Familien Duch

Peter Duch

Østersøen Cruice

Tallinn

År 2015

Vi ankom til Tallinn tidligt om morgenen og gik i land. Også her havde vi tilmeldt os en af skibets ture.

 

Tallinn blev erobret af danskerne i 1219. I 1349 solgte danskerne byen til den tyske orden. Fra 1561—1720 var byen under svensk herredømme. Fra 1720, hvor  svenskerne tabte alle deres besiddelser i Baltikum i den Store Nordiske Krig, var Tallinn under russisk herredømme.

Fra 1919 til 1940 var Estland selvstændigt med Tallinn som hovedstad. Fra 1940—41 var landet sovjetisk republik. Her rykkede tyskerne så  ind i Estland og blev i starten anset som befrier. Dette synspunkt ændredes snart i løbet af krigen. Efter 2. verdenskrig blev Estland igen en del af Sovjetunionen, indtil landet i 1991 endnu en gang blev selvstændigt.

Vue ud over byen og en af de gamle fæstningstårne ved bymuren.

Den russiske dominans ses tydeligt som her i Alexander Nevsky Katedralen

Domkirken Jomfru Marias katedral. Byggeriet påbegyndtes straks efter at byen blev erobret af danskerne.

Den gamle bys højtliggende del er omgivet af en ringmur og tårne fra senmiddelalderen, udbygget med bastioner fra svenskertiden. Her ligger bl.a. domkirken, grundlagt straks efter den danske erobring og gennem tiderne anvendt som gravkirke, samt parlamentsbygningen over for den ortodokse Aleksander Nevskij-katedral fra 1890'erne. Den gamle bydel er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Vi var inde i den gamle domkirke. Selve kirken er sunket i flere omgange, så indgangsdøren kom under gadeniveau. Derfor var det nødvendigt at lave udgravninger foran døren, og bygge nogle trappetrin, så man går ned i kirken.

Det var en speciel kirke idet væggene er udsmykket med massevis af våbenskjolde. Når rige folk i gamle dage donerede store pengebeløb til kirken, fik de som modydelse ret til at hænge familiens våbenskjold. Jo flere penge, des bedre placering.

Et kik ind i kirken, Bemærk våbenskjoldene på venstre side

Et par eksempler på våbenskjolde.

Fra kirken, bevægede vi ned mod den nederste del af den gamle by. Byen ligger på en ret stejl skråning. Heldigvis var vi blevet sat af på den øverste del af den gamle by og skulle nu nedad den smalle brostensbelagte sti, langs med bymuren. Vi gjorde dog et holdt, for at beundre udsigten, inden vi kom ret langt ned. Der var en storslået udsigt over store dele af Tallinn og dets mange kirkespir og tårne. Samt alle de mange røde tegltage. Som mange andre, stod vi også og beundrede længe den storslåede udsigt. Udsigtsstedet er meget populært.

Udsigt over Tallinn

Tallinn bærer stor præg af at være en rigtig gammel middelalderby. Små krogede gader, gamle vedligeholdte huse, porte, baggårde og den store bymur som stort set er intakt.  Byen er stort set uberørt af 2. verdenskrig og fremstår vel nærmest som den gjorde for flere hundrede år siden, dog nænsomt renoveret, med respekt. Vor gåtur på stien langs den lange bymur, førte os ned til det store Rådhusplads. Rundt om den store åbne plads ligger 1600—1700 –tals bygninger, som for manges vedkommende er indrettet som fortovscafeer og restauranter. Selve rådhuset er fra 1404 er er det eneste uberørte rådhus i gotisk stil i hele Nordeuropa. På pladsen ligger også verdens ældste fungerende apotek, som er fra 1422, som nok et totalt uforandret ydre, siden opførelsen—selv dør og vinduer ser oprindelige ud.

Vi gik rundt på torv et og de mange tilstødende små kringlede gader og nød middelalderstemningen.

Toompea slottet, hvor parlamentet nu holder til

Øverst til venstre:Her ses nogle af de mange tårne, der står i forbindelse me3d bymuren og byportene.

Til højre: stien langs bymuren, der fører fra den øverste gamle bydel til den nederste.

Midt til venstre: Det gamle rådhus fra 1404.

Midt til højre: Bymuren set fra en af Tallinns mange parker.

Nederst til venstre: Eksempel på gammel købmandsgård, der er omdannet til restaurant.

Nederst til højre: Rådhuspladsen.

Tallinns gamle apotek, som har været i drift siden 1422 og som stadig er apotek.. Man kunne lave døre den gang.

De handlene i Tallinn er meget bevidste om, at der kommer mange turister til middelalderbyen og mange har derfor benyttet sig af den reklame, det giver ved at iklæde sig middelalderlige tøj, middelalderlig indretning af cafeer og restauranter, handelsboder o.s.v. Heldigvis passer det godt ind i byen, da det ikke tager overhånd med sovenier-forretninger, skiltning m.m.

I en af sidegaderne langs med bymuren fandt vi et lille marked, hvor private kom og solgte deres hjemmelavede strik– og syvarer, honning, marmelader o.s.v. Vi fik købt nogle dejlige og flotte strikkede trøjer og vanter af blødt uld, til børnebørnene.

Herefter samledes vi med guiden igen, som vi ellers havde holdt os meget på afstand af, da hun efter vor mening var alt for detaljeorienteret—men det er jo en smagssag—andre mere historiske interesserede slugte hver et ord fra hende og stillede  masser af supplerende spørgsmål. Vi valgte i stedet selv at gå lidt rundt og holdt så nogenlunde øje med, hvor vor gruppe begav sig hen.

Vi sluttede turen af med at gå ud gennem byporten og tilbage til skibet.

Stemnings billeder fra den nederste del af den gamle by

Øverst til venstre: Der tages mange midler i brug for at lokke turisterne til. En af måderne er at slå på det middelalderlige—og det virker og passer egentlig godt ind i byens stil.

Øverst til højre: Parti fra den gamle bydel

Nederst til venstre: Opråberen oplyser og nyheder og officelle beskeder. I dette tilfælde blev menuen på restauranten vidst nok også nævnt.

Nederst til højre: Rådhuspladsen