTROLOGISKE VÆRKER af Henricus Ranzovius
Catalogus Imperatorum, regum ac virorum illustrium, qui artem astrologicam amarunt. Antwerp 1580
Horoscopiograhia, continens fabricam cardinum coelestium ad quodvis datum tempus et viam deductionis Ptolemaicam, Strassbourg1585
Tractatus Astrologicus de genetliacorum thematum judiciis, pro singulis nati accidentibus Ex vetustis et optimis quibusque auctoribus industria. Francofurti 1593
DEN DANSKE ASTROPAEDI / BIOGRAFIER