Private noter

Noter til.   Niels Hansen Svaning,   1565 - 1592         Index

Noter:
     Niels deponerede ved Kjøbenhavns Universitet 1586. 1592 døde han i Strasbourg som Magister og Hovmester for et Par unge danske Adelsmænd



Private noter

Noter til.   Jens Hansen Svaning,   CA 1563 -          Index

Noter:
     Jens Svane (således kaldte i Almindelighed de ustuderede Medlemmer af Familien sig, ligesom Stamfaderen førte en Svane som sit Mærke) fik en borgerlig Opdragelse; han var af en urolig og voldsom Karakter, og da han, om end på en Måde uforsætlig, havde dræbt en anden ung Mand her i Byen, blev han 1600 svoren fra sin Fred og måtte gå i Landflygtighed. 1603 omtales han som død.



Private noter

Noter til.   Søren Hansen Svaning,   06-03-1575 - 18-09-1607         Index

Noter:
     Han var Student 1597. Senere fik han af den daværende Dakanus i Kapitlet Præsentation på Guldager Sognekald, som lå til Dekanatet. Den 14de Januar 1607 blev han ordineret, men d. 10de August samme År var han stævnet (for den gejstlige Ret) af velb. Mogens Kås til Agerkrog og Guldager Sognemænd. Hvorfor han anklagedes, siges ikke; men Sagen var af den Beskaffenhed, at han fandt sig foranlediget til at frasige sig Embedet. Hans helbredstilstand kan dog have bidraget hertil; thi d. 18de Septbr. døde han af vattersot i Huset hos sin Svoger. Sören Friis, som gik fra Arv og Gæld efter ham.



Private noter

Noter til.   Abel Svaning,   1569 -          Index

Noter:
     Abel blev 1586 gift med en berømt Riber, den medicinske professor, Dr. Anders Kristensen i København, der blandt Andet er bekendt deraf, at han var den Første, der vovede at trodse sin Tids Fordomme ved et Forsøg på at indføre Anatomien ved Universitetet. Efter hans Død giftede hans Enke sig på ny med den rige Hans Mechelborg i Helsingør.



Private noter

Noter til.   Peder Aagesen,   1546 - 1591         Index

Noter:
     Professor ved Kjøbenhavns Universitet



Private noter

Noter til.   Kristen Blimester,    - 1603         Index

Noter:
     Sognepræst i Nyborg.



Private noter

Noter til.   Hans Olufsen Riber,    -          Index

Noter:
     Borger og senere Borgmester i Horsens



Private noter

Noter til.   Hans Svane,   27-03-1606 - 26-07-1668         Index

Noter:
     Professor ved Københavns Universitet. Fra 1635 Biskop (Ærkebiskop) i Sjællands Stift, spillede en Hovedrolle ved Enkevoldsmagtens Indførelse 1660. Danmark har ikke siden haft nogen ærkebiskop.
Han blev født 1606, som søn af borgmester Hans Olufsen Riber. Han var et svageligt, men godt begavet barn, så allerede som 14-årig blev han sendt til akademiet i Sorø. Han blev student, med nogen forsinkelse som 20 årig, på grund af det dårlige helbred, men han tog straks af sted til København for at studere teologi og orientalske sprog.
I 1628 startede han en syv år lang studie-rejse gennem de europæiske lande, og vendte først hjem da han var udnævnt til professor i orientalske sprog.
I 1646 blev han Dr. Theol. I 1655 blev han valgt til Sjællands biskop. Det er dog for sin medvirken i det store stænder møder i 1660, og hans kamp for indførelsen af enevælden og afskaffelsen af adelens privilegier at han er mest kendt.
I spillet om kongens nye rolle spillede Svane er hovedrolle som repræsentant for understænderne. For sin rolle i forhandlingerne fik han foruden penge og godser, udnævnelse til Kongens Råd, blev medlem af statskollegiet, blev assessor i Højesteret, og fik titlen Ærkebiskop.
Da Svane var blevet 60 år, indhentede hans barndoms svaghed ham, han var ramt af mange sygdomme. Han døde i 1668.
Statsomvæltningen i 1660
Fra hovedværket 96.3 C.O. Bøggild-Andersen: Statsomvæltningen i 1660.
Baggrunden var Danmarks katastrofale økonomiske situation efter svenskekrigene. Adelen havde svigtet under krigene, og der var almindelig modvilje mod dem og deres skattefrihed.
Ved klogt taktisk spil bl.a. ved Hans Svane og Hans Nansen blev adelen udmanøvreret og Frederik III valgt til arvekonge. Dermed bortfaldt den hårde håndfæstning, han havde måttet underskrive 1648.
Stænderne kunne ikke blive enige om den nye forfatning, der skulle indføres, men overlod det til kongen.
Stænder mødet opløstes uden at man havde sikret sig medbestemmelsesret i rigsstyret.
Rigdom, magt og indflydelse
Der er ingen tvivl om at Svanefamilien generelt i 1500 og 1600 tallet havde en stor anseelse, magt og indflydelse i kongeriget. Det startede med Jacob Stage, Borgmester Søren Jacobsen Stage, Hans Svaning og hans svoger Biskop Poul Madsen, Anders Sørensen Klyne (Søren Stage) som var gift med Borgmester Laurids Thøgersen i Ribe - hvis datter Anne var gift med Biskop Peder Hegelund.
Af Hans Svanings børn og børnebørn, blev mange af sønnerne Borgmestre og pigerne indgik giftermål med kendte familier.
Rigdom var magt og indflydelse og Svanefamilien havde sin broderpart af Borgmestre og driftige handelsfolk i datiden vigtigste byer. Det hele toppede vel nok med Biskop Hans Svane som, efter datiden målestok, var en slags Mærsk Møller.
Hans Svane økonomiske magt kan vel bedst illustreres ved at han havde lånt Kongen store summer, som denne desværre ikke kunne tilbagetale. I sagen om Skjoldenæsholm der første gang omtalt i 1348, som en anseelig borg under Valdemar Atterdag.
Borgen blev revet ned i 1567, da Frederik d. II skulle bruge materiale til opførelsen af Frederiksborg Slot i Hillerød.
Efter nedrivningen lå Skjoldenæs som kongeligt len og skydebane indtil freden i Roskilde i 1658, hvor Kong Frederik d. III forærede Roskilde Len til borgerne i København, som tak for deres tapperhed i krigen mod svenskerne.
Kongen glemte imidlertid at store dele af Lenet var pantsat til Biskop Svane i Roskilde og Rentemester Müller.
Da disse to panthavere kendte deres rettigheder førte det til hårde forhandlinger som ente med at Biskop Svane fik 53 gårde og 33 huse, Rentemester Müller fik 42 huse, 8 møller og de store skove.
København borgere fik så resten hvilket var Bidstrup Ladegård, 278 gårde, 2 møller og 111 huse, så det var en ikke ubetydelig ejendom.
Rentemester Müller oprettede af sine nye besiddelser 2 nye ejendomme; Skjoldenæsholm og Ledreborg ved Roskilde. Rentemesteren gik konkurs i 1682 og Skjoldenæsholm gik tilbage til Kong Christian d. V.
Om Hans Svane kan man læse mere om I Dansk Biografisk Leksikon af Stenberg Trepka Bind 14 side 216-226